»Julebudskab fra Det Første Præsidentskab«, Liahona, dec. 2024.
Julebudskab fra Det Første Præsidentskab
Verdens lys [Light of the World], af Michael Malm, må ikke kopieres
Vi er taknemmelige for at fejre vor Frelser Jesu Kristi fødsel med jer her på denne glædelige tid af året.
Selvom han blev født under ydmyge forhold, er han den helt centrale figur i menneskehedens historie. Hans mission påvirker alle, der har levet, og som kommer til at leve. Gennem sin forsoning og opstandelse gjorde han det, som vi ikke selv kunne gøre: Overvinde døden og blive forsonet med vor himmelske Fader.
Vi vidner om, at han er søn af vor evige Fader, som »således elskede … verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv« (Joh 3:16). Vi deler vores vidnesbyrd og kundskab om denne yderst vigtige gave og opfordrer jer til at gøre det samme i denne juletid.
Det Første Præsidentskab