Uvurderlige gaver

I aften taler jeg også med glæde og forundring over julens hellige betydning. Der er ingen begivenhed i verdenshistorien, der har haft større betydning end Jesus af Nazarets fødsel og mission for over 2000 år siden. Overalt i den moderne verden måles tiden ud fra denne mirakuløse begivenhed.

Vor Herres fødsel fejres på mange forskellige måder verden over, men der en juletradition, der synes at være universel.

Denne tradition begyndte med al sandsynlighed med Matthæus’ beretning om de vise mænd fra Østerland, der kom for at tilbede Jesus. Da de ankom medbragte de dyrebare gaver. I dag er traditionen med at give gaver kun blevet en endnu større del af det at fejre jul.

Mit første minde om en julegave var et gevær, der kunne affyre en korkprop, der sad fast på en snor, og en mekanisk and, der kunne trækkes op. Det var ren og skær lykke for en 4-årig. Anden kunne vralte rundt i en cirkel på gulvet, og den havde reelt ikke en chance, da jeg spændt tog sigte med mit propgevær på 10 centimeters afstand. Men legetøjet gik hurtigt i stykker, og som med alle materielle ting var den glæde, det gav, midlertidig og hurtigt glemt.

I aften vil jeg gerne foreslå tre gaver, som hver af os kan give denne juletid og gennem hele vores liv, som ikke kun vil bringe midlertidig glæde, men derimod sand og varig lykke.

Den første gave er vidnesbyrdets gave. Det er en virkelig personlig gave, og når den gives frit og uden omsvøb, er den vores sjæls dybeste måde at udtrykke sig på. Med en værdi, der er større end guld, røgelse og myrra, er vores vidnesbyrd om Jesus Kristus som vores personlige Frelser og Forløser midtpunktet for alt, hvad vi fejrer i julen.

Da vores seks børn var små, besluttede Jacqui og jeg en aften, at vi i stedet for at give en lektion til hjemmeaften ville dele vores vidnesbyrd med hinanden. Efter jeg havde delt mit vidnesbyrd, sagde vores dejlige datter Chelsea, som nok var 16 år gammel på det tidspunkt, med store øjne: »Far, jeg har aldrig hørt dit vidnesbyrd før!« Jeg blev noget chokeret, og jeg forundredes over hendes svar. Ser I, på det tidspunkt var jeg stavspræsident, og jeg ved, at Chelsea havde hørt mig bære vidnesbyrd utallige gange i forskellige kirkesammehænge og derhjemme. Men i det øjeblik både hørte og følte hun mit vidnesbyrd, som om det var allerførste gang. Hun lærte mig en lektie, som jeg aldrig har glemt: Vidnesbyrdets gave er dyrebar, og der ligger en kraft i at dele det ofte.

Den anden gave er tilgivelsens gave. Vi er allesammen fra tid til anden blevet såret af andre menneskers uvenlige ord eller handlinger. Og hvis vi er ærlige, har vi også selv været grund til, at andre er blevet såret. Jesus Kristus lærer os: »Jeg, Herren, tilgiver, hvem jeg vil tilgive, men af jer kræves det, at I tilgiver alle mennesker.« Men så tager han det endda et skridt videre og siger, at når vi ikke formår at tilgive andre, der har syndet imod os, så hviler den større synd på os.

Når vi frit og frimodigt tilgiver andre, befrier vi os selv fra den gift, der kommer af bitterhed, fordømmelse og hævngerrighed.

Jeg har en god ven i Sydafrika, der hedder Sandile Makasi. Med hans tilladelse deler jeg hans meget personlige historie om tilgivelse. Da Sandile end ikke var to år gammel, blev hans far, der kun var 28 år gammel, tortureret og dræbt af politiet under det brutale apartheid-regime. Senere blev Sandile bekendt med meget grafiske detaljer i forbindelse med det chokerende mord på hans far. Jeg citerer nu hans egne ord:

»I mine tidlige år som dreng følte jeg bitterhed og had på grund af det, de gjorde mod min far. Hvordan kunne de tage ham bort fra os? Jeg blev berøvet en far og mentor, og min mor blev berøvet en kærlig og omsorgsfuld partner.

Da jeg opdagede den voldelige måde, de havde tortureret ham på, fyldte det mit hjerte og sind med heftig vrede, had og fjendtlighed mod politimænd og mod hvide mennesker.

Jeg fortsatte med at bære rundt på disse følelser, indtil jeg fandt Jesu Kristi gengivne evangelium. Evangeliet hjalp mig med at forstå, at jeg burde tilgive politimændene for deres forbrydelse, og at min glæde og åndelige fremgang afhang af det.

Det var lettere sagt end gjort, men jeg var vedholdende og bad meget, og over tid hjalp Herren mig med at tilgive mine fjender … I stedet for smerte følte jeg trøst, og i stedet for fjendtlighed og had følte jeg kærlighed, i stedet for mørke i mit hjerte, havde jeg lys og fred.«

Tak, Sandile, for dit eksempel på at give tilgivelsens gave.

Den tredje gave er kærlighedens gave. Af alle åndelige gaver, er der ingen større gave end kærlighed. Jesus udtrykte åbent sin kærlighed til andre, og han lærte os at elske hinanden.

Når vi følger Frelserens eksempel og udtrykker vores kærlighed til andre i ord og handling, så kan de opleve Guds kærlighed gennem os.

For et par år siden mødte jeg en 23-årig ung mand, der boede i Washington, og som var et fantastisk eksempel på dette. Missionærerne havde undervist ham i tre måneder, og han havde oplevet en vidunderlig forandring i sit ansigtsudtryk og sin livsstil. En aften talte han med missionærerne i telefonen, og lige før de lagde på, sagde de: »Vi elsker dig, Michael.« Han lagde telefonen fra sig og tænkte: »Wauw. Det er noget, jeg ikke er vant til. Det kunne jeg også sige til andre.« Han besluttede sig for at samle mod til at fortælle sin mor, at han elskede hende. Hun boede et par timer væk fra ham i den anden ende af staten. Da han ringede til hende og sagde »Jeg elsker dig, mor,« var hendes umiddelbare reaktion: »Hvad er der galt med dig? Har du været hos lægen og fået nogle dårlige nyheder? Skal du tilbage i fængsel?« Så fortalte han hende om, hvordan han havde fundet evangeliet, og hvordan det havde forandret ham, og at han var holdt op med at ryge og tage stoffer, og at han planlagde at blive døbt.

Jeg synes, at dette er en vidunderlig illustration på, hvad der sker, når folk føler Guds kærlighed gennem andre. Den blødgør hjerter og den fremelsker et ønske om at dele kærlighedens gave med andre.

Her til aften indledte vi med at tale om dyrebare gaver ved at nævne guld, røgelse og myrra. Jeg har tjekket, man kan faktisk købe disse gaver på Amazon. Men I vil aldrig finde de andre gaver, jeg har talt om, i nogen forretning. Det er nemlig gaver, der ikke kan købes for penge, og alligevel vil de bringe vedvarende og sand glæde til både modtageren og giveren.

Så, når tænker over, hvad I vil give denne jul, vil jeg gerne opfordre jer til:

1. At dele jeres vidnesbyrd med jeres familie og med dem, I elsker. Når I deler denne dyrebare gave, vil jeres eget vidnesbyrd blive styrket.

2. At tilgive nogle, der har gjort jer uret eller såret jer. Ved at give denne gave vil I også selv modtage fred og helbredelse.

3. At hjælpe andre med at føle Guds kærlighed gennem jer. Hvis det er passende, så fortæl dem, at I elsker dem. Når I ser andre, som Gud ser dem, vil jeres kærlighed til dem vokse, og I vil også føle Guds kærlighed i jeres liv.

Til slut vil jeg ønske jer hver især en meget glædelig juletid. Jeg bærer mit vidnesbyrd om Jesus Kristus. Han lever. Han er vor Frelser, vor Forløser. Han er vor Talsmand og Ven. Jeg priser ham. Jeg elsker ham. På grund af hans gaver til hver eneste af os, der blev betalt med en ufattelig pris, kan vi kvalificere os til at modtage den største af alle gaver, nemlig evigt liv i vor kærlige himmelske Faders nærhed.

I Jesu Kristi navn. Amen.