»For således elskede Gud verden«, Vores Ven, mar. 2026, s. 2-3.
Fra primarypræsidentskabet
For således elskede Gud verden
Vor himmelske Fader elsker os allesammen så højt, at han sendte sin Søn, Jesus Kristus, for at hjælpe os med at vende tilbage til ham.
Jesus vidste, at der ville være tidspunkter i vores liv, hvor vi ville føle sorg, smerte og ensomhed. Vi ville begå fejl, og nogle gange ville vi også blive bange. I Getsemane have valgte Jesus Kristus at føle alle disse ting, så han kunne forstå og hjælpe os på en fuldkommen måde. Han betalte også prisen for vores synder, så vi kan omvende os. (Se Alma 7:11-13).
Jesus vidste også, at når tiden kom, ville vi allesammen dø. Døden er en naturlig og normal del af livet. Men Gud ønskede ikke, at døden skulle være enden på vores historie. Fordi Jesus Kristus gav sit liv og opstod, kommer vi allesammen til at leve igen. Det er derfor, han valgte at dø for os.
Vi kalder det, som Frelseren gjorde, for Jesu Kristi forsoning. Denne hellige gave blev udført for os med kærlighed. Husk, at Gud elskede verden så meget, at han sendte sin Søn, Jesus Kristus (se Joh 3:16). Og Jesus elskede os så meget, at han gav sit liv, så vi kunne vende tilbage og bo hos Gud igen.
Påsken handler om kærlighed
Hvor mange gange kan I finde forskellige former af ordet elske eller kærlighed i disse vers? Skriv tallet ud for hvert skriftsted, og løs så matematikopgaven. Når I får svaret, så prøv at gøre lige så mange ting for at dele Jesu kærlighed med andre.
Johannes 3:16
+
Johannes 13:34
+
Efeserne 5:2
-
Johannes 15:13
-
Romerne 8:35, 37
=