Klaver-bønnen

Miguel åbnede sit nodeark og stirrede på de sorte noder på siden. Hans lærer havde lige givet ham en ny sang, han skulle spille. Det så virkelig kompliceret ud! Denne sang ville tage et stykke tid at lære.

Han placerede fingrene på tangenterne og begyndte at lede efter de rigtige toner på klaveret. Pling, pling, PLONG. Igen og igen blev han ved med at slå på de forkerte tangenter, mens han spillede.

Hvorfor kunne han ikke få styr på noderne? Denne sang var meget sværere end de primarysange, han elskede at spille. Han var så frustreret! Han hamrede hænderne ned på klavertangenterne. Plonk!

»Miguel?« kaldte mamá. »Alt okay derinde?«

»Ja.« Miguel sukkede. »Den her sang er bare svær.«

Mamá kom ind i rummet. »Jeg er ked af, at du er frustreret. Bad du en bøn, før du begyndte at øve dig?«

»Nej.« Det havde Miguel ikke tænkt på.

»Når jeg lærer noget nyt, kan jeg godt lide at bede en bøn, før jeg øver mig. Vor himmelske Fader er der for at hjælpe os. Det er lige meget, om du dyrker sport, holder tale i kirken eller spiller klaver. Vi kan altid bede ham om hjælp, for vi kan ikke altid klare det alene.«

Kunne bøn virkelig hjælpe ham til at lære sin nye sang på klaveret? Han bestemte sig for at give det en chance.

Næste dag satte Miguel sig igen ved klaveret, klar til at øve sig. Men inden han begyndte, huskede han at bede.

»Vor himmelske Fader,« sagde han, »hjælp mig med at lære min nye sang. Den er svær at lære, men jeg ved, at jeg kan gøre det med din hjælp.«

Så sluttede han af med at takke vor himmelske Fader for sine velsignelser. Hans arme slappede af, og han var klar til at øve sig.

Langsomt begyndte han at finde noderne på tangenterne, og spille dem en ad gangen. Han blev ved med at øve sig. Før han vidste af det, kunne han spille begyndelsen af sangen! Han lagde ikke engang mærke til, hvor længe han havde øvet sig.

Mamá stak hovedet ind i rummet. »Wow, Miguel. Det lyder virkelig godt!«

»Tak!« sagde Miguel. »Jeg tror, at det at bede en bøn, inden jeg øvede mig, hjalp mig til at være tålmodig og lære lidt ad gangen.« Han bladrede igennem siderne af sangen. »Det er bedre end at prøve at lære det hele på én gang.«

»Du er kommet godt i gang!« sagde mamá med et smil. »Før du ved af det, kan du hele sangen.«

Miguel smilede tilbage. Så lagde han hænderne på tangenterne og begyndte at spille.

Open PDF

Illustration: Tracy Nishimura Bishop