»Salmerne 51: ›Rens mig for synd‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Salmerne 51: ›Rens mig for synd‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Salmerne 49-51; 61-66; 69-72; 77-78; 85-86: Lektion 104
Salmerne 51
»Rens mig for synd«
David skrev en salme, hvor han udtrykte sit ønske om at blive tilgivet for de synder, han havde begået. Han viste sit oprigtige ønske om at omvende sig. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, at når de omvender sig, så kan Frelseren gøre dem rene.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at forestille sig, at de står i følgende situation: Forestil jer, at en af jeres venner fortæller, at hun ved, at hun har brug for at omvende sig, men spekulerer på, hvordan. Hvad ønsker I, at hun forstår om omvendelse og om Frelserens rolle i at overvinde synd?
Mulige læringsaktiviteter
Omvendelse
Følgende aktivitet giver eleverne mulighed for at reflektere over deres nuværende forståelse af omvendelse. Du kan eventuelt vise instruktionerne.
Forestil jer, at følgende anonyme spørgsmål fra en ung person var med i denne måneds udgave af bladet: Til styrke for de unge:
»Jeg har for nylig begået nogle meget alvorlige synder, som jeg har det rigtig dårligt med. Jeg er ikke rigtig sikker på, hvordan jeg skal omvende mig. For at være helt ærlig spekulerer jeg endda på, om jeg er for langt ude til at kunne omvende mig. Kan nogen hjælpe?«
Skriv i jeres studiebog, hvad I ved om omvendelse, og hvad I føler ville være godt for denne person at vide og forstå.
Når eleverne læser det anonyme spørgsmål og nedskriver deres svar, kan der opstå yderligere spørgsmål i deres tanker. Du kan bede dem om at nedskrive ethvert andet spørgsmål, de måtte have om omvendelse. Hjælp dem til at vide, at de under lektionen vil få mulighed for at studere mere om omvendelse. Bær vidnesbyrd om, at Ånden kan give dem svar på deres spørgsmål om omvendelse, når de bønsomt søger svar gennem deres studium både i og uden for klassen.
Oprigtig omvendelse
Spørg eleverne, hvad de ved om kong David. Du kan bede dem fortælle om nogle af de store ting, han gjorde, såvel som nogle af de synder, han begik. Del noget af følgende kontekst med eleverne, som de ikke nævner i deres sammenfatning.
David gjorde »sig i sit voksenliv skyldig i alvorlige forbrydelser, men … [han var] i stand til at udvise oprigtig anger. Han opnåede - bortset fra mordet på Urias - derfor tilgivelse for sine synder« (se Guide til skrifterne, »David«, se også L&P 42:18). I Salmerne 51 skrev David en salme til Gud, hvori han udtrykte sin anger efter sin synd vedrørende Batseba (se 2 Sam 11-12). Davids ydmyghed og inderlige ønske om at blive bragt tilbage til Guds nåde og accept viser indstillingen hos en, der virkelig søger at omvende sig.
Eleverne kan først studere Salmerne 51 på egen hånd og se efter, hvad de lærer om omvendelse. Du kan derefter give dem en måde at fortælle om det, de har fundet og lært. Her er nogle instruktioner, du kan vise, så eleverne kan følge dem. Du kan tilpasse enhver af disse instruktioner for bedre at imødekomme dine elevers behov og evner.
Studer Salmerne 51:1-19 på egen hånd, og se efter, hvad vi kan lære af Davids salme om (1) Gud eller (2) omvendelse. Markér det, I finder.
Find tre stykker tekst, I har markeret, og gør en af følgende ting:
-
Skriv en sandhed som tekststykket lærer os om Gud eller omvendelse.
-
Find en krydshenvisning, der bekræfter eller uddyber jeres forståelse af, hvad tekststykket betyder.
-
Find et citat fra en kirkeleder, som kan bidrage til dybere forståelse.
-
Skriv et spørgsmål om sætningen.
En måde, hvorpå du kan forberede eleverne på at dele, er ved at skrive 1-19 på tavlen. Bed eleverne om at skrive deres navn ved siden af de versnumre, der indeholder et tekststykke, som de gerne vil krydshenvise til, citere eller stille spørgsmål om. Når de er færdige, kan du bede dem om at komme frem med det de har. Mens eleverne fortæller, kan du skrive deres sande udsagn på tavlen.
Nedenfor er noget indhold, du kan dele som en del af drøftelsen. Skrifterne og udtalelserne er opdelt efter versgruppering og sandheder med fed skrift. Stræb efter at følge enhver tilskyndelse fra Ånden, som du måtte få om, hvad du skal sige, eller hvad du skal spørge om.
Salmerne 51:1-2, 7, 9: Gud har magt til at rense mig fra min synd.
Esajas 1:18
Præsident Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet om dette:
Uanset … hvor mange fejl du har begået, eller talenter du ikke synes, at du har, eller uanset hvor langt væk fra hjemmet, familien eller Gud, du synes, du er kommet, så vidner jeg om, at du aldrig kommer så langt væk, at den guddommelige kærligheds arme ikke kan nå dig. Det er umuligt for dig at falde uden for rækkevidden af Kristi forsonings uendelige lys (»Arbejderne i vingården«, Liahona, maj 2012, s. 33).
Salmerne 51:3-4: At anerkende vores synd over for Gud er nødvendigt for omvendelse.
I Kirkens Håndbog bliver det forklaret, at:
Omvendelse kræver, at synder bekendes til vor himmelske Fader …
Når medlemmer af Kirken begår alvorlige synder, indebærer deres omvendelse også bekendelse til deres biskop eller stavspræsident. Han kan dernæst udøve nøglerne til omvendelsens evangelium på deres vegne (se L&P 13:1; 84:26-27; 107:18, 20). Det hjælper dem til at blive helbredt og vende tilbage til evangeliets sti gennem kraften i Frelserens forsoning …
Frivillig bekendelse viser, at en person ønsker at omvende sig (Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 32.4.1, Evangelisk Bibliotek).
Salmerne 51:10-12: Når vi omvender os, kan Gud hjælpe os til at ændre os, føle glæde og have Helligånden hos os.
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
Når vi vælger at omvende os, vælger vi at forandre os! Vi tillader Frelseren at forandre os til den bedste udgave af os selv. Vi vælger at vokse åndeligt og modtage glæde – glæden ved forløsning i ham. Når vi vælger at omvende os, vælger vi at blive mere som Jesus Kristus! (»Vi kan gøre det bedre og være bedre«, Liahona, maj 2019, s. 67).
Salmerne 51:16-17: Jeg må have et sønderknust og angerfuldt hjerte og ånd for virkelig at omvende mig for Gud.
Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
At have et sønderknust hjerte er at være ydmyg, angerfuld, sagtmodig og ivrig efter at modtage Guds vilje. En angerfuld ånd lægger sine egne interesser i Guds hænder og tror på, at hans vilje, ikke vores egen, vil hjælpe os til at blive den, vi bør blive (The Divine Gift of Forgiveness, 2019, s. 153).
Forklar omvendelse
Hjælp eleverne til at vise deres forståelse af oprigtig omvendelse og Frelserens rolle i den ved at bede dem om at gennemgå det, de har lært i klassen i dag.
Se tilbage på det, I skrev i begyndelsen af lektionen om spørgsmålet i tidsskriftet Til styrke for de unge. Brug det, I har lært i dag om oprigtig omvendelse, til at tilføje to eller tre sætninger til jeres første svar.
Overvej at bede et par villige elever om at fortælle, hvordan de ville svare på spørgsmålet. Tilskynd eleverne til at dele deres budskab med en ven eller et familiemedlem, som, de føler, vil blive velsignet ved at høre det.
Overvej at afslutte lektionen ved at bede eleverne om at vende sig til Frelseren gennem omvendelse og vidne om hans magt til at gøre os rene, når vi omvender os.