Vores Ven
Del de gode nyheder
Marts 2026


»Del de gode nyheder«, Vores Ven, marts 2026, s. 36-37.

Del de gode nyheder

En sand historie fra Kenya.

Illustrationer af mangotræer, huse med stråtag og en kvinde, der giver en lille dreng en tallerken med snacks

En solrig påskesøndag vågnede Ryan tidligt og løb ud i køkkenet. Han kunne dufte kokosnød og krydderier fra den mahamri, mor lige havde lavet. Ryan tog en bid af en af de varme, luftige trekantede donuts. »Mor! Det er påske! Må vi se Jesus-filmen i dag?« spurgte han med et stort smil.

Mor så på ham og smilede. »Selvfølgelig!«

Ryans lillebror, Liam, løb udenfor, mens mor og Ryan satte sig ned for at se filmen.

Illustration af kvinde og dreng, der sidder sammen og ser fjernsyn

De så Jesus Kristus udføre mirakler og tjene mennesker. Da Ryan så, hvordan folket gjorde Jesus ondt, fyldtes hans øjne med tårer.

»Mor, hvorfor gjorde de det mod Jesus?« spurgte han trist.

»Han valgte at lide for os,« sagde mor. »Han elsker os så meget, Ryan. Han døde, så vi kan leve igen.«

Da filmen viste Jesu Kristi opstandelse, smilede Ryan. »Se, mor! Han lever igen!«

»Det er rigtigt,« sagde mor. »Han er opstået! Ligesom englen sagde i Bibelen.«

Senere gik Ryan udenfor for at lege. Han så Liam lege med pinde under mangotræet.

Illustration af en dreng, der går hen til sin yngre bror, der sidder under et mangotræ

»Liam! Jeg vil gerne fortælle dig en sej historie,« sagde Ryan.

Liam ventede, mens Ryan satte sig ned under mangotræet. »Handler den om biler?«

»Nej. Noget endnu bedre!« sagde Ryan. »Den handler om Jesus. Han døde, men så kom han til live igen.«

»Virkelig?« spurgte Liam.

»Ja! En engel sagde: ›Han er ikke her; han er opstået!‹ Det betyder, at vi også kan leve igen.«

»Wauw!« sagde Liam. »Jesus er virkelig stærk.«

Ryan nikkede. Han tænkte på, hvor meget Jesus Kristus elskede ham. Han følte, at hans hjerte blev fyldt med glæde. Han havde delt den gode nyhed med sin familie, og det gjorde hans påske endnu mere speciel.

To drenge sidder under et mangotræ
PDF-udgave af historien

Illustrationer: Margarida Esteves. Må kun kopieres til kirkebrug.