Seminar
Ruth: »Måtte du få den fulde løn af Herren«


»Ruth: ›Måtte du få den fulde løn af Herren‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Ruth: ›Måtte du få den fulde løn af Herren‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Ruth; 1 Samuel 1-7: Lektion 68

Ruth

»Måtte du få den fulde løn af Herren«

Ruth (Old Testament figure) gleaning wheat in the fields of Boaz.  Naomi, the mother-in-law of Ruth and kinswoman of Boaz, is bringing a cup of water or refreshment to Ruth as she works.  There are other men and women working in the fields.  These people are depicted in the background.  The painting depicts Ruth gleaning in the fields in hopes of gaining the favor of Boaz.  Boaz is not depicted in the painting.

Fordi prisen for frelse er for høj til, at vi alene kan betale, har vi alle brug for at blive forløst. Beretningen om Ruth, No’omi og Boaz i Det Gamle Testamente er en beretning om fysisk forløsning, der symboliserer Jesu Kristi rolle som vores personlige Forløser. Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at få et større ønske om at stole på Jesus Kristus og hans forløsende kraft.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at overveje, hvorfor en af Jesu Kristi titler er Forløser. Tilskynd dem til at tænke over, hvordan Jesus Kristus forløser os fra fysisk og åndelig død (de kan henvise til »Forløse, Forløser« i Guide til skrifterne). Bed dem om at forberede sig på at dele disse beretninger med klassen.

Mulige læringsaktiviteter

Hvad betyder det, at Jesus Kristus er vores forløser?

Du kan indlede lektionen med at vise følgende billede af Jesus Kristus eller et andet efter eget valg og skrive ordet Forløser på tavlen.

Vis citatet fra ældste Christofferson, og bed eleverne om at besvare de to spørgsmål i deres studiebog.

Jesus Christ depicted teaching a Samaritan woman at a well. Christ is portrayed sitting on the edge of the well. The woman is seated on the ground before Him.

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Portrait of Elder D. Todd Christofferson.  Photographed in March 2020.

En af Jesu Kristi mest bemærkelsesværdige og beskrivende titler er Forløser … Det engelske ord for forløse (redeem) [kan] betyde at betale en gæld af. Redeem kan også betyde at redde eller sætte en person fri ved at betale en løsesum. (»Forløsning«, Liahona, maj 2013, s. 109)

  • På hvilke måder kan I og andre have brug for at blive forløst af Jesus Kristus?

  • Hvor meget ønsker I at stole på Jesu Kristi forløsende kraft i jeres liv? Hvorfor?

Bed eleverne om at overveje, hvor sikre de er på deres svar, og hvad de måske gerne vil forstå bedre eller føle i forhold til Frelseren og hans forløsende kraft.

Du kan eventuelt sammenfatte næste afsnit med dine egne ord. Du kan også skrive den fremhævede sandhed på tavlen nær ordet Forløser.

Forløsning er et af hovedtemaerne i beretningen om Ruth. Når I studerer Ruths historie, så overvej, hvordan en sammenligning af denne beretning med os selv kan hjælpe os til at lære, at hvis vi kommer til Jesus Kristus, vil han forløse os. Søg Helligåndens hjælp for at finde ud af, hvordan vi er ligesom Ruth og har brug for forløsning, og hvordan Boaz er ligesom Frelseren Jesus Kristus og forløser os.

Beretningen om Ruth

Du kan læse eller forklare følgende sammenfatning.

I en tid med hungersnød flyttede en israelitisk kvinde ved navn No’omi, hendes mand og hendes to sønner fra Betlehem til Moab, et naboland med en anden kultur og religiøs overbevisning. Mens de var der, giftede de sig begge med de moabitiske kvinder, Ruth og Orpa.

På tragisk vis døde No’omis mand og to sønner, og de tre kvinder blev enker. No’omi valgte at vende tilbage til Betlehem. Da No’omi ikke kunne tage sig af sine svigerdøtre, tilskyndede hun dem til at vende tilbage til deres familier i Moab. Orpa vendte tilbage til sin familie.

Læs Ruth 1:8-9, 14-17, og se efter Ruths svar til No’omi.

  • Hvilke uvisheder og vanskeligheder kan Ruth komme ud for, når hun tager til Betlehem med No’omi?

    Når du har hørt, hvad eleverne fortæller, kan du forklare noget af følgende:

    • Ved at tage med No’omi ville Ruth efterlade sin familie i Moab.

    • Ruth skulle være en fremmed i et ukendt land med en anden kultur.

    • Uden ægtemænd ville Ruth og No’omi stå over for ekstrem fattigdom.

    • Ruths valg viste hendes villighed til at tilbede og stole på Jahve (Jesus Kristus), ikke moabitternes falske guder (du kan eventuelt opfordre eleverne til at markere vendingen »og din Gud er min Gud« i vers 16).

  • Når I kender Ruths omstændigheder, hvad lægger I så særligt mærke til ved hendes reaktion?

Boaz forløser Ruth

ikon, seminarFor at fortsætte Ruths beretning kan du bede eleverne om at udfylde uddelingsarket »Ruth og Naomi bliver forløst«. Eleverne kan arbejde parvis om at skrive de vigtige detaljer i beretningen. En anden mulighed kan være at give eleverne skriftstederne i uddelingsarket og lade dem sammenfatte versene med deres egne ord sammen med en makker.

Når eleverne er færdige med uddelingsarket, kan du forklare følgende, som du føler vil være nyttigt:

  • Som en del af moseloven skulle israelitterne efterlade uhøstet korn på marken for at tage sig af de fattige (se 3 Mos 19:9-10).

  • No’omi fortalte Ruth, at Boaz var en af deres »løsere« (se Ruth 2:20) eller nære slægtninge. Udtrykket »løser« kommer af det hebraiske ord go-el, som betyder »forløser«. En »løser« forventedes at tage sig af (eller endda gifte sig med) enker i deres familie for at genoprette deres sikkerhed og tryghed.

  • Fordi der var en anden løse, der var tættere beslægtet, og som havde retten til at gifte sig med Ruth, købte Boaz retten af ham (se Ruth 3:12-13), før han giftede sig med Ruth (se Ruth 4:9-10, 13).

Det kan være nyttigt at skrive et diagram med to kolonner på tavlen. Skriv titlen Ruth/os over den første kolonne og Boaz/Jesus Kristus over den anden kolonne. Eleverne kan skrive det, de finder, på tavlen.

  • På hvilke måder kan vi nogle gange være som Ruth?

    Hvis eleverne har svært ved at svare, kan du overveje at bede dem om at tænke over, hvordan de måske ikke har nok eller ikke selv er nok (dette kan omfatte ikke at have nok retfærdighed eller lydighed, ikke nok styrke til at overvinde synd eller svaghed, ikke nok støtte til at fortsætte med at gøre det rigtige og så videre). Du kan også spørge, hvad Ruth gjorde for at søge forløsning, og hvordan vi måske gør tilsvarende.

  • Hvordan var Boaz ligesom Jesus Kristus?

    Hvis eleverne har svært ved at svare, så bed dem om at læse Ruth 2:12, 15-16 igen. Du kan også påpege, at Boaz indgik et pagtsægteskab eller forhold med Ruth for altid at elske og drage omsorg for hende.

    Forklar om nødvendigt, at Frelseren forløser os på enhver måde, vi har brug for. Overvej at bede eleverne om at læse Mosija 15:7-9 eller Helaman 5:9-11 for at finde frem til, hvordan Frelseren forløser os. Du kan tilføje, at Frelserens forløsende værk omfatter at hjælpe os med vores problemer på jorden (se D. Todd Christofferson, »Forløsning«, Liahona, maj 2013, s. 109-110).

  • Hvordan vil I beskrive forskellen i Ruths situation, før og efter Boaz hjalp og giftede sig med hende?

  • Hvad kan vi lære om vores forhold til Jesus Kristus gennem beretningen om Ruth og Boaz?

Jesus Kristus er vores Forløser

At give eleverne mulighed for at besvare de næste tre spørgsmål kan indbyde Helligånden. Når eleverne fortæller og lytter til hinanden, kan Helligånden hjælpe eleverne til at føle et større ønske om at stole på Jesus Kristus og hans forløsende kraft. For at hjælpe eleverne til at forberede sig på at besvare det første spørgsmål kan du vise »Finding Your Purpose in Life: Does Faith Matter?« (5:08) eller »Moving on from Past Mistakes« (3:43), begge er tilgængelige på ChurchofJesusChrist.org.

0:10
3:43
  • Hvornår har I eller nogen, I kender, følt Jesu Kristi forløsende kraft?

  • Hvorfor kunne I, ligesom Ruth, ønske at stole på Jesus Kristus og hans forløsende kraft i fremtiden?

  • Hvad tror I, at nogen kan gøre for at øge deres ønske om at stole på Frelserens forløsende kraft?

Afslut ved at bede eleverne om at overveje, hvilke tanker eller indtryk de har modtaget fra Helligånden om at stole på Herren og hans forløsende kraft. De kan eventuelt føje tanker til de spørgsmål, de besvarede i begyndelsen af lektionen i deres studiebog.