»5. Præstedømmemyndighed og ordinancer«, Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple – tjenestemissionærer, 2025
»Præstedømmemyndighed og ordinancer«, Missionærstandarder – tjenestemissionærer
5
Præstedømmemyndighed og ordinancer
5.0
Indledning
Præstedømmet er den myndighed, som Gud giver sine børn for at velsigne og bringe frelse til alle. Præstedømmet er nødvendigt for at undervise i og forrette evangeliets ordinancer. Præstedømmeledere, der modtager og anvender præstedømmenøgler, har præstedømmemyndighed og kan give denne myndighed til andre.
»I Kirken udøves al præstedømmemyndighed under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler … Alle Kirkens medlemmer kan udøve uddelegeret myndighed, når de bliver indsat eller får til opgave at hjælpe med at udføre Guds værk« (Kirkens Håndbog, 3.4).
Når en kvinde indsættes som missionær, handler hun med præstedømmemyndighed til at udføre en præstedømmefunktion. Enhver med en kaldelse, der er modtaget af en, der bærer præstedømmenøgler, udøver uddelegeret præstedømmemyndighed ved udførelse af hendes eller hans tildelte pligter.
Hvis du bærer Det Melkisedekske Præstedømme, vil du have mulighed for at deltage i præstedømmeordinancer og -velsignelser.
Når du forretter præstedømmeordinancer og -velsignelser, så følg anvisningerne i kapitel 18 i Kirkens Håndbog. Se også Kirkens Håndbog, 3.4 og 3.5 angående præstedømmets magt og myndighed.