Vær forberedt på at møde Frelseren

Som julen nærmer sig har mine tanker kredset om dem, der måske er langt væk hjemmefra, heriblandt det meget store antal missionærer, der tjener i øjeblikket.

Min første jul væk hjemmefra var som missionær i England i december 1960. Jeg tjente i Swindon i England.

Vi havde åbnet Swindon for missionering omkring 90 dage forinden. Vi lejede et lokale til vores søndagsmøder. Vi var velsignet ved at have nogle få omvendte – begyndelsen på en gren.

Juleaften besluttede min kammerat, ældste Noel Luke, og jeg os for at hilse på folk i deres hjem i det område, hvor vi tjente, og dele et kort julebudskab og en velsignelse. Det var en smuk aften; himlen var fyldt med skyer, og der var en lysende måne, der skinnede igennem skyerne og skabte en himmelsk følelse. Pludselig gik det op for os, at alle i nabolaget havde deres fjernsyn indstillet på en elsket komiker og sanger, Harry Secombe. Han sang den vidunderlige sang »Bless This House«. Han fremførte på rørende vis de hellige ord, citat:

Velsign menneskerne herinde.

Hold dem rene og fri af synd.

Velsign os alle, så vi kan være

værdige, O Herre, til at bo hos dig.

Hans fremførelse fik tårer frem i vores øjne. Sangen, som kom fra næsten alle hjem, gav genlyd op mod himlen og blev kastet tilbage af skyerne. Ældste Luke og jeg havde en overvældende følelse af, at vi virkelig var udsendinge for vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, og at vi forsøgte at tjene og velsigne vor himmelske Faders børn.

Som missionær lærte jeg, at når vi lever på denne jord, er vi alle væk hjemmefra – væk fra vores himmelske hjem. Måden hvorpå vi kan mærke en opmuntring fra det hjem, er ved at tjene vores Frelser.

I de senere år har Kirken opfordret os til at fremhæve det lys, som Frelseren giver til hele verden, især i julen. Kirken gør en storslået Lys verden op-indsats for at vende alles tanker mod Frelseren. Dette ledsages af en bestræbelse på at hjælpe de trængende og yde Kristuslignende tjeneste.

Sidste år påbegyndte Kirken dens Lys verden op-indsats på de kæmpestore digitale skærme, der omgiver Times Square i New York City.

Mary og jeg var til stede, da den rørende skildring af Frelserens fødsel blev vist på de gigantiske digitale reklameskærme. Det var en dybt åndelig oplevelse. I år er oplevelsen fra Times Square blevet gentaget i mange byer over hele verden.

Da jeg var i New York City under Lys verden op-begivenheden, lagde jeg mærke til bestræbelserne på at have storslåede udstillinger i stormagasinernes vinduer.

Jeg husker en søndagsudgave af New York Times, som havde en helsidesartikel med overskriften: »Julevinduerne vender tilbage. Det gør de handlende også.« Artiklen fortalte om en tradition, hvor overdådige vinduesudstillinger udsmykkede stormagasinernes vinduer på Fifth Avenue i New York City. Så vidt jeg kunne se ud fra artiklen og mit nylige besøg, var der ingen af disse vinduer, der bestod af julescener eller Jesusbarnet.

Da jeg læste artiklen, kom jeg i tanke om, at jeg som ung så julevinduer med Jesusbarnet i stormagasinerne i Salt Lake City. Jeg huskede også en beretning fra dengang om et indkøbscenter i Midtvesten, som ønskede at fremhæve juletemaet for både at skabe julestemning og tiltrække kunder. De satte et stort banner op, hvor der stod: »Hvis Kristus kom i aften, hvem ville han så komme til?« Der var flere scener i butiksvinduerne under skiltet. Hvis jeg husker scenerne rigtigt:

• Så viste en af dem en ældre kvinde i en seng, som blev tilset af en sygeplejerske. Hun så ud til at være meget syg.

• En anden var af en ung mor med en nyfødt baby. Hendes ansigt lyste af glæde.

• En tredje scene viste en familie med grædende børn. Det var tydeligt, at der ikke var nok at spise, og at der kun ville være få eller slet ingen julegaver.

• En fjerde scene viste en tydeligvis velhavende familie, der pakkede mange gaver ud.

• Den femte scene var en sød, men ydmyg familie med mange børn, der glade sang sammen.

Når jeg tænker over de fem udstillinger og banneret »Hvis Kristus kom i aften, hvem ville han så komme til?«, tænker jeg på to ting.

For det første ved vi, at når Frelseren kommer for anden gang, vil vi ikke kende dagen eller timen.

For det andet vil Jesus Kristus, når han kommer, som præsident Russell M. Nelson sagde ved den seneste generalkonference, »vende tilbage til jorden som tusindårsrigets Messias«. For at være forberedt opfordrer præsident Nelson os til at »genindvie [vores] liv til Jesus Kristus«. Derfor kunne der mere korrekt have stået på banneret : »Hvis Kristus kom i aften, hvem ville så være parat til at byde ham velkommen?«

Efterhånden som jeg har gennemgået vinduesscenerne, er jeg blevet klar over, at det eneste de fortæller os, drejer sig om folks fysiske og økonomiske tilstand, men intet handler om deres åndelige tilstand. Vinduesudstillingerne viste personer, der var gamle og syge, såvel som sunde og nyfødte. Der var også rige og fattige. Men alder, helbred og økonomisk status fortæller os ikke, hvad der virkelig er vigtigt, nemlig deres åndelige tilstand.

I Lære og Pagter læser vi om kvalifikationer til at blive døbt ind i Kristi kirke. Kriterierne er primært baseret på, at vi ydmyger os, har et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd«, omvender os og at »tjene [Jesus Kristus] til enden«. Målet er at blive »en hengiven Jesu Kristi discipel« og gøre fremskridt på pagtens sti, som forbereder os på velsignelserne ved hans forsoning.

Kristus er eksemplet i alt. Han sagde: »Se, jeg er lyset, jeg er et eksempel for jer.« Når vi ser på vores ånds tilstand, gør vi klogt i at se hen mod hans fuldkomne eksempel. Frelseren viste os, hvordan vi kan finde lykke, mening og glæde i dette liv og i evigheden. Lykke og glæde definerer juleånden.

I Johannes 19:5 læser vi, at Pilatus bragte Jesus frem for dem, der ønskede at korsfæste ham. Han »kom … ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: ›Se, her er manden!‹«

Lad os i denne juletid se et øjeblik på manden, som er Kristus, og de gaver han har givet os.

Lad os først betragte hans mirakuløse fødsel.

Vi ved, at dette dyrebare barn, som vi fejrer i denne juletid, var Faderens enbårne Søn. Han arvede kraften til evigt liv fra sin far – kraften til at leve. Og fra sin dødelige mor arvede han kraften til at dø. Han var fra begyndelsen udvalgt til sin hellige mission.

I Matthæus 1:23 står der: »Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel – det betyder: Gud med os.«

For det andet, lad os tænke over hans fuldkomne og syndfri liv og hans eksempel. Selv om han led smerter, trængsler og fristelser af enhver art, fuldførte han sin mission med succes. Han er vores forbillede og har udstukket den vej, vi skal følge. Han viede sit liv til de fattige, de trængende, de syge og de plagede og til vellykket at færdiggøre den evige plan, som han alene var kvalificeret til.

Lad os for det tredje overveje hans død, opstandelse og forsoning.

Med hensyn til forsoningen står der smukt og enkelt i Forkynd mit evangelium: »Frelserens forsoning omfattede hans lidelse i Getsemane, hans lidelse og død på korset og hans opstandelse. Han led ubegribeligt meget – så meget, at han blødte fra hver en pore.«

I Lære og Pagter 76:41 læser vi: »At han kom til verden, nemlig Jesus, for at blive korsfæstet for verden og for at bære verdens synder og for at helliggøre verden og at rense den for al uretfærdighed.«

Jesu Kristi forsoning er den største begivenhed, der nogensinde er sket i menneskehedens historie, og den største gave. Vi har alle syndet, og det er kun gennem Jesu Kristi forsoning, at vi kan opnå nåde og leve sammen med Gud.

For det fjerde må vi forberede os på hans andet komme.

I Det Gamle Testamente sagde Job: »Han skal stå på den sidste dag på jorden.« Som præsident Russell M. Nelson så smukt har sagt: »[Kristus] vil lede sin kirkes anliggender fra både det gamle Jerusalem og det nye Jerusalem.« Det er nu, vi skal forberede os på denne begivenhed. I skrifterne står der: »Bered jer til Herrens store dag.«

Mit sidste råd er at elske og tjene Herren. Når vi overvejer vores åndelige tilstand og vores forberedelse til at tage imod Frelseren, bør vi for det første »elske Herren, din Gud, af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind«. Og for det andet: »Elsk[e] din næste som dig selv.«

Vores kærlighed til Gud og vores medmennesker er den ultimative test af vores ånds tilstand. Hvis vi elsker Gud, vil vi holde hans befalinger. Og hvis vi elsker vores medmennesker, vil vi tjene dem og i bund og grund være Frelserens hænder.

I Lære og Pagter bruger Frelseren disse ord: »Ja, jeg vil åbne menneskenes hjerte, og … jeg vil oprette en menighed ved din hånd.«

Den vigtigste måde, hvorpå vi kan vise vores taknemmelighed over for Frelseren denne juletid, er at være hans tjenere – i virkeligheden at være hans hænder her på jorden.

I denne smukke tid, hvor vi fejrer vor Herre og Frelser, Jesu Kristi, fødsel, vidner jeg om, at han lever. Han er vores forbillede, vores talsmand hos Faderen, og han har gjort alt, hvad der er nødvendigt for, at vi kan vende tilbage til Faderens og Sønnens nærvær. Vi gør klogt i at følge Jesus Kristus og tage imod de gaver, han har givet os.

Må I få en vidunderlig jul med Jesus Kristus i centrum.

I Jesu Kristi navn. Amen.