»Budskab fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum«, Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple – tjenestemissionærer, 2025
»Budskab fra Det Første Præsidentskab«, Missionærstandarder – tjenestemissionærer
Budskab fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum
Kære medmissionær
Mormons Bog lærer os: »Og se, jeg fortæller jer dette, så I kan lære visdom; så I kan lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17). Gud har kaldet dig til at være tjenestemissionær for at indsamle Israel gennem din tjeneste. Vi er taknemmelige for din villighed til at tjene Gud ved at tjene dine medmennesker.
Det at tjene vor himmelske Faders børn er en vigtig måde at udtrykke din taknemmelighed til Gud for livet og hans evangelium på. Det viser din villighed til at holde de pagter, du har indgået med ham. Vi opfordrer dig til at »bed[e] til Faderen med hjertets hele styrke« om, at du må blive fyldt med Kristi rene kærlighed. Denne kærlighed skænkes til »alle, som er … Jesu Kristi sande tilhængere« (Moro 7:47-48). Når du tjener andre i hans navn, vil han fylde dig med glæde.
Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple – tjenestemissioner er givet til dig af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum for at vejlede dig i din tjeneste. Vi opfordrer dig til at blive fortrolig med den og efterleve de standarder, der findes i den. Disse standarder vil beskytte dig fysisk, åndeligt og følelsesmæssigt. De vil hjælpe dig med at blive en mere trofast Jesu Kristi discipel og blive mere som ham.
Vi beder til, at du vil finde sand fred og glæde i at tjene Herren, Jesus Kristus, og vor himmelske Faders børn.
Med kærlig hilsen og påskønnelse
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige