Mødet lørdag formiddag
Håbets triumf
Uddrag
Håb er en uvurderlig gave fra Gud …
Når vi styrker vores tro på Jesus Kristus, kan vi se ud over vores kampe og frem mod evighedens velsignelser og løfter. Som et lys, der tiltager i styrke, lyser håb den formørkede verden op, og vi ser vores herlige fremtid …
Mine brødre og søstre, håb er en levende gave, en gave, der vokser, når vi øger vores tro på Jesus Kristus … Vi opbygger denne tillid – beviser for vores tro – gennem bøn, tempelpagter, at holde buddene, at blive ved med tage for os af skrifterne og nutidige profeters ord, at tage nadveren og at tilbede ugentligt sammen med vores medhellige.
For at forstærke vores håb i en tid med stigende ugudelighed har Herren befalet sin profet at fylde jorden med sine templer …
Der er ingen smerte, ingen sygdom, ingen uretfærdighed, ingen lidelse, intet, der kan formørke vores håb, når vi tror og holder fast i vores pagter med Gud i Herrens hus. Det er et lysets hus, et håbets hus …
Brødre og søstre, den fred, I søger, kommer måske ikke lige så hurtigt, som I ønsker, men jeg lover jer, at når I stoler på Herren, vil hans fred komme.
Må vi nære vores dyrebare tro og trænge os fremad med et fuldkomment klart håb. Jeg vidner om, at vores håb er vor Frelser, Jesus Kristus. Gennem ham vil alle vores retfærdige drømme blive opfyldt. Han er håbets Gud – håbets triumf. Han lever, og han elsker jer.