Et nyt hjerte

En juleaften, mens vi boede i Filippinerne, kom min far tidligt hjem fra sit arbejde som feltpræst på Clark Air Base.

»Hej Tam,« sagde han, »jeg har brug for, at du bager småkager og øver dig på julesange på din guitar. Saml også ting til krybbespilskostumer. Vi skal tilbringe aftenen i fængslet.«

Jeg var stadig vred på mine forældre, fordi de havde flyttet vores familie om på den anden side af verden. Det sidste, jeg havde lyst til, var at tilbringe juleaften i et militærfængsel. Jeg beklagede mig, men til ingen verdens nytte.

Da vi kom ind i fængslet, blev vi ført til et bart rum med stole og et bord. Kort tid efter åbnede en dør sig, og min far hilste en gruppe mænd i lænker og håndjern varmt velkomne.

Så sang vi julesange, genopførte Lukas 2 og nød hjemmelavede lækkerier – det samme, som vi ville have gjort derhjemme. Men noget var anderledes.

Mit teenagehjerte blev blødgjort den aften, da jeg så disse kære mænds ydmyge taknemlighed. En af dem spurgte til vores krybbespil: »Må jeg også være med?« Andre ville også gerne være med. Snart forkyndte flere »engle« Frelserens særlige fødsel.

De fanger var ikke, hvor de ønskede at være, og jeg var i et land, hvor jeg ikke ønskede at være. Men jeg vidste, at vi var set, kendt og elsket af vor Frelser, som også havde været et sted, han ydmygt søgte at undgå (se Luk 22:42). I mit 16-årige hjerte vidste jeg, at jeg ikke var alene.

Disse mænd var ikke de eneste, der tørrede tårer væk den juleaften. Den livsændrende begivenhed den aften var ikke vores julefejring, men snarere Kristi kraft til at løfte og helbrede.

Der er gået næsten 50 år siden den juleaften, men den er stadig et helligt minde. Min mest specielle, uventede og herlige julegave var et nyt hjerte. Alt ændrede sig for mig efter det.

Jeg favnede livet i Filippinerne, fik nye venner, fandt måder at tjene på og valgte at være glad – alt sammen på grund af det vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans mægtige kærlighed, jeg modtog den juleaften i fængslet.

Jeg ved, at vor Frelser kan fjerne lænkerne fra vores sind og vores hjerte, når vi kommer til ham. Han er vores største gave.