»Fortæl påskehistorien«, Vores Ven, april 2025, s. 24-25.
Fortæl påskehistorien
Opfør denne påskepræsentation som familie! Vælg læsere til hver del. Saml derefter disse ting, eller lignende, og hold dem frem for hver del af historien.
-
Ugen før Jesus Kristus døde, red han ind i Jerusalem på et æsel. Folk vinkede med palmegrene og råbte: »Hosianna!« (Se Mark 11:8-9). Ordet hosianna betyder »frels os nu«.
-
Nogle få dage senere gav Frelseren sine apostle nadveren. Han tog brødet og velsignede det og brød det i stykker. Han delte også et bæger rundt, som de kunne drikke af. Han sagde: »Gør dette til ihukommelse af mig« (Luk 22:19).
-
Jesus gik hen i Getsemane have. Han led for alle vores synder, smerter og sorger. Han bad: »Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din« (Lukas 22:42).
-
Soldater kom for at føre Jesus væk. De iførte ham »en skarlagenrød soldaterkappe« og »en krone af torne« (Matt 27:28, 29). De hånede ham og sårede ham.
-
De bankede nagler i Herrens hænder og fødder. På korset sagde Jesus: »Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør« (Luk 23:34).
-
Da Jesus Kristus døde, lagde hans tilhængere hans legeme i en grav, og rullede en stor sten for døren (se Mark 15:46). Vagter holdt øje med graven for at sikre, at ingen flyttede stenen.
-
Efter tre dage kom kvinderne med krydrede salver, for at tage vare på Jesu legeme. De så, at stenen var flyttet fra graven. En engel sagde til dem: »Frygt ikke« (Matt 28:5).
-
Han lever! Graven var tom, fordi Jesus Kristus var opstået. Englen sagde: »Han er ikke her; han er opstået« (Matt 28:6). Takket være Frelseren vil vi alle leve igen, efter vi dør.
Illustrationer: Josh Talbot