Velsignelserne ved præstedømmets myndighed og kraft

Ældste D. Todd Christofferson

De Tolv Apostles Kvorum

Guds præstedømme er blevet gengivet i vores tid for at velsigne alle hans børn.

gengivelsen af Det Melkisedekske Præstedømme

Unge stiller ofte spørgsmål om præstedømmet. Med hensyn til præstedømmet er vores vidnesbyrd til verden:

Guds hellige præstedømme er afgørende for udførelsen af hans arbejde med frelse og ophøjelse.
Gud har gengivet sit præstedømme til jorden.
Præstedømmet administreres af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Hvorfor vi har behov for præstedømmets myndighed og kraft

Jesus Kristus er Kirkens overhoved. Kirken er det redskab, han har tilvejebragt for at udføre det altafgørende arbejde med at forløse menneskeheden. Gennem Kirken kan han:

Forkynde sit evangelium over hele verden.
Tilbyde dåb og alle andre pagter – altså en pagtssti som fører til hans celestiale rige.
Knytte familier sammen for evigt.
Tilbyde frelsens gaver selv til dem, der er døde uden disse gaver.
Drage omsorg for Guds børns fysiske behov lige nu.

For at opnå disse storslåede formål og for at forberede sig på Frelserens tilbagekomst har Kirken brug for Guds vedvarende vejledning, myndighed og kraft. Kirken er den »sande og levende kirke« (L&P 1:30), fordi Kristus kroner den med sit lederskab og kraft gennem sit præstedømme.

Uden dette hellige præstedømme ville Kirken i bund og grund være en verdslig organisation som mange andre, der gør godt i verden, men magtesløs i forhold til at opnå formålet med at forberede Guds børn på glæden ved evigt liv i hans nærhed. Med dette præstedømme og nøglerne til at lede dette præstedømmes værk er der både myndighed og orden i Kirken.

»I Kirken udøves al præstedømmemyndighed under ledelse af dem, der besidder præstedømmets nøgler.

Værdige mandlige medlemmer af Kirken modtager præstedømmemyndighed gennem overdragelse af præstedømmet og ordination til præstedømmeembeder. Alle Kirkens medlemmer kan udøve uddelegeret myndighed, når de bliver indsat eller får til opgave at hjælpe med at udføre Guds værk.«

Gengivet i vores tid

Da Mormons Bog blev oversat i 1829, begyndte Herren at sætte sin præstedømmestruktur på plads. Som svar på Joseph Smith og Oliver Cowderys bøn vedrørende dåb viste den opstandne Johannes Døber sig og overdrog dem Det Aronske Præstedømme, som »besidder nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse« (L&P 13:1). Det var med denne myndighed, Joseph og Oliver døbte hinanden og andre, da Kirken formelt blev organiseret.

Ikke længe efter viste de fordums apostle Peter, Jakob og Johannes sig og overdrog det højere eller Melkisedekske Præstedømme, herunder »nøglerne til mit rige og en uddeling af evangeliet til … tidernes fylde« (Se L&P 27:12-13; 128:20).

Yderligere præstedømmemyndighed blev givet, da tre fordums profeter, Moses, Elias og profeten Elias, viste sig for Joseph og Oliver i templet i Kirtland og overdrog dem nøglerne til Israels indsamling og til arbejdet i Herrens templer (se L&P 110:11-16).

Kraften til at velsigne

Med andre ord er formålet med præstedømmets myndighed og kraft, som Jesus Kristus gengav, at velsigne. Det gør alle Kirkens medlemmer i stand til at bruge Guds kraft til at tjene og velsigne andre i Kirken, derhjemme og over hele verden. Medlemmer arbejder sammen med Frelseren i udførelsen af hans arbejde med frelse og ophøjelse og anvender guddommelige gaver og kraft, der langt overstiger deres egen kraft, for at hjælpe Guds rige med at vokse og fylde jorden (se L&P 65:2, 5-6).

Herren har forklaret, at »dette højere [melkisedekske] præstedømme forvalter evangeliet og besidder nøglen til rigets hemmeligheder, ja, nøglen til kundskaben om Gud.

Derfor tilkendegives guddommelighedens kraft i dets ordinancer« (L&P 84:19-20).

Ordinancer er ceremonier, der administreres af præstedømmet, hvorved vi indgår pagter med Gud, begyndende med dåb og videre til de pagter, der modtages i Herrens hus. Det er ved at holde disse pagter, at vi forvandles fra »naturlige« mænd og kvinder til hellige (se Mosi 3:19) ved Kristi forsonende nåde og bliver både retfærdiggjort og helliggjort – skyldfri og pletfri – for Gud (se L&P 20:29-31; 3 Ne 27:16-20).

I »Gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde: En tohundredeårsproklamation til verden« fra Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum findes en passende opsummering:

»Vi erklærer, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der blev organiseret den 6. april 1830, er Kristi genoprettede kirke fra Det Nye Testamente. Denne kirke er forankret i sin hovedhjørnesten, Jesus Kristus, og hans fuldkomne liv, hans uendelige forsoning og bogstavelige opstandelse. Jesus Kristus har atter kaldet apostle og har givet dem præstedømmemyndighed. Han indbyder os alle til at komme til sig, til at modtage Helligånden, frelsens ordinancer og til at opnå vedvarende glæde.«