Venlighedens gave

Mine kære brødre og søstre, det er en ære at tale til jer, hvor end I måtte være forsamlet, til dette julebudskab fra Det Første Præsidentskab. Når vi reflekterer over Jesu Kristi mirakuløse fødsel, hans jordiske tjenestegerning og hans herlige forsoning og opstandelse, føler vi os tættere på ham. Vi føler hans venlighed, majestæt og kærlighed. Jeg har bedt inderligt om, at mit budskab denne aften, på en eller anden lille måde, vil hjælpe jer alle til at føle hans vedvarende kærlighed endnu mere i denne hellige tid, som julen er.

Julen er fyldt med traditioner. Selvom disse traditioner varierer i omfang og størrelse baseret på familie, kultur og sted, bringer traditioner os sammen, når vi forenet fejrer vor Frelsers, Jesu Kristi, fødsel.

Jeg husker en tradition, da jeg som ung far bagte brød med mine to døtre. Da de kom hjem fra skole, stod jeg klar i køkkenet med ingredienserne til at bage fuldkornsbrød. Pigerne hjalp med at blande og ælte dejen. Mens de så ventede på, at dejen skulle hæve og bages, indgraverede jeg nogle bogstaver i et lille skærebræt af træ, der på forhånd var savet ud, for at lave en gave. På hvert bræt udskar jeg ordene J’Aime et J’Espere, som er fransk for »Jeg elsker og jeg håber.« Når det friskbagte brød blev taget ud af ovnen, afleverede vi brødet og skærebrættet til en ven eller nabo, en der stod over for en udfordring med sit helbred eller sorg.

Idet jeg har reflekteret over denne tradition, har mine tanker kredset om skærebrættet af træ med de indgraverede ord »Jeg elsker og jeg håber.« Som et levende vidne om Jesus Kristus lover jeg jer, at vi på grund af ham altid kan føle hans kærlighed og finde håb i ham, uanset hvad livets omstændigheder er, gode eller dårlige.

Gennem Frelserens villighed til at »stige ned under alt,« som var kravet for hans uendelige forsoning, gav Jesus Kristus den fuldkomne gave og det fuldkomne udtryk for kærlighed og håb. »Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner.« Og ved at lade sin enbårne Søn yde et sådant offer, gav vor kærlige himmelske Fader os et ultimativt udtryk for sin kærlighed, som sin gave til resten af sine børn.

Når vi tænker over disse evige gaver, som Faderen og Sønnen har givet os, tænker vi måske på, hvordan de gaver, vi giver i denne jul, passende kan afspejle vores hengivenhed og taknemlighed for dem. Jeg erklærer ydmygt, at den måske mest betydningsfulde måde at opnå denne værdige stræben på er at give, dem vi elsker, enkle gaver af venlighed. Når vi er venlige og tjener hinanden, ligesom Frelseren ville, selv på de mindste måder, kan vi blive en kanal for Guds nåde, til at hjælpe dem i vores omgangskreds til at føle Frelserens kærlighed og håb – J’Aime et J’Espere!

Idet jeg vedvarende har studeret Herren Jesu Kristi liv, er jeg blevet forundret over hans uforlignelige eksempel på venlighed. Reflektér et øjeblik sammen med mig over blot nogle få rørende beretninger og velkendte ord fra skrifterne:

• »Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: ›Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus.‹«

• »Og Jesus sagde til hende: ›Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.‹«

• »Så sagde Jesus: ›Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør‹«

• »Har I nogen blandt jer, som er syge? … Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer; mit indre er fyldt af barmhjertighed.«

• »Og han tog deres små børn, et efter et, og velsignede dem og bad til Faderen for dem.«

Når vi hver især følger Frelserens eksempel på venlighed i denne særlige højtid, kan det gøres på mange måder – tjeneste, næstekærlighed, kærlighed, medfølelse og tilgivelse. Præsident Howard W. Hunter definerede det på denne måde: »Bilæg en strid denne jul. Find en glemt ven. Afvis mistanke, og erstat den med tillid. Skriv et brev. Giv et mildt svar. Giv de unge opmuntring. Vis din loyalitet i ord og gerning. Hold et løfte. Giv slip på dit nag. Tilgiv en fjende. Sig undskyld. Prøv at forstå. Se nøje på dine krav til andre. Tænk først på en anden. … Vær blid. Le lidt mere. Udtryk din taknemmelighed. Byd en fremmed velkommen. Glæd et barns hjerte. Fryd jer over jordens skønhed og undere. Udtryk jeres kærlighed og udtryk den så igen.«

Jeg ved, at Ånden kan lede hver enkelt af os, på mange enkle måder, til at skænke andre kærlighed, tro og glæde i denne glædens tid.

Ved juletid samledes jeg som dreng med min familie omkring vores Winkler-klaver, som nu ville være over hundrede år gammelt. Mine forældre havde kendt til fattigdom og var derfor sparsommelige. De julegaver, vi fik, var beskedne. Men min mor havde en fyldig sopranstemme. Hun spillede på klaveret, mens hun sang for i de velkendte julesalmer og hellige salmer.

Jeg ved ikke, om hun så sig selv, som en levende invitation til os om, at tage del i en varig gave. Men selv som dreng følte jeg en uudsigelig glæde ved at synge disse sange. Musikken fyldte vores lille hjem med en ånd af fred. Jeg kunne ikke alene føle min mors og fars og to brødres kærlighed, men også min himmelske Faders og Frelsers, Jesu Kristi, kærlighed.

Mine kære brødre og søstre, denne jul venter der os hver især muligheder for at række ud til andre og vise venlighed med kristuslignende kærlighed og omsorg, og for at gøre en forskel. Jeg lover, at når vi er bønsomme og åbner vores hjerte og sind for Helligåndens hvisken, vil Herren lede os til at finde nogen, som han elsker fuldkomment, og som har brug for vores venlighed i denne juletid. Den venlighed, vi viser, kan være enkel og ikke virke ekstraordinær på nogen måde, men den kan – og vil mange gange – have en varig virkning.

Må jeg afslutte med ordene fra en af mine yndlings primarysalmer:

Idet vi nu tager hul på denne vidunderlige juletid, efterlader jeg jer mit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er kærlighed og håb – J’Aime et J’Espere. Vi kan også samarbejde med ham og dele hans kærlighed og håb med andre gennem uselviske, venlige handlinger.

Jeg vidner om disse ting i Jesu Kristi hellige navn. Amen.