2025
Gud talte til de tidlige hellige – taler han til mig?
Marts 2025


»Gud talte til de tidlige hellige – taler han til mig?«, Liahona, mar. 2024.

Unge voksne

Gud talte til de tidlige hellige – taler han til mig?

Han talte til dem. Han vil tale til os. Vi skal bare høre ham.

ung mand beder

En lyssøjle. En røst fra himlen. En åbenbaring fra Gud. Der findes mange beretninger om unge voksne som Joseph Smith og andre i Lære og Pagter, der bad Gud om hjælp og vejledning. Mens modtagelse af åbenbaring fra Gud er en individuel oplevelse, er processen beskrevet igen og igen i skrifterne.

Selvom vi måske ikke har daglig kontakt med profeten eller modtager åbenbaringer for Kirken, kan Gud tale til os på samme måde, som han gjorde for 200 år siden. Disse hellige modtog personlige budskaber fra Gud – og det kan vi også.

portræt af Joseph Smith

Josephs ydmyge bøn

Det begyndte med et spørgsmål. Og det blev, hvad ældste Alexander Dushku fra De Halvfjerds beskrev som et »overvældende udbrud af lys og sandhed«. Joseph Smiths ydmyge bøn førte til et smukt besøg fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus (se JS-H 1:14-17). Hvor utroligt det end ville være at tale med Gud ansigt til ansigt, så er disse oplevelser sjældne og hellige.

Selvom ikke alle vil få den samme mulighed, som Joseph gjorde, »kan vi også få vores egen lyssøjle – en stråle ad gangen«. Når vi stiller et spørgsmål og knæler i ydmyg bøn, modtager vi et svar fra Gud gennem Helligånden.

dåbsbassinet i templet i Ogden i Utah

Fotografi af dåbsbassinet i templet i Ogden i Utah

Templets kraft

De hellige i Kirtland i Ohio ofrede tid, penge og arbejdskraft for at bygge Herrens hus. Ved indvielsen af templet i Kirtland bad Joseph Smith om, at Gud ville velsigne disse trofaste hellige med kraft, når de gik ind og tilbad (se L&P 109:13). Templet skulle være »et hus kendetegnet ved bøn, et hus kendetegnet ved faste, et hus kendetegnet ved tro, et hus kendetegnet ved herlighed og Guds nærhed« (L&P 109:16).

I de sidste dage er vi velsignede med templer rundt om i hele verden. Vi er blevet lovet, at vi vil modtage åbenbaring, når vi tager i templet. Præsident Russell M. Nelson sagde for nylig, at »i templet kan [vi] ›modtage en fylde af Helligånden‹ [L&P 109:15]. Forestil jer, hvad det løfte betyder i forhold til at få himlen åbnet for hver eneste person der oprigtigt søger efter evig sandhed«.

portræt af Hyrum Smith

Hyrums spørgsmål til profeten

Har I nogensinde tænkt over, hvordan det ville være at bede profeten om at tale med Gud for jer? Hyrum, profeten Josephs bror, gjorde netop det. Han modtog dette råd fra Herren gennem Joseph: »Se, du er Hyrum, min søn; søg Guds rige, og alt skal gives i tilgift i overensstemmelse med det, der er ret« (L&P 11:23).

Nogle gange kommer vejledning gennem andre mennesker. Præsident Russell M. Nelson rådede os til at »søge vejledning fra stemmer, I kan stole på – fra profeter, seere og åbenbarere og fra Helligåndens hvisken«. Selvom vi ikke alle kan stille profeten vores spørgsmål direkte, kan vi stadig få svar på vores personlige spørgsmål.

portræt af Oliver Cowdery

Portræt af Oliver Cowdery, af Lewis A. Ramsey

Olivers studium af tro

Oliver Cowdery var en uvurderlig hjælp for Joseph under oversættelsen af Mormons Bog. Men i 1829 følte han sig frustreret. Hvorfor kunne han ikke oversætte? Herren gav Oliver nogle specifikke råd om, hvordan han kunne få svar på sit spørgsmål – råd, der stadig gælder for os i dag.

Når vi har et spørgsmål, opfordres vi til at gennemtænke det, have tro og stole på indtryk (se L&P 9:6-9). Vores indtryk kan komme i form af følelser, varme fornemmelser eller en følelse af ro. Som ældste Mathias Held fra De Halvfjerds har sagt: »Når [logisk ræsonnement og Helligåndens inspiration] derpå forbindes i vores sjæl, tegner der sig et fuldstændigt billede af tingene, som de virkelig er.«

ung kvinde læser sin patriarkalske velsignelse

Foto: Craig Alan Shelley

Familien Smiths patriarkalske velsignelser

Patriarkalske velsignelser har været en del af Kirken siden Det Gamle Testamentes tid (se 1 Mos 48). Da Kirken blev organiseret i de sidste dage, bad Gud Joseph om at kalde sin far, Joseph Smith sen., som patriark i 1834. Tre dage senere samledes familien Smith, så Joseph Smith sen. kunne give en patriarkalsk velsignelse til hvert af sine børn og deres ægtefæller. Disse velsignelser gav gode råd og trøst i deres liv.

Udover erklæringen om slægtslinje er en patriarkalsk velsignelse »personlig hellig skrift for jer«. Når vi regelmæssigt studerer vores egen patriarkalske velsignelse, »bør [vi] værdsætte dens ord, grunde over dem og leve op til at være værdig til at modtage de lovede velsignelser i dette liv og i evigheden«.

portræt af Emma Smith

Portræt af Emma Smith, af Lee Greene Richards

Emmas personlige vejledning fra Gud

Som profetens hustru kæmpede Emma Smith ofte med de prøvelser og konflikter, som hendes familie blev bedt om at bære. I Lære og Pagter 25 kan vi læse vor himmelske Faders trøstende og styrkende ord til Emma.

Når vi søger vores egne budskaber om trøst fra vor himmelske Fader, kan vi bede om præstedømmevelsignelser. Som præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde: »Præstedømmevelsignelser kan hjælpe os i livets små og store beslutninger. Hvis vi gennem vores præstedømmevelsignelser kunne se blot en skygge af det menneske, Gud ønsker, at vi skal være, ville al vores frygt forsvinde, og vi ville aldrig mere tvivle«.

portræt af Joseph F. Smith

Portræt af Joseph F. Smith, af Albert Salzbrenner

Joseph F. Smith skriftstudium

Da sygdom, krig og død hærgede verden i 1918, vendte profeten Joseph F. Smith sig til skrifterne for at finde svar. Efter at have studeret Peters ord i Det Nye Testamente begyndte han at reflektere og overveje. Han blev revet bort i et syn for Kirken, hvor han så Frelseren organisere missionering i åndeverdenen. (se L&P 138).

Som ældste Robert D. Hales (1932-2017) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Når vi ønsker at tale til Gud, beder vi. Og når vi ønsker, at han skal tale til os, gransker vi skrifterne.« Skrifterne er Guds ord, der er bevaret på skrift, og i vores digitale tidsalder har de aldrig været mere tilgængelige for os. Når vi læser og grunder over skrifterne, finder vi den hjælp fra himlen, som vi har brug for.

ung mand sidder med bøjet hoved

Foto: John McKinney

Bevidst bestræbelse på at høre ham

Præsident Nelson har sagt: »Når vi søger at være Jesu Kristi disciple, må vores indsats for at høre ham til stadighed være mere bevidst. Det kræver en bevidst og konsekvent indsats at fylde vores liv med hans ord, hans lærdomme, hans sandheder.« Ligesom de første hellige kan vi modtage budskaber fra Gud, der er personlige og virkelige.

Gud talte til dem. Han vil tale til os. Vi skal bare høre ham.