Samleren Thomas

Mit navn er Thomas, og jeg er en samler

I Primary i år lærer vi, hvordan man samles. Vores ledere bad os om at samle vores familie til bøn og skriftstudium. De vil have, at vi øver os i at samles, så vi ved, hvordan vi skal samles nu, og når vi vokser op – på mission, i skolen eller endda når vi er alene. På den måde kan vi altid samles åndeligt med vor himmelske Fader og Jesus Kristus og finde fred i dem.

Det er min opgave at samle min familie til morgenbøn. Jeg spørger: »Vil I være søde at bede sammen med mig?« Min bror Henry samler os til aftenbøn og skriftstudium.

En lørdag morgen tog vi tidligt af sted for at spille basketball. Bagefter løb vi ærinder. Jeg kom pludselig i tanke om, hvad vi havde glemt, og sagde: »Mor, vi har glemt at samles for at bede.« Hun sagde, at vi kunne samles, når vi kom hjem. Men jeg sagde: »Vi har brug for at samles og bede lige nu!« Hun bad mig om at bede, men hun holdt øjnene åbne, fordi hun kørte bil.

Mor og far fortæller Henry og mig, hvor taknemmelige de er for, at vi samler vores familie til bøn og skriftstudium. De siger, at vores små stemmer gør en stor forskel i vores hjem. De fortæller os, at fordi vi samles, bliver vores familie velsignet.

Illustrationer: Augusto Zambonato