Deler solskin

Lucy Stevenson Ewell

»Det er en sang fra min kirke,« sagde Ángel.

En sand historie fra Argentina.

Ángel kravlede op på vognen ved siden af Papá. Glasmælkeflaskerne bagi klirrede sagte, mens deres hest travede fremad. Solen skinnede, og det mindede ham om hans yndlingssang.

»Jeg bør et solskinsbarn være,«, sang Ángel.

For nogle få måneder siden var Ángel blevet døbt. Mamá og hans lillebror, Oscar, blev også døbt. Papá sluttede sig ikke til Kirken, men han var glad på deres vegne. Ángel huskede stadig, hvordan det føltes, da han kom op af vandet. Det føltes ligesom det varme solskin føltes på hans ryg, bare indeni.

Ángel blev ved med at synge for sig selv, da Papá stoppede vognen uden for Señora Perez’ hus. Ángel hoppede ned og greb en mælkeflaske fra vognen. Señora Perez var en af hans families kunder.

»Levering!« sagde han.

Señora Perez arbejdede i sin have. »Tak,« sagde hun og tog flasken. Hun gav ham nogle mønter. »Hvad var det for en sang, du sang?«

Ángel følte sine kinder brænde. Han var ikke klar over, at hun havde hørt ham!

»Det er en sang fra min kirke,« sagde Ángel. »Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.«

Señora Perez smilede. »Hvorfor fortæller du mig ikke noget om din kirke?«

Et øjeblik vidste Ángel ikke, hvad han skulle sige. Så sagde han: »Vi tror, at den samme kirke, som Jesus Kristus oprettede, da han levede på jorden, er her igen.«

»Interessant,« sagde Señora Perez. »Jeg har aldrig hørt om en kirke, der tror på det.«

»Måske kan du komme med engang,« sagde Ángel. »Hav en god dag!« Så løb han tilbage til Papá for at hjælpe med at levere resten af mælken.

Tidligt søndag morgen vågnede Ángel. Han kunne høre Mamá lave morgenmad i køkkenet.

»Oscar,« sagde Ángel, »det er tid til at gøre os klar til at gå i kirke!«

Ángel og Oscar tog kirketøj på og gjorde sig klar til at tage af sted. Kirkebygningen lå næsten 3 km væk. Det var en lang gåtur, så de måtte tidligt af sted.

»Hyg jer,« sagde Papá, da de gik.

Mens de gik, nynnede Ángel sin yndlingssang igen. Han nynnede, da de passerede de huse, hvor han leverede mælk. Han nynnede, da de passerede frugtboderne på markedet. Og han nynnede, da de drejede ind på gaden, hvor kirkebygningen lå.

Da de trådte indenfor, blev Ángel overrasket. Señora Perez var der! Hun havde taget hele sin familie med sig.

»Du kom i kirke!« sagde Ángel.

Señora Perez nikkede. »Jeg blev inspireret af din sang,« sagde hun. »Jeg ringede til din mor, for at få adressen. Jeg havde lyst til selv at komme og lære om denne kirke.«

Ángel smilede. Han havde fortalt nogen om evangeliet ved blot at synge en sang. Han håbede, at Señora Perez også kunne mærke noget solskin i sit hjerte i dag.