Miraklet i døråbningen

Gracie tog den sidste bid af sine pandekager, lagde sin tallerken i vasken og greb sin rygsæk.

»Tid til familiebøn,« sagde far.

Alle knælede ned i stuen. Gracies tvillingebror, George, bad bønnen. »Hjælp os med at få en god dag i skolen,« sagde han. »Og velsign mor, at hun vil være okay. Velsign lægerne, så de ved, hvordan de kan hjælpe hende.«

Gracies mor havde en hjernetumor. Hun skulle opereres. Lægerne håbede, at alt nok skulle gå, men de kunne ikke vide det med sikkerhed.

Efter bønnen gav mor alle et knus. »Jeg skal til lægen igen i dag. Forhåbentlig kan vi få flere svar.«

Hvad nu hvis mor dør, og jeg ikke kan tale med hende mere? tænkte Gracie. Hun var så bange. Hun kunne ikke forestille sig ikke at kunne kramme mor eller se hende efter skole.

Den dag gik Gracie til time, frikvarter og frokost ligesom normalt. Men hun blev ved med at tænke på mor. Når hun var bange, tænkte hun på sin yndlingsprimarysang. Vores familie kan være sammen for evigt, siger Gud, sang hun i sit sind.

Da de kom hjem fra skole, løb Gracie og George ind og gav mor et stort kram. »Hvordan gik det ved lægen?« spurgte Gracie.

»Det gik godt,« sagde mor. »Vi ved stadig ikke så meget. Jeg har et par aftaler mere i næste uge før operationen.«

Gracie var glad for at se sin mor. Men hun var stadig bekymret.

Et par dage senere ringede det på døren. Da mor åbnede døren, hørte Gracie sang.

Hun stod med mor på dørtrinnet og så ud på en skare af venner fra kirken og skolen. De sang primarysange. »Vi har tænkt på dig og ville gerne trøste dig,« sagde en af dem. Så begyndte de at synge igen.

George kom også ud til døren. Han vendte sig mod Gracie. »Lad os synge sammen med dem!«

Gracie og George greb deres frakker og løb udenfor for at slutte sig til de andre. De sang så højt, de kunne.

Gracie så, at mor tørrede tårerne væk. Hendes lillesøster, Rosie, klyngede sig også til mors ben og lyttede.

En fredfyldt følelse spredte sig inde i Gracie. Hun var stadig bekymret for mor. Men hun vidste, at Jesus Kristus elskede dem. Han var miraklernes Gud. Og på en eller anden måde vidste Gracie, at tingene nok skulle gå.

Illustrationer: Bethany Stancliffe