Mødet lørdag eftermiddag
Velkommen til glædens kirke
Uddrag
På grund af vor himmelske Faders kærlige plan for alle sine børn, og på grund af vor Frelser, Jesu Kristi forløsende liv og mission, kan – og bør vi – være de gladeste mennesker på jorden …
Og intetsteds bør vores glæde som et folk være tydeligere, end når vi samles hver søndag til vores nadvermøder for at tilbede kilden til al glæde …
Glædelig ærbødighed? »Findes det?« spørger I måske. Ja, det gør det! Vi elsker, ærer og respekterer vor Gud, og vores ærbødighed flyder fra en sjæl, der frydes over Kristi store kærlighed, barmhjertighed og frelse …
Hvis vi samles til erindring af Frelseren og den forløsning, han har muliggjort, bør vores ansigt afspejle vores glæde og taknemmelighed …
I skriften står der, at »de retfærdiges sang er en bøn til [Gud]« (L&P 25:12), hvorved hans sjæl frydes. Så lad os synge! Og prise ham!
Vi centrerer vores taler og vidnesbyrd om vor himmelske Fader og Jesus Kristus og de frugter, der følger af ydmygt at efterleve evangeliet, frugt, der er »mere sød end alt, hvad der er sødt« (Alma 32:42) …
Omend vi kniber tårer af sorg eller taknemmelighed under nadveren, lad os så på vidunderlig vis forundres over den gode nyhed, som er Faderens gave i form af sin Søn …
Dette er en indbydelse til at modtage Frelserens gaver i form af fred, lys og glæde – at fryde jer over det, forundres og glædes over det hver sabbat …
Velkommen til glædens kirke!