Vores Ven
Den vidunderlige plan
Marts 2026


»Den vidunderlige plan«, Vores Ven, mar. 2026, s. 4-7.

Den vidunderlige plan

Illustration af en stjernehimmel

Før vi kom til jorden, havde vor himmelske Fader en vidunderlig plan for os. Vi skulle fødes og lære og vokse på jorden. Vi ville kunne følge hans pagtssti og træffe gode valg.

Illustreret portræt af Jesus Kristus

Vor himmelske Fader vidste, at vi ville få brug for hjælp. Han vidste, at vi ville træffe dårlige valg og synde nogle gange. Vi ville ikke kunne vende tilbage til ham, hvis vi ikke var rene.

Vi havde brug for en særlig person, der kunne hjælpe os til at blive renset for vores synder. Jesus Kristus var Guds førstefødte åndelige søn. Han tilbød at komme til jorden og frelse os fra vores synder.

Illustration af vise mænd på kameler, der følger julestjernen

I hundreder af år ventede folk på, at Jesus ville blive født. Endelig fremstod en ny stjerne på himlen for at fortælle verden, at Frelseren var kommet.

Illustration af Frelseren med børn

Mens Jesus voksede op, underviste han folk om evangeliet. Han var venlig og kærlig. Han velsignede børnene.

Illustration af Frelseren, der helbreder en syg pige i en seng

Han lærte os, at vi bør følge ham og behandle andre, som han ville. Han helbredte folk, der var syge. Han vakte mennesker, der var døde, til live igen.

Illustration af Jesus Kristus, der beder i Getsemane

Jesus vidste, at tiden var inde til hans største mirakel. Han gik ind i Getsemane have og bad. Han følte smerten ved alle vores synder, sygdomme og bekymringer.

Illustration af Jesus Kristus på korset

Nogle mennesker var vrede på Jesus. De brød sig ikke om det, han sagde, og de troede heller ikke på, at han var Guds Søn. Jesus blev arresteret og naglet til et kors, hvor han døde.

En gruppe sørgende gør Jesu legeme i stand ved graven

Jesu venner var meget kede af det. De lagde hans legeme i en grav og rullede en stor sten foran døren.

Illustration af Maria Magdelene, der græder

Tre dage senere gik nogle kvinder hen til graven. Stenen var blevet rullet væk, og graven var tom! Maria Magdalene begyndte at græde, fordi Jesu legeme var væk. En venlig mand i nærheden spurgte hende, hvorfor hun græd. Da hun fortalte ham det, kaldte han hende ved navn. Hun så på ham og så, at han var Jesus! Han levede igen!

Illustration af den opstandne Frelser, der viser sig for Maria Magdelene

Til påske fejrer vi, hvad Jesus Kristus gjorde for os. Fordi han led for os, kan vi omvende os og blive rene. Fordi han opstod, vil vi også leve igen! Takket være ham, kan vi vende tilbage til vor himmelske Fader og være sammen med vores familie for evigt.

PDF-side

Illustrationer: Matt Sweeney. Må kun kopieres til kirkebrug.