2025
Spreder glæde i Kenya
Til styrke for de unge september 2025


Spreder glæde i Kenya

Da Robert fandt evangeliet, var han bare nødt til at dele det med alle, han kendte. Som i – ALLE.

ung mand

Foto: Leslie Nilsson og Eric D. Snider

Siden Robert L. på 18 år fra Kenya blev døbt i august 2024, har han taget mere end 50 venner med i kirke – og døbt 25 af dem!

Det var i hvert fald tallene, da vi talte med ham for et par måneder siden. De er sandsynligvis steget siden da.

Robert, der er medlem af Bukuru Gren i Kisumu Distrikt i Kenya, blev introduceret til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i begyndelsen af 2024, da han mødte en amerikansk mand, der udførte humanitært arbejde i Kenya.

»Jeg forventede ikke rigtigt, at mit liv ville blive bedre,« siger Robert. »Mine forældre havde ingen penge og kunne ikke sende mig i skole.« (I Kenya koster det penge at gå i selv en offentlig skole).

»Men jeg vidste, at vor himmelske Fader ville hjælpe mig.« Jeg begyndte at bede og læse Det Nye Testamente. Så mødte jeg min sponsor.«

Hans »sponsor« var et medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der velsignede Roberts liv på to måder: Han hjalp ham med at få sin skolegang og, endnu vigtigere, delte evangeliet med ham (det gjorde en anden ung mand, der for nyligt havde tilsluttet sig Kirken, også). Robert blev døbt omkring et halvt år senere.

unge mænd

Robert L. fra Kenya har inviteret mange mennesker med i kirke – naboer, skolekammerater, børn, han dyrker sport med – alle.

Giv det videre

Robert ønskede naturligvis at dele sine nye velsignelser med andre. Han var ikke i stand til at sponsorere nogens uddannelse. Men han kunne sagtens undervise dem i evangeliet!

Han begyndte at invitere folk med i kirke – naboer, skolekammerater, børn, han dyrkede sport med – alle, han kendte. »En søndag tog jeg omkring fem med og en anden søndag, tog jeg 10 personer med,« siger han. »Så sendte jeg missionærerne ud til dem, så de kunne lære om det hele og vide, at denne kirke er sand, og de kan opleve det, jeg oplever.«

Det varede ikke længe, før Roberts venner valgte at blive døbt og bad ham om at udføre ordinancen.

Kirken vokser hurtigt i Afrika, delvist på grund af disciple som Robert. Han døbte 10 personer den ene uge, 11 ugen efter og »kun« 4 den følgende uge.

unge mænd

Robert inviterer venner med til sin gren i Kirken, som mødes i et telt på en græsmark.

Mere end 12 af disse nydøbte venner var sammen med ham til et FSY-stævne i Kenya i december sidste år, heriblandt en ven, der allerede havde døbt en af sine venner.

Kan I se, hvordan momentum opbygges? Det er selvforstærkende!

Følte Ånden

Fredrick A. på 17 siger, at da hans ven Robert inviterede ham med i kirke, følte han Ånden så stærkt, at han ikke kunne fornægte det.

»Da jeg kom i kirke, blev Guds Ånd sendt over mig,« siger Fredrick. »Da jeg fik Mormons Bog, begyndte jeg at læse den. Hvis jeg ikke forstår det jeg læser, spørger jeg altid min grenspræsident og beder.«

unge mænd

Robert (til venstre) og Fredrick er forblevet venner, siden Robert præsenterede ham for evangeliet.

Gift M. på 18 år er en anden ven, som Robert døbte. »Jeg er glad for at være en del af den sande kirke – den eneste sande kirke i universet,« siger Gift med et smil.

ung mand

Gift ser frem til at tage på mission.

unge mænd

Mange af de mennesker, Robert har inviteret med i kirke, har valgt at blive døbt, og de inviterer også andre til at komme.

Stadig mere at gøre

Robert planlægger at tage på fuldtidsmission, så snart han er færdig med skolen (ligesom Gift og Fredrick). Hvorfor ønsker han at gøre det, når han tydeligvis allerede ved, hvordan han skal fortælle andre om evangeliet?

»Jeg er nødt til at tage på mission for at opleve noget mere og lære mere,« siger Robert. »Det vil styrke min tro og ændre min indstilling. Det er det, Gud ønsker, at jeg skal gøre.«

unge mænd

Robert er ikke færdig med at fortælle andre om evangeliet. Han planlægger at tage på mission. »Det er det, Gud ønsker, at jeg skal gøre,« siger han.