Eli og bladet

Eli lænede sig op ad sin rive og så op på egetræets nøgne grene. Han rev blade sammen i sin farmors have og havde allerede lavet en kæmpe bunke. Han smilede. Efteråret fik ham altid til at tænke på stegt kalkun og græskartærte.

I samme øjeblik kom farmor ud af huset.

»Tak skal du have, Eli!« sagde hun. »Haven ser vidunderlig ud. Jeg er glad for, at du kunne rive bladene sammen før den første sne.« Hun trak jakken tættere om sig selv. »Jeg skal besøge en ven på et plejehjem. Vil du med?«

»Ja da!«

Eli stillede sin rive op ad træet. Et stort orange blad dalede ned og landede på hans fod.

Sikke et smukt blad! tænkte han.

Han følte, at han skulle tage det med sig. Så han samlede forsigtigt bladet op.

»Hvem skal vi besøge?« spurgte han.

»Fru Overly,« sagde farmor. »Hun er lige flyttet ind i sidste måned.«

Mens de gik, snurrede Eli bladets stilk mellem fingrene. Plejehjemmet lå kun en gade fra farmors hus. Eli kunne godt lide at tage med hende på besøg. Folk virkede altid glade for at se ham der.

Dørene gik op. Eli fik øje på hr. Hansen siddende i sin kørestol ved receptionen.

»Godmorgen, Heber,« sagde farmor.

Hr. Hansen sagde aldrig et ord, men han rakte hånden op, og Eli gav ham en highfive.

De gik hen til fru Overlys værelse. Hun smilede, da de kom ind.

»Jamen goddag!« Hun rakte ud efter farmors hånd. »Hvor er det dejligt at se dig. Og hvem har du med i dag?«

»Det er mit barnebarn, Eli,« sagde farmor. »Han har revet blade sammen for mig her til morgen.«

Eli kom i tanker om bladet, han stod med. Han rakte det til fru Overly. »Jeg har taget et med til dig!« sagde han.

»Åh!« Fru Overlys smil blev større, da hun tog imod bladet. »Hvordan vidste du, at jeg elsker blade? Jeg plejede at have en vidunderlig bladsamling, men jeg kunne ikke tage den med mig, da jeg flyttede hertil. Nu kan jeg påbegynde en ny!«

Den følelse, Eli havde haft om at tage bladet med, måtte have været fra Helligånden! Eli vidste ikke, at nogen havde brug for et blad i dag, men det vidste vor himmelske Fader.

Eli smilede. Jeg spekulerer på, hvem jeg ellers kan hjælpe, hvis jeg lytter opmærksomt til Helligånden! tænkte han.

Åbn PDF

Illustrationer: Lucie Bee