»23. februar-1. marts. ›Intet er umuligt for Herren!‹: 1 Mosebog 18-23«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2026, 2026
»23. februar-1. marts. ›Intet er umuligt for Herren?‹, Kom og følg mig: 2026
Sara og Isak [Sarah and Isaac ], af Scott Snow
23. februar-1. marts: »Intet er umuligt for Herren!«
1 Mosebog 18-23
Abrahams og Saras liv, der var fyldt med både hjerteskærende og hjertevarmende begivenheder, er bevis på den sandhed, som Abraham fik kendskab til i et syn – at vi er på jorden for at blive prøvet, »for at se, om [vi] vil gøre alt, hvad Herren [vores] Gud vil befale« (Abr 3:25). Ville Abraham og Sara være trofaste? Kunne de fortsat have tro på Guds løfte om en stor skare af efterkommere, selv om de stadig var barnløse i en høj alder? Og da Isak var blevet født, kunne deres tro så holde til det utænkelige – en befaling om at ofre den selvsamme søn, igennem hvem Gud havde lovet at indfri pagten?
Abraham og Sara stolede på Gud, og han stolede på dem (se 1 Mos 15:6; Rom 4:3). I 1 Mosebog 18-23 finder vi historier fra Abrahams, Saras og andres liv, som kan få os til at tænke over vores egen villighed til at tro på Guds løfter, til at flygte fra ugudelighed og aldrig se os tilbage og til at stole på Gud, ligegyldigt hvilket offer det kræver. Ved at sætte os på prøve forbedrer Gud os også.
Forslag til læring i hjem og kirke
1 Mosebog 18:9-14; 21:1-7
Herren opfylder sine løfter, når han mener tiden er inde til det.
Herren har givet storslåede løfter til de trofaste, men nogle gange kan omstændighederne i vores liv få os til at spekulere på, hvordan de løfter overhovedet kan blive opfyldt. Abraham og Sara kan have følt sådan. Hvad lærer I af deres oplevelser? Det kan være en hjælp at starte studiet ved at gennemgå det, som Herren lovede i 1 Mosebog 17:4, 15-22. Hvordan reagerede Abraham og Sara? (Se 1 Mos 18:9-12). Hvordan svarede Herren for at hjælpe dem med at få større tro på det, han lovede dem? (se 1 Mos 18:14).
Hvad finder I i disse vers, der hjælper jer til at opbygge jeres tro? Hvilke andre oplevelser – i jeres eget eller andres liv – har styrket jeres tro på, at Herren vil opfylde sine løfter til jer til sin tid og på sin måde? I kan også overveje, hvordan I kan opretholde jeres tro, når lovede velsignelser ikke modtages i dette liv. Hvilke råd finder I i Hebræerne 11:8-13 og præsident Russell M. Nelsons tale »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge«? (Liahona, maj 2021, s. 101-104).
Se også Lære og Pagter 88:68.
1 Mosebog 19:12-29
Herren befaler mig at flygte fra ugudelighed og ikke se mig tilbage.
Hvad lærer I om at flygte fra ugudelighed, når I læser om Lot og hans familie? Hvad gør eksempelvis indtryk på jer ved det, som englene siger og gør for at hjælpe Lot og hans familie til at undslippe ødelæggelsen? (Se 1 Mos 19:12-17). Hvad gør Herren for at hjælpe jer og jeres familie med at flygte eller finde beskyttelse fra verdens ugudelighed? Tænk på situationer, hvor I kan blive fristet til at »[se jer] tilbage« (v. 26), hvor I bør se fremad i tro på Frelseren. Hvad føjer Lukas 9:62 til jeres forståelse af dette princip?
Se også Joseph Smiths oversættelse af 1 Mosebog 19:9-15 (i Guide til skrifterne).
1 Mosebog 19:26
Hvad gjorde Lots kone, der var forkert?
Ældste Jeffrey R. Holland har sagt:
»Det, der tilsyneladende var galt med Lots hustru, var, at hun ikke bare så sig tilbage; men i hjertet ønskede hun at vende tilbage. Det kunne se ud som om, at hun, inden hun var nået ud over bygrænsen, allerede savnede det, som Sodoma og Gomorra kunne tilbyde hende …
Det er muligt, at Lots hustru så sig tilbage med en vis vrede mod Herren på grund af alt det, som han forlangte, at hun skulle forlade … Så det var ikke bare det, at hun så sig tilbage; hun så sig længselsfuldt tilbage. Med andre ord vejede hendes tilknytning til fortiden tungere end hendes tillid til fremtiden. Det var tilsyneladende en del af hendes synd.
Jeg bønfalder jer om ikke at dvæle ved tider, som nu ligger bag os, eller længes forgæves efter gårsdagen, uanset hvor god den end var. Fortiden er der for, at vi kan tage ved lære af den, ikke leve i den. Vi ser os tilbage for at hente gløderne fra strålende oplevelser, men ikke asken. Og når vi har lært det, vi skal, og har taget de bedste oplevelser med os, så ser vi fremad og husker på, at tro altid peger mod fremtiden …
En … dvælen ved fortiden og tidligere fejltrin er bare ikke i orden! Det er ikke Jesu Kristi evangelium …
Til alle folk i enhver tidsalder, siger jeg ›Husk på Lots hustru!‹ (Lukas 17:32). Tro hører fremtiden til. Tro bygger på fortiden, men den længes aldrig efter at blive der. Tro stoler på, at Gud har store ting i vente for enhver af os, og at Kristus i sandhed er ›ypperstepræst for de goder, som skal komme‹ (Hebr 9:11)« (»Det bedste venter forude«, Liahona, jan. 2010, s. 24, 26-27).
Abraham og Isak [Abraham and Isaac ], af Harold Copping
1 Mosebog 22:1-19
Abrahams villighed til at ofre Isak er et sindbillede på Gud og hans søn.
Selvom vi ikke kender alle grundene til, at Gud befalede Abraham at bringe Isak som offer; vi ved dog, at det var en test på hans tro på Gud. Vi ved også, at det var »et sindbillede på Gud og hans enbårne Søn« (Jakob 4:5). Når I læser 1 Mosebog 22:1-19, kan I se efter symboler eller ligheder mellem Abrahams ofring af Isak og Faderens ofring af sin Søn, Jesus Kristus. Overvej at skrive det, I finder, i et diagram som dette:
|
Abraham og Isak |
Vor himmelske Fader og Jesus Kristus |
|---|---|
Abraham og Isak Isak var Abrahams og Saras enbårne søn (1 Mos 22:2; se også Hebr 11:17) | Vor himmelske Fader og Jesus Kristus Jesus Kristus er Faderens Enbårne (Joh 3:16). |
Abraham og Isak Isak skulle ofres i stedet for et lam (1 Mos 22:7-9) | Vor himmelske Fader og Jesus Kristus Jesus Kristus er Guds lam (Joh 1:29) |
Hvilke symboler eller ligheder med Frelserens sonoffer synes I er mest meningsfulde? Overvej at synge eller læse teksten til en salme, der viser vor himmelske Faders kærlighed til os, såsom »Han elsked’ os, vor Fader stor«, Salmer og sange, nr. 111. I kan også nedskrive jeres følelser for vor himmelske Fader og Jesus Kristus og deres offer for jer.
Hvis I ønsker at studere mere om vor Frelsers offer, kan I overveje at læse præsident Jeffrey R. Hollands tale »Se, dér er Guds lam« (Liahona, maj 2019, s. 44-46). Hvorfor er et lam sådan et stærkt symbol på Guds Søn? Hvad sagde præsident Holland, der øger jeres ærbødighed for vor himmelske Faders gave?
Se også »Akedah (The Binding)«, video, Evangelisk Bibliotek.
Akedah (The Binding)
Brug visuelle hjælpemidler til undervisningen. For at variere undervisningen og læringen kan I bruge et eller flere af billederne i dette oplæg, når I studerer beretningerne i 1 Mosebog 18-23. For eksempel kan I og jeres familie eller klasse bemærke detaljer på billederne af Abraham og Isak. Tal om, hvorfor disse detaljer er vigtige for beretningen, og find disse detaljer i skrifterne. Hvordan fremhæver de beretningens symbolik om ofringen af Guds Søn?
Se mere i denne måneds udgave af Liahona og Til styrke for de unge.
Forslag til undervisning af børn
1 Mosebog 17:15-21; 18:14; 21:1-7
Jeg kan stole på, at Gud holder sine løfter.
-
For at lære om Abrahams og Saras tillid til Guds løfter kan I og jeres børn tale om en gang, hvor de måtte vente på noget, de virkelig ønskede sig. I kan derefter se på billedet af Sara og Isak i begyndelsen af dette oplæg og tale om det løfte, Gud gav hende og Abraham (se også »Abraham og Sara«, i Historier fra Det Gamle Testamente, s. 28-31). Hjælp børnene med at komme i tanke om ting, som Gud har lovet os, hvis vi er trofaste. Tilskynd dem til at være tålmodige og stole på, at Gud vil holde sine løfter.
2:20Abraham and Sarah
-
Hjælp jeres børn til at lære den vigtige sandhed i 1 Mosebog 18:14 ved at skrive hvert ord fra den første sætning i verset på hver sin seddel. Bland dernæst sedlerne, og lad børnene sætte ordene i den rigtige rækkefølge. I og jeres børn kan derefter læse 1 Mosebog 17:15-21; 21:1-7 for at finde et eksempel på noget, Herren gjorde, der virkede umuligt. Fortæl børnene om jeres tro på, at Herren vil opfylde sine løfter, selvom de synes umulige, eller det tager lang tid.
1 Mosebog 19:15-26
Jeg kan flygte fra ugudelighed.
-
Spørg børnene om situationer, hvor nogen måske opfordrer dem til at gøre noget, som de ved er forkert. Hvordan kan vi »flygte« fra sådanne situationer? Sammenfat 1 Mosebog 19:15-26 ved at forklare, at Lots familie boede i en meget ugudelig by, og at engle tilrådede dem at flygte. Når I og børnene sammen læser vers 15-17, 26, så spørg dem, hvad det kan betyde for os i dag at »flygte« fra det onde og »[ikke] se [os] tilbage« (v. 17).
Sodoma, af Julius Schnorr von Carolsfeld
1 Mosebog 22:1-14
Abraham adlød Herren.
-
Brug billeder af Abraham og Isak og af korsfæstelsen (se Evangelisk kunst, nr. 9, 57) til at sammenligne beretningen i 1 Mosebog 22 med Frelserens offer (se Matt 27:26-37). Hvad kan vi lære om vor himmelske Fader og Jesus Kristus i beretningerne om Abraham og Isak og om korsfæstelsen? (Se også »Abraham og Isak«, i Historier fra Det Gamle Testamente, s. 34-37).
2:0Abraham and Isaac
-
Kan I komme i tanke om en enkel leg at lege med børnene, som kræver, at de følger en anvisning? Måske kan anvisningerne føre til et skjult billede af Frelseren. Spillet kan anspore til en samtale om ting, vor himmelske Fader har befalet os at gøre, så vi kan leve sammen med ham og Jesus Kristus igen. Overvej at synge en sang sammen om buddene, fx »Hold Guds befalinger« (Børnenes sangbog, s. 68-69). Denne uges aktivitetsside kan også være en hjælp.
Se mere i denne måneds udgave af Vores Ven.