Jeg kommer hjem til jul

For nogle år siden – efterhånden mange år siden – var jeg en ung far, der ønskede at hjælpe min dejlige hustru med forberedelserne til vores førstefødtes ankomst, en søn. Jeg var så nervøs, at jeg ikke kunne tænke klart. Pat sagde engang, at da tegnene endelig kom på, at fødslen gik i gang, greb jeg den pude, jeg havde sovet med, gik direkte mod hoveddøren og gik fra hende, uden tegn på at skifte fra mit nattøj til den skjorte og de bukser, som jeg skulle.

Det kan have været hendes tiltrækkende personlighed, der forhindrede mig i at nå helt hen til døren. Hvem ved? Måske holdt hendes kærlige sikkerhed babyen varm og tryg i sit lille hjem i adskillige timer mere.

Under alle omstændigheder er julen den ene dag på året, hvor vi allerhelst vil være hjemme. En af julens mest populære sange er »I’ll be home for Christmas [Jeg kommer hjem til jul]«. Og hvis vi ikke kan komme hjem, får vi en lille klump i halsen, selvom vi er voksne og vokset fra barndommens legetøj og julepynt.

Det er værd at bemærke, at der i talende stund er næsten 85.000 missionærer, der tjener et eller andet sted i verden; normalt ikke tæt på deres hjem.

De fleste studerende, der er væk hjemmefra, lægger planer om at tage hjem, men ikke alle gør det, måske fordi nogle ikke har råd til rejsen.

Der er mange mennesker, der er involveret i tragiske krige rundt om i verden, og det er svært at vurdere, hvor mange soldater der vil være væk hjemmefra denne jul. Men det vil løbe op i hundredtusinder.

Jesus, Maria og Josef vidste, hvordan det var at være alene på denne særlige aften; to årtusinder senere synger vi stadig: »Født hos dyrene i stalden i kong Davids fødeby, varsomt svøbt og lagt i krybben, medens engle sang i sky.«

Blot nogle få år senere var det barn igen uden selskab og erklærede, at han havde »trådt vinpersen alene … og der var ingen hos [ham]«, idet han i sine lidelsers dyb frygtede, at han var blevet efterladt helt forladt, selv af sin Fader i himlen. Forståelsen af denne sag kom senere og gjorde juleaftenen til en aften med glæde og løfter, en aften med engle og stjerner og frelse, en aften hvor vi er sammen med vores kære, hvis vi har mulighed for det.

Må jeg denne jul opfordre jer hver især til, om end kortvarigt, at være familie for en, der ellers er alene. Ensomhed er en forfærdelig smertefuld følelse. Jeg ved, at mange har været mere ensomme end jeg, men julen har i de tre seneste år været smertefuld for mig uden følgeskab af den perfekte nybagte mor, som jeg omtalte tidligere.

Der er imidlertid sket noget forløsende for mig i denne periode. Det har været en periode med mere refleksion, ydmyghed og mere udtryk for påskønnelse. Måske kan vi denne jul velsigne nogen, der stadig midlertidigt er alene, om det så bare er et øjeblik, et måltid eller en eftermiddag, der for en stund får dem til at føle, at de har været i stand til at komme hjem til jul.

Af de mange gange, jeg har været væk hjemmefra i julen, tror jeg, at første gang var, da jeg tjente som missionær, det var sommetider ensomt, omend altid meget givende.

Her er et brev med en refleksion og en ømhed fra en anden, der afslører en meget moden missionærs længsel. Det er det brev, som vi alle ville ønske, vi havde skrevet mere end en gang.

»Kære far. Det er første gang i hele mit liv, at jeg ikke har været hjemme til jul. Jeg sidder foran en pejs på et pensionat … og ser flammerne gå op i skorstenen og de [bærer] minder om andre juledage. Der var den morgen, hvor vi i pyjamas skyndte os nedenunder. [Og med stor begejstring] løb vi tilbage ovenpå … for at vise [jer] alle vores [gaver bestående af æbler, appelsiner og hjemmebagte småkager]. Du og mor [virkede af en eller anden grund meget trætte], men I legede med os og kyssede os, inden I sendte os tilbage i seng indtil solen stod op. I løbet af dagen trak du os op og ned ad gaden på [den] nye kælk, [som vi ikke havde opdaget tidligere], og vi vidste, at du var den største og stærkeste mand i hele verden … I går aftes savnede jeg spændingen ved [at se, hvornår] julemanden [kom. Han] kom [heller] ikke i morges. Jeg savner dig[, far. Men med denne nye] afstand imellem os begynder jeg at se julens [sande] ånd i dit liv … Må Gud velsigne dig far og altid bevare dig vidunderlig for mig. Kærlig hilsen, Gordon.« Vores egen Gordon Bitner Hinckley.

Glædelig jul fra vor Fader i himlen, som aldrig svækkes eller fejler, og fra hans Enbårne Søn, hans baby – dette lille barn og vores bror – der voksede op for at tage »vore sygdomme … [bære] vore lidelser … og [blive] knust for vore synder«. Vi takker vor Fader i himlen for den lovede Messias, den største af alle gaver i julen. I hans navn, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.