»Jesus vil sige til Israel: Kom hjem!«

Flere gange i perioden omkring 735 og 720 f.Kr. invaderede assyrerne Israel, der var hjemsted for ti af de tolv stammer, og førte tusinder af israelitter i fangenskab rundt om i Det Assyriske Rige. Disse israelitter blev kendt som »de tabte stammer«, dels fordi de blev fjernet fra deres hjemland og spredt blandt andre nationer. Men de gik også tabt i en dybere forstand: Med tiden mistede de deres identitetsfølelse som Guds pagtsfolk.

Til sidst vendte mange i det sydlige rige Juda sig også væk fra Herren. Assyrerne angreb og erobrede også det meste af dette rige; kun Jerusalem blev helt mirakuløst bevaret. Senere, mellem 597 og 580 f.Kr., ødelagde babylonierne Jerusalem inklusive templet og tog mange mennesker til fange. Cirka 70 år senere fik en rest af Juda lov til at vende tilbage til Jerusalem og genopbygge templet. Mange blev dog i Babylon.

Med tiden blev israelitter fra alle stammer »[hvirvlet] bort blandt alle folkeslagene, som de ikke kender« (Zak 7:14. Nogle førte Herren til andre lande. Andre forlod Israel for at undslippe tilfangetagelse eller af politiske eller økonomiske årsager.

Vi kalder alle disse begivenheder for spredningen af Israel. Og det er vigtigt at kende til spredningen af flere grunde. For det første er det et vigtigt emne i Det Gamle Testamente – mange profeter i Det Gamle Testamente var vidner til den åndelig undergang, der førte til spredningen. De forudså den og advarede om den. Nogle af dem gennemlevede den endda. Det er nyttigt at huske på, når I læser bøgerne af Esajas, Jeremias, Amos og andre profeter i den sidste del af Det Gamle Testamente. Når I ud fra denne kontekst læser deres profetier om Assyrien og Babylon, afgudsdyrkelse og fangenskab, ødelæggelse og til sidst genopretning, så ved I, hvad de taler om.

Når I forstår spredningen af Israel, vil det også hjælpe jer med at forstå Mormons Bog, fordi Mormons Bog er en optegnelse over en gren af det spredte Israel. Denne optegnelse begynder med Lehis familie, der flygtede fra Jerusalem omkring 600 f.Kr., lige før babylonierne angreb. Lehi var en af de profeter, der profeterede om, at Israel ville blive spredt. Og hans familie var med til at opfylde denne profeti ved at tage deres gren af Israel og plante den på den anden side af jorden i Amerika.

Spredningen af Israel er dog kun halvdelen af historien. Herren glemmer ikke sit folk og forlader dem heller ikke helt, selv når de har forladt ham. De mange profetier om, at Gud ville sprede Israel, blev ledsaget af mange løfter om, at han en dag ville indsamle dem.

Den dag er inde i dag – i vore dage. Indsamlingen er allerede begyndt. I 1836, tusinder af år efter, at Moses samlede Israels børn ved foden af Sinajs bjerg, dukkede han op i templet i Kirtland for at give Joseph Smith »nøglerne til at kunne indsamle Israel fra jordens fire dele« (L&P 110:11). Med vejledning fra personer, der har disse nøgler, indsamles Israels stammer i dag fra hver nation, som Herrens tjenere er i stand til at rejse til.

Præsident Russell M. Nelson har kaldt denne indsamling »det vigtigste, der finder sted på jorden i dag. Intet andet kan måle sig i storhed, intet andet kan sammenlignes i vigtighed, intet andet kan sammenlignes i storslåethed. Og vælger I det, hvis I vil, kan I blive en stor del af det.«

Hvordan kan vi hjælpe? Hvad vil det sige at indsamle Israel? Betyder det at genoprette de tolv stammer i det land, de engang beboede? Faktisk betyder det noget meget større, meget mere evigt. Som præsident Nelson forklarede:

Når vi taler om indsamlingen, taler vi om denne grundlæggende sandhed: Alle vor himmelske Faders børn, på begge sider af sløret, fortjener at høre budskabet om Jesu Kristi gengivne evangelium …

»Hver gang I gør noget, der hjælper nogen – på den ene eller anden side af sløret – til at tage et skridt mod at indgå pagter med Gud og modtage deres nødvendige dåbs- og tempelordinancer, bidrager I til Israels indsamling. Så enkelt er det.«

Det vil, som Esajas skrev, ske »én for én« (Es 27:12) eller som Jeremias forudsagde det, »én fra en by, to fra en slægt« (Jer 3:14).

At indsamle Israel betyder at bringe Guds børn tilbage til ham. Det betyder at genoprette deres pagtsforhold med ham. Det betyder at genoprette det »hellige folk«, som han for længe siden erklærede, han ville etablere (2 Mos 19:6).

Idet I har indgået en pagt med Gud, er I en del af Israels hus. I er blevet indsamlet, og I er indsamlere. Den århundredlange episke historie om pagtsfolket nærmer sig sit klimaks, og I er en nøglespiller. Nu er tidspunktet kommet, hvor »Jesus vil sige til Israel: ›Kom hjem!‹«

Dette er indsamlernes budskab: Kom hjem til pagten. Kom hjem til Zion. Kom hjem til Jesus Kristus, Israels Hellige, og han vil bringe jer hjem til Gud, jeres Fader.