Mødet lørdag eftermiddag
Guddommelig myndighed, fremragende unge mænd
Uddrag
Da jeg … i januar sad til et nadvermøde, blev over en halv snes unge mænd opretholdt til at avancere i Det Aronske Præstedømme. Jeg følte, at verden ændrede sig under vores fødder.
Det slog mig, at over hele verden, fra den ene tidszone til den næste, blev titusindvis af diakoner, lærere og præster – ligesom ældste Hollands ven fra denne morgen, Easton – opretholdt ved nadvermøder som dette, og ordineret til en livslang præstedømmetjeneste, der omfatter hele Israels indsamling …
Disse ordinationer fører disse unge mænd ud i en livslang tjeneste, hvor de vil opleve sammenhænge, hvor deres tilstedeværelse, bønner og kraften i Guds præstedømme, som de bærer, vil have stor betydning …
Herren betror denne tids bærere af Arons præstedømme at gøre stort set det samme, som de gjorde i fordums tid: Undervise og forrette ordinancer – alt sammen for at minde os om hans forsoning.
Når diakoner, lærere og præster hjælper med nadveren, modtager de dens velsignelser, ligesom alle andre: ved at holde den pagt, de indgår, når de hver især nyder brødet og vandet. Men ved at udføre disse hellige pligter lærer de også mere om deres præstedømmeroller og -ansvar …
Sådanne alvorlige forventninger kræver seriøs forberedelse …
Jeg er evigt taknemmelig for, at bærere af Det Aronske Præstedømme med al dets kraft, alle dets ordinancer og pligter, velsigner os alle gennem nøglerne til »engles betjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse« (L&P 13:1).