Den sidste kødbolle

Alex trampede ned ad trappen og udstødte et højt suk.

Mor kiggede op fra sin bog. »Hvad er der galt?«

»Ingen vil dele med mig!« sagde Alex. »Jeg hader at være et midterbarn.« Alex’ brødre fik altid, hvad de ville have. Det var bare ikke retfærdigt.

»Jeg er sikker på, at hvis du spørger pænt, vil dine brødre dele med dig,« sagde mor.

Alex rynkede panden. »Jeg har spurgt pænt!«

»Hvad med at I prøver at sætte en timer? På den måde får I hver især den samme tid til at spille.«

»Jeg har sat en timer!« sagde Alex. »Men måske sætter jeg to timere, for at være ekstra sikker.« Han greb den ekstra timer fra køkkenbordet og marcherede op ad trappen. Hans lillebror, David, spillede et spil på fjernsynet.

»Mor siger, at du skal dele,« sagde Alex. Han satte timeren til fem minutter. »Når det her ringer, er det min tur.«

Den næste dag, da Alex og hans storebror, Jake, begge ville spille et spil, satte de en timer på præcis 30 minutter til hver. Da David og Jake begge legede med klodser, fik de begge nøjagtigt det samme antal klodser hver. Og da David og Alex begge ville have den sidste chokoladesmåkage, delte de den forsigtigt og nøjagtigt i to lige store dele. Tingene begyndte endelig at føles retfærdige.

Men så kom aftensmaden …

Den aften skulle de have spaghetti og kødboller! Jake begyndte at skovle pasta på sin tallerken, før Alex overhovedet kunne få fat i skeen.

»Hey, det er ikke retfærdigt,« sagde Alex. »Jeg er også sulten!«

Far lagde en hånd på hans skulder. »Alex, der er masser af mad til alle. Se, jeg giver dig en ligeså stor portion, som Jake har fået.« Far lagde noget pasta på Alex’ tallerken.

Da de havde velsignet maden, begyndte alle at spise. Da Alex var færdig med sin mad, var han stadig sulten. Han kiggede ned i gryden midt på bordet. Der lå én sidste kødbolle ovenpå pastaen. Han tog den op på sin tallerken.

»Det er uretfærdigt!« sagde David. »Det er den sidste.«

Jake pegede på kødbollen med sin gaffel. »Jeg vil også have noget af den. Lad os dele den.«

»Dele den?« sagde Alex. »Mellem os tre? Men den er så lille.«

Jake og David nikkede. »Så ville det være retfærdigt.«

Jake tog Alex’ tallerken og begyndte forsigtigt at dele kødbollen i tre dele. Alex så på, mens kødbollen blev mindre og mindre.

Mor grinede. »Det er nogle ret små stykker!«

Far grinede også. »Det behøver ikke altid at være helt retfærdigt,« sagde han. »Måske kunne vi prøve at blive bedre til at dele vores ting, i stedet for at dele alt op.«

Alex kiggede ned på de små stykker af kødbolle. Det var lidt fjollet. Gik han egentlig så meget op i en kødbolle? Måske havde han brug for at lære at dele mere.

Den næste dag, da både Jake og Alex ville lege med klodser, besluttede de sig for at bygge noget sammen. Mens David og Jake var udenfor, lod Alex dem skiftes til at cykle på sin cykel. Og da alle ville spille et spil på fjernsynet, satte Alex ikke nogen timer. Det føltes faktisk bedre at dele og være venlig, end at være fuldstændigt retfærdig.

Den aften, da Jake og Alex begge ville have det sidste flute til aftensmaden, fortalte Alex Jake, at han måtte få det.

»Tak!« Jake blinkede til ham. »Er du sikker på, at du ikke vil dele det i tre?«

David og Alex grinede. »Absolut ikke!«

Åbn PDF

Illustration: Alyssa Petersen