Mødet søndag eftermiddag
Herren Jesus Kristus kommer igen
Uddrag
Herren fremskynder i sandhed sit værk.
Hvorfor bygger vi templer i et tempo uden fortilfælde? Hvorfor? Fordi Herren har befalet os at gøre det. Templets velsignelser hjælper med at indsamle Israel på begge sider af sløret. Disse velsignelser forbereder også et folk, der vil være med til at berede verden på Herrens andet komme …
Dette er mit løfte til jer: Alle, der oprigtigt søger Jesus Kristus vil finde ham i templet …
Jeg har lært, at det mest afgørende spørgsmål, vi hver især må finde svar på, er dette: Til hvem eller hvad vil jeg give mit liv?
Min beslutning om at følge Jesus Kristus er den vigtigste beslutning, jeg nogensinde har truffet … Den har hjulpet mig gennem livets storme …
Jeg tilskynder jer til at afsætte tid hver uge – resten af jeres liv – til at øge jeres forståelse af Jesu Kristi forsoning …
Jesus Kristus påtog sig jeres synder, jeres smerter, jeres hjertesorger og jeres skrøbeligheder. I behøver ikke at bære dem alene!
Det er hverken for tidligt eller for sent for jer at blive Jesu Kristi hengiven discipel …
Det bedste venter forude, mine kære brødre og søstre, fordi Frelseren kommer igen! Det bedste venter forude, fordi Herren fremskynder sit værk. Det bedste venter forude, når vi fuldt ud vender vores hjerte og vores liv til Jesus Kristus.