Evighedens lys

Jeg er dybt taknemmelig for at være sammen med jer i denne hellige juletid for at mindes og frydes over Jesu Kristi fødsel, Guds Søn, hele menneskehedens Frelser!

Juleaften er min yndlingsaften. Når solen går ned, vendes vores tanker i stille refleksion over verdens Frelsers fødsel. Hver eneste juleaften, jeg kan huske, har jeg været samlet med min familie, og vi har slået op i Det Nye Testamente og læst de velkendte ord i Lukas 2:

»Også Josef … drog op fra byen Nazaret i Galilæa … til Davids by, som hedder Betlehem, … for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.«

Tænk, sammen med mig, på den unge kvinde, Maria, der med sin omsorgsfulde mand, Josef, rejser ad den støvede vej til Betlehem uden at vide, hvor de skal sove, eller hvornår hendes søn skal fødes.

Føj nu de begivenheder, der finder sted på den anden side af jorden til dette billede. I Zarahemlas land på det amerikanske kontinent, var der en gruppe troende, som var sorgfulde, samtidigt med at de »ventede standhaftigt« på det tegn på Frelserens fødsel, som lamanitten Samuel havde profeteret om. Det skulle bestå af en dag og en nat og en dag uden mørke, og hvis tegnet ikke blev givet, ville alle de troende blive slået ihjel.

Nefi, deres profet, »bøjede sig til jorden og [anråbte indtrængende] sin Gud for sit folk, … og det skete, at … Herrens røst kom til ham og sagde: Løft dit hoved, og vær ved godt mod; for se, tiden er for hånden, og i denne nat skal tegnet blive givet, og i morgen kommer jeg til verden.«

Hver gang jeg læser disse vers, stopper jeg op og forundres.

Jeg forundres over, at Jesus Kristus, som skabte jorden under Faderens ledelse, og som gennem historien havde talt med og inspireret profeter og Guds retskafne sønner og døtre, over for Nefi erklærede , at han snart ville lade sig føde som et spædbarn og komme til jorden.

Jeg forundres også over, at han, hele menneskehedens Frelser, blev født i Betlehem tids nok til, at det tegn, som frelste de nefitiske troende i Zarahemla, kunne gives. Skriften siger: »For se, ved solnedgang var der intet mørke.«

Kan I forestille jer, hvad det betød for de troende, for dem, der havde længtes efter, levet for og bedt om opfyldelsen af denne profeti? De frydede sig helt sikkert! Sikke et stærkt vidnesbyrd om, at Jesus Kristus kom til jorden for at frelse alle, som vil tro på hans navn. Solen var gået ned, men himlen var fyldt med lys.

Profeten Abinadi vidnede: »Han er verdens lys og liv, ja, et lys, som er uendeligt, som aldrig kan formørkes.« Jesus Kristus erklærede: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

I vores liv vil der være tidspunkter, hvor solen går ned over vores håb og drømme. Solen går måske ned, når vi oplever tab eller fysiske og følelsesmæssige udfordringer. Men fordi Jesus Kristus kom til jorden og opstod på tredjedagen og sejrede over synd og død, vil der ikke være noget permanent mørke, når solen går ned. Vi kan søge og finde hans livgivende lys.

Nattehimlen over de ydmyge hyrder blev fyldt med lys, da »Herrens engel [stod] for dem« og forkyndte de glædelige tidender: »I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.« Nogle gange kan vi følge Frelserens lys og finde ham hurtigt, når vi, ligesom hyrderne, skynder os og følger himmelsk vejledning og derved selv lærer om hans guddommelighed. Og vi kan også gå videre og »pris[e] og lov[e] Gud for alt, [vi har] hørt og set«.

Andre gange føler vi os måske mere som de vise mænd, og vores rejse for at finde ham kan tage uger, måneder eller tilmed år. Men når vi bliver ved med at følge lyset fra hans ledende stjerne, vil vi, uanset hvor svagt den glimter, komme ham nærmere for hvert skridt. Og så kan vi, ligesom de vise mænd, fryde os med stor glæde og falde ned for at tilbede, idet vi tilbyder vores gaver af taknemmelighed og kærlighed.

Nu spoler vi frem til juleaften i 2010, og jeg vil fortælle jer om, hvordan Guds lys og kærlighed fordrev mørket for mig og min familie på to af disse hellige aftener.

Jeg var på et hospital, mere end 3.000 kilometer hjemmefra, og jeg vågede over min mand, Bruce, der kæmpede for sit liv efter en ellers vellykket operation. Hans helbred var ved at bryde sammen, og det hold af læger, der tog sig af ham, kunne ikke finde ud af hvorfor. Efter jeg havde forenet mig i faste og bøn med min familie på tværs af landet, tog jeg hen til en lejlighed for at få mig noget søvn. Midt om natten hørte en sygeplejerske, der gik forbi Bruces dør, ham hoste – en enkelt gang. Hun fik den ide at bestille en test for en usædvanlig luftvejssygdom. Testen bekræftede hendes mistanke, og allerede få timer efter behandlingens start begyndte hans helbred at blive bedre. Vi vidste, at Kristi lys havde hvilet på den sygeplejerske og vist hende den vej, der kunne genoprette Bruces helbred. Det mørke, vi oplevede, blev erstattet af lys og håb.

Seks år senere i 2016 på juleaften var Bruce igen på hospitalet, hvor hans restitution fra to alvorlige sygdomme blev afbrudt af endnu et kraftigt tilbagefald. Inden for 48 timer var lægerne i stand til at diagnosticere årsagen. De fortalte os om en plan, der måske kunne hjælpe ham med at overvinde denne tredje sygdom. Da Bruce havde lyttet til deres planer, bad han dem høfligt om at forlade lokalet, så vi kunne tale sammen. Han fortalte mig, at Ånden tydeligt havde hvisket til ham, at lægerne ikke kunne gøre noget for at redde hans liv. Han talte roligt og fyldt med Ånden. To dage senere gik han fredeligt bort derhjemme omgivet af vores familie.

Selvom udfaldet på de juleaftener var helt forskelligt, er de hver især hellige for os. Blev der udgydt tårer og følt dyb sorg såvel som tab og ensomhed? Ja. Og følte vi lyset fra Guds kærlighed? Ja. Midt i det, der føltes som om, solen gik ned i vores liv, gav han os lys og forståelse.

Når vi fokuserer på verdens Frelser, vil han lyse vores vej mod håb og helbredelse op. Ligesom de troendes oplevelse i Zarahemla, vil der på grund af Frelserens sejr over synd og død ikke være noget permanent mørke, når vore nætter kommer.

Jeg elsker den dybe betydning af disse ord i salmen »O Bethlehem, du lille by«: »I de mørke gader ses evighedens lys. Vort håb og tro for sjælens ro i krybben lagdes nys.«

Brødre og søstre, Herren er evighedens lys for os! Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Jesus Kristus kom til jorden for at bringe glæde og håb, idet han oplyser vores færd hjem. Jeg elsker ham. Jeg tilbeder ham. »Vi takker Gud for den enestående gave, som han gav os i form af sin guddommelige Søn.« I Jesu Kristi hellige navn. Amen.