Kom og følg mig
Noget at være opmærksom på: Israels hus


»Noget at være opmærksom på: Israels hus«, Kom og følg mig – I hjem og kirke: Det Gamle Testamente 2026, 2026

»Israels hus«, Kom og følg mig: 2026

tankeikon

Noget at være opmærksom på

Israels hus

Et sted i vildnisset øst for Kana’an, ventede Jakob nervøst på at mødes med sin bror Esau. Sidst Jakob havde set Esau, omkring 20 år tidligere, ville Esau slå ham ihjel. Jakob havde kæmpet hele natten i sin søgen efter en velsignelse fra Gud. Som et resultat af Jakobs tro, vedholdenhed og beslutsomhed besvarede Gud hans bønner. Den nat blev Jakobs navn ændret til Israel, et navn der blandt andet betyder: »Han er udholdende med Gud« (1 Mos 32:28).

Floden Jabbok

I nærheden af floden Jabbok modtog Jakob navnet Israel.

Dette er første gang, at navnet Israel dukker op i Bibelen, og det er et navn, som bliver ved med at dukke op igennem bogen og igennem historien. Navnet kom snart til at referere til mere end blot en mand. Israel fik 12 sønner, og deres efterkommere blev under én samlet betegnelse kendt som »Israels hus«, »Israels stammer«, »Israels børn« eller »israelitterne«.

Igennem historien har Israels børn tillagt deres herkomst fra en af Israels tolv stammer stor betydning. Deres afstamning blev en vigtig del af deres pagtsidentitet. Apostlen Paulus erklærede, at han var »af Benjamins stamme« (Rom 11:1). En af årsagerne til, at Lehi sendte sine sønner tilbage til Jerusalem for at hente bronzepladerne, var, at pladerne indeholdt »en optegnelse over [hans] fædres slægt« (1 Ne 5:14). Lehi opdagede, at han var af Josefs slægt, og hans efterkommeres forståelse af deres forbindelse til Israels hus viste sig at blive vigtigt for dem i de år, der fulgte.

I Kirken kan I i dag høre om Israel i vendinger som »Israels indsamling«. Vi synger »Nu Israels Genløser«, »Zions ungdom« og »Kom, Israels ældster«. I de tilfælde taler eller synger vi ikke om oldtidens kongerige Israel eller den moderne nation, der hedder Israel. Vi refererer snarere til mennesker, som har samlet sig fra verdens lande i Jesu Kristi Kirke. Vi refererer til folk, der viser udholdenhed med Gud, som helhjertet søger hans velsignelse, og som i dåben er blevet hans pagtsfolk. Med præsident Russell M. Nelson ord betyder det at være en del af Israel »at lade Gud råde i vores liv … at lade Gud være den største indflydelse i vores liv.«

Jeres patriarkalske velsignelse erklærer jeres forbindelse til en af stammerne i Israels hus. Det er mere end et interessant stykke familiehistorie. Det har også noget at gøre med jeres nutid og fremtid. At være en del af Israels hus betyder, at man har et pagtsforhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Det betyder, at man ligesom Abraham er kaldet til »at være en velsignelse« for Guds børn (1 Mosebog 12:2; Abraham 2:9-11). Det betyder med Peters ord, at »I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys« (1 Pet 2:9). Det betyder, at I »lader Gud råde« – at I er nogle, som »er udholdende med Gud«, idet I ærer jeres pagter med ham.

slægtstræ

[Jakobs eller Israels slægtstræ [Family Tree of Jacob (Israel)], af Brent Evans

Noter

  1. Se også 1 Mos 32:24-32. Der er andre betydninger af navnet Israel, deriblandt »Gud hersker«, »at kæmpe eller være udholdende med Gud« og »lad Gud råde«.

  2. Se Alma 26:36; 3 Ne 20:25.

  3. Salmer og sange, 1985, nr. 6, 259, 319.

  4. Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 92.