Mødet søndag eftermiddag
Tag imod hans gave
Uddrag
Jeg vil gerne tale om én altomfattende gave af evig sandhed, der underbygger vores evne til at modtage alt andet, vor Fader ønsker at begave os med – en afgørende gave af kundskab, som, når den accepteres og modtages af sjælens dyb, kontekstualiserer livets glæder og trængsler og vores ubesvarede spørgsmål. Gaven er denne: Vi er vitterligt Guds børn. Den sandhed er betagende! Fantastisk! Og den er ikke billedlig …
Og den sti, I er på, er hans plan for lykke … Og hvor han dog længes efter, at I en dag vender tilbage til ham og modtager det højeste formål med alle hans smukke gaver, evigt liv med ham …
I kan komme til Kristus med tillid til hans kærlige godhed og modtage alle hans gaver af glæde, fred, håb, lys, sandhed, åbenbaring, kundskab og visdom – med rank ryg, udstrakte arme og åbne hænder, rede til at modtage. Og I kan tage imod disse gaver, fordi I er trygge og grundfæstede i kundskaben om, at I er Guds elskede døtre, I er Guds dyrebare sønner, og han har skænket jer sin fuldkomne, hellige Søn for at forløse, retfærdiggøre og helliggøre jer …
Tag imod denne gave igen eller tag rigtigt imod den for allerførste gang, og lad den transformere ethvert aspekt af jeres liv. Dette er den mere fortrinlige vej, Gud har beredt for jer gennem sin gave, sin Søn. I er til for at kunne nyde glæde!