En ny ven

Taylor hjalp mor med at bære materialerne til primaryaktiviteten hen til parken. Solen varmede hendes ansigt, og græsset i parken var grønt igen. Det føltes så godt at være udenfor!

Foråret var en ting, der mindede hende om, at vor himmelske Fader elskede hende. Taylor kunne godt lide at se efter Guds kærlighed i alle ting – som en blå himmel eller at se sine venner til primaryaktiviteten.

Taylor fulgte med mor hen til det sted, hvor de andre primaryledere gjorde klar til lege til børnene.

Søster Kingsley vinkede og sagde: »Nu kommer Jane!«

»Hvor er det godt!« sagde mor.

»Hvem er Jane?« spurgte Taylor.

»Hun er en ny pige, vi inviterede. Vi håber, at du og de andre børn kan hjælpe hende med at føle sig velkommen,« sagde mor.

Taylor følte en bekymret knude i sin mave. Det var svært for hende at tale med nye mennesker. Hun ville gerne være venlig. Men hvad nu hvis den nye pige ikke kunne lide hende?

Kort efter kom alle, deriblandt en pige, som Taylor ikke kendte.

»Velkommen til vores primaryaktivitet!« sagde søster Kingsley. Hun lagde sin hånd på den nye piges skulder. »Det her er Jane. Hun er sammen med os i dag. Vi håber, at alle vil have det sjovt med at lege sammen i parken.«

»Kan vi lege jorden er giftig?« spurgte et af primarybørnene.

»Ja tak!« råbte Taylor.

Hun var så spændt! Jorden er giftig var hendes yndlingsleg. Taylor skyndte sig med de andre børn hen til legepladsen. Så stoppede Taylor, da hun så Jane stå alene.

Vor himmelske Fader havde givet hende denne smukke og særlige dag. Hun ville nyde den, og hun ønskede, at Jane også skulle nyde den. Taylor rystede indeni, men hun tog en dyb indånding og gik tilbage til Jane.

»Hej! Jeg hedder Taylor.«

»Hej.« Jane smilede lidt, men hun virkede nervøs.

»Har du leget jorden er giftig før?« spurgte Taylor.

Jane rystede på hovedet.

Taylor vidste, hvordan det var at være nervøs for nye ting.

»Det er virkelig sjovt!« sagde Taylor. »Personen, der er ›den‹, skal have lukkede øjne og forsøge at fange nogen, som klatrer rundt på legepladsens forskellige udstyr. Alle andre kan løbe rundt. Men hvis den person, der er ›den‹, råber ›jorden er giftig!‹, så er den person, som sidst forlader jorden, den der skal være ›den‹.«

Jane så stadig nervøs ud.

»Vil du gå sammen med mig til at starte med?« spurgte Taylor.

Jane smilede. »Ja!«

Taylor og Jane gik hen til legepladsen. Da de klatrede op i toppen af legetårnet, sagde de andre børn hej til Jane. Jane blev i nærheden af Taylor til at starte med, men kort efter hjalp de andre børn også Jane. Resten af primaryaktiviteten talte Taylor og alle de andre børn med Jane. Til sidst var Taylor ikke længere nervøs, og det var hun ret sikker på, at Jane heller ikke var.

»Er der nogen, der vil have en is?« sagde mor, da hun åbnede en køletaske.

Efter al den løb og leg var Taylor glad for at sidde sammen med sine venner og køle af. Da Jane tog hjem, sagde Taylor og de andre børn farvel til hende.

Snart var der kun Taylor, hendes mor og de andre ledere tilbage. Taylor samlede ispapir op og smed det i en skraldespand.

»Jeg er meget stolt af dig,« sagde mor. »Du og dine venner delte vor himmelske Faders kærlighed med Jane i dag.«

Taylor tænkte over det. Selvom hun normalt så efter, hvordan vor himmelske Fader viste sin kærlighed til hende, var det anderledes i dag. I dag var det hende, der viste hans kærlighed.

Illustrationer: Hollie Hibbert