Klar til udvikling

Jewel sad på bænken til nadvermødet sammen med sine forældre og sin bror. Hun tegnede tegninger af historier fra skriften. Hun prøvede at lytte til taleren, men det føltes som om, hendes mave var fuld af nervøse sommerfugle!

I dag var det første gang, Jewel skulle i Unge Kvinders klasse i stedet for i Primary. Hun ville ikke efterlade sine venner i Primary. Hun elskede at synge og læse skrifterne sammen med dem.

Men Jewel fyldte 12 år i år. Det var tid til at rykke op i Unge Kvinder.

Jewel bøjede hovedet og bad en stille bøn. Vor himmelske Fader, hjælp mig til at få en god tid i Unge Kvinders klasse.

Efter afslutningsbønnen ved nadvermødet tog Jewel en dyb indånding og gik ind i klasseværelset. De ældre piger var der allerede. Der var fire. De snakkede og fniste.

»Hej,« sagde Jewel.

De smilede. »Hej.«

Læreren kom ind og bød Jewel velkommen. Så indledte hun lektionen.

I det meste af tiden i klassen følte Jewel sig alene. Hun var nervøs for at tale, fordi hun ikke kendte de andre piger endnu. Hun skulle være i Unge Kvinder i lang tid. Det føltes som en evighed! Ville hun altid føle sig ensom her?

Så lød en stemme i hende sind. Du er ikke en del af Unge Kvinder for evigt. Du er bare blevet gammel nok til at komme videre og lære mere om at være Jesu Kristi discipel.

Jewel følte sig trøstet af ordene. Hun genkendte dem som Helligånden, der hjalp hende. Selvom hun endnu ikke havde mange venner i Unge Kvinder, var hun ikke alene. Hun havde Helligånden.

Da klassen var slut, fandt Jewel sin familie.

»Hvordan gik det i Unge Kvinders klasse?« spurgte mor.

Jewel gav hende et knus. »Det var okay. Jeg savner Primary, og jeg kender ikke pigerne endnu. Men jeg følte Helligånden trøste mig.«

Mor smilede. »Det er godt at høre! Og måske bliver næste gang endnu bedre.«

Jewel nikkede. Hun håbede, at mor havde ret.

Næste gang Jewel skulle i Unge Kvinders klasse, sagde hun hej til pigerne igen.

»Hej Jewel,« sagde en af dem. »Sæt dig ved siden af mig!«

Jewel smilede og satte sig ved siden af pigen. Hun hed Ellie. De talte meget, inden lektionen begyndte. Ellie var venlig og fik hende til at føle sig velkommen.

Under lektionen spurgte læreren, om nogen havde haft en oplevelse med Helligånden.

Jewel rakte hånden op. »Jeg følte Helligånden hjælpe mig, da jeg var nervøs for at rykke op i Unge Kvinder,« sagde hun. »Helligånden hjælper mig, når jeg udvikler mig og møder udfordringer.«

Jewel tænkte på, hvordan Helligånden trøstede hende, når hun følte sig alene. Det føltes godt at dele sin oplevelse med pigerne i Unge Kvinder.

Efter hun havde delt sin oplevelse, delte et par af de andre piger også noget. Jewel kunne godt lide at høre, hvad de havde at sige.

Jewel savnede stadig Primary nogle gange. Men på grund af Helligånden, var hun klar til at blive ved med at udvikle sig.

Åbn PDF

Illustration: Liz Brizzi