Seminar
1 Samuel 1: »Herren gav mig, hvad jeg bad ham om«


»1 Samuel 1: ›Herren gav mig, hvad jeg bad ham om‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»1 Samuel 1: ›Herren gav mig, hvad jeg bad ham om‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Ruth; 1 Samuel 1-7: Lektion 69

1 Samuel 1

»Herren gav mig, hvad jeg bad ham om«

Hannah with her son Samuel as a baby.

Har I selv tryglet vor himmelske Fader om en velsignelse, der synes at kræve jeres tålmodighed og tro? Hanna, en retfærdig israelitisk kvinde, længtes efter at få et barn. Selvom hendes ædle ønsker ikke blev opfyldt »år efter år« (1 Sam 1:7), fortsatte Hanna med at handle i tro og bede vor himmelske Fader om denne velsignelse. Hannas ydmyge bønner blev besvaret, da hun modtog fred og glæde og et barn, hun kaldte Samuel. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, at vor himmelske Fader vil høre deres ydmyge bønner og velsigne dem.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på en oplevelse, hvor de eller nogen, de kender, fik svar på en bøn. Eleverne kan forberede sig på at dele denne oplevelse som en del af studieaktiviteten.

Mulige læringsaktiviteter

Når bønner føles ubesvarede

Ærbødig musik kan indbyde Helligånden i dit klasseværelse og forberede elevernes hjerte og sind på læringsoplevelsen. Overvej at indlede lektionen med at bede eleverne om at vælge en yndlingssalme, der lærer os om kraften ved at bede til vor himmelske Fader. Før åbningsbønnen kan klassen synge eller lytte til første vers af en sang som »Barnets bøn« (Børnenes sangbog, s. 6-7) eller »Da du styrket fra dit leje« (Salmer og sange, nr. 72). Eleverne kan også se en passende video som »Are You Really There?« (3:46) eller »Abide with Me« (3:08) på ChurchofJesusChrist.org.

3:45
3:9

I begyndelsen af timen viser du følgende scenarie eller noget lignende, der bedst passer til din klasses behov. Overvej at skrive det på tavlen.

Efter en seminarlektion om bøn kommer en veninde hen til dig og siger: »Jeg beder mine bønner, men jeg er ikke sikker på, at de bliver besvaret.« Mens I taler, stiller hun tre spørgsmål.

  1. Hvordan kan jeg vide, om vor himmelske Fader hører og besvarer mine bønner?

  2. Hvordan besvarer vor himmelske Fader bønner?

  3. Hvordan kan jeg gøre mine bønner til vor himmelske Fader mere meningsfulde?

Følgende aktivitet er en selvevaluering. Den giver eleverne mulighed for at evaluere deres nuværende forståelse af sandheder, som de skal studere i klassen. Den kan også hjælpe eleverne til at forstå, hvad de har brug for eller ønsker at lære.

Vurder på en skala fra 1 (lav) til 5 (høj), hvor sikre I føler jer på, at I kan besvare hvert spørgsmål fra scenariet.

Vælg et spørgsmål, I gerne vil lære mere om i dag. Skriv spørgsmålet ned i jeres studiebog. Søg Åndens vejledning, mens I studerer, for at få hjælp til at besvare det spørgsmål, I valgte.

Hanna længtes efter et barn

I Efraims land boede en retfærdig israelit ved navn Elkana sammen med sine to hustruer, Peninna og Hanna (polygame ægteskaber var ikke ualmindelige på den tid og var acceptable for Herren).

Læs 1 Samuel 1:1-8 og se efter de udfordringer, Hanna stod over for. (»Rivalinde« i vers 6 kunne være Peninna).

  • Hvad fandt I?

  • Hvis I kæmper med personlige udfordringer som Hanna, hvad ville I så tænke eller føle?

Selv om deres situation er meget anderledes, kan du spørge, hvordan eleverne kan relatere til Hanna.

Når eleverne studerer det næste skriftsted, lægger de måske mærke til, at ypperstepræsten Eli til at begynde med misforstod Hannas ydmyge bøn. Hjælp eleverne til at fokusere på Hanna, hvordan hun reagerer på Eli og den velsignelse, hun modtager fra Herren (se v. 20). Hvis det er nyttigt, kan du påpege, at da de talte ærligt sammen, rettede Eli hurtigt sin fejl.

Eleverne kan se videoen »Hannah’s Faith« (3:08), der findes på ChurchofJesusChrist.org, og følge med i deres skrifter. Du kan holde pause ved tidskode 01:03 og bede eleverne om at dele deres tanker om vers 9-13 og holde pause igen ved tidskode 01:30 for at bede eleverne om at dele deres indsigt om vers 14-20.

3:9

Læs 1 Samuel 1:9-20 og 2:1-2, og se efter, hvad Hanna gjorde som reaktion på sine udfordringer.

  • Hvad fandt I frem til?

  • Hvad kan vi lære om vor himmelske Fader og bøn af denne beretning?

    Eleverne deler måske mange forskellige tanker. Tak dem, og spørg, hvorfor det, de fandt, er vigtigt at vide. Hvis eleverne ikke nævner følgende sandhed, så skriv den på tavlen og spørg, hvordan beretningen om Hanna er et bevis på den: Når vi beder til vor himmelske Fader i ydmyg bøn, hører og velsigner han os.

  • Hvilke ord eller vendinger i 1 Samuel 1:9-20 viser, at Hannas bønner var ydmyge og betydningsfulde?

  • Hvilken trøst gav Herren ifølge vers 17-18 Hanna, mens hun ventede på at blive velsignet med et barn?

Det kan være nyttigt at påpege, at vi, ligesom Hanna, kan være nødt til at stole på Herren og tålmodigt vente på hans velsignelser. Han svarer måske ikke altid på den måde, vi håber på, men vi kan stole på, at han besvarer bønner i henhold til sin vilje og det, der er bedst for os.

Du kan dele et eksempel på en ydmyg, meningsfuld bøn, der ikke blev besvaret på den forventede måde, som »How I #HearHim: Elder D. Todd Christofferson« (2:25) fra ChurchofJesusChrist.org eller »One–on–One (Ministering with Love)« (tidskode 07:24 til 09:00). Alternativt kan du dele et eksempel fra dit eget liv.

2:25
13:2

Vor himmelske Fader hører vores bønner og velsigner os

Du kan bruge følgende aktivitet til at øge elevernes forståelse af den sandhed, de fandt frem til ovenfor, og til at besvare de tre spørgsmål fra begyndelsen af lektionen. En måde at gøre det på er at give eller vise instruktionerne nedenfor for hvert spørgsmål (A, B og C). Du kan give eleverne mulighed for at studere individuelt eller arbejde i en lille gruppe med andre elever, der valgte det samme spørgsmål. Du kan også placere eleverne i grupper på tre, hvor hver person har valgt et forskelligt spørgsmål at studere. De kan dele det, de finder, med gruppen.

Spørgsmål A: Hvordan kan beretningen om Hanna hjælpe nogen til at tro på, at vor himmelske Fader hører deres bønner og velsigner dem?

Brug skriftstudieredskaber såsom Guide til skrifterne og Evangelisk Bibliotek til at finde nogle få skriftsteder eller en udtalelse fra en kirkeleder, der kan hjælpe nogen til at forstå, at vor himmelske Fader besvarer bønner (f.eks. Jak 1:5-6; En 1:2-10; 3 Ne 18:20; L&P 90:24).

Spørgsmål B:Hvordan kan beretningen om Hanna hjælpe nogen til at forstå nogle af de måder, hvorpå vor himmelske Fader besvarer deres bønner?

Brug skriftstudieredskaber såsom Guide til skrifterne og Evangelisk Bibliotek til at finde nogle få beretninger fra skriften eller en udtalelse fra en kirkeleder, der kan hjælpe nogen til at forstå nogle af de måder, hvorpå vor himmelske Fader besvarer bønner (f.eks. Luk 22:39-44; 2 Kor 12:7-9; Mosi 24:10-16; L&P 6:22-23; 8:2-3).

Spørgsmål C:Hvordan kan beretningen om Hanna hjælpe nogen til at prøve at gøre deres bønner mere ydmyge og meningsfulde?

Brug skriftstudieredskaber såsom Guide til skrifterne og Evangelisk Bibliotek til at finde nogle få skriftsteder eller en udtalelse fra en kirkeleder, der kan hjælpe nogen, der ønsker at gøre sine bønner mere ydmyge og meningsfulde (f.eks. En 1:2-10; Alma 5:45-46; Eter 3:1-5; L&P 46:30).

Demonstrere forståelse

For at hjælpe eleverne til at fortælle, hvad de har lært og følt i dag, kan de samarbejde med en, der studerede et af de andre spørgsmål, og undervise hinanden. Du kan uddybe drøftelsen ved at bede eleverne om at dele deres tanker med klassen og opmuntre elever, der studerede andre spørgsmål, til at tilføje yderligere indsigt.

Når du afslutter lektionen, forsikrer du eleverne om, at vi, ligesom Hanna, sommetider må vente på, at vor himmelske Fader besvarer vores bønner. På sin måde og til sin tid hører vor himmelske Fader deres bønner og velsigner dem.