Jesus Kristus er jeres Frelser
Jesus Kristus er Guds søn – jeres Frelser og Forløser, der blev sendt for at frelse os alle. På grund af ham kan I finde glæde i at vide, at I kan leve sammen med Gud og jeres kære i evigheden.
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Vi tror på Jesu Kristi guddommelighed som Guds bogstavelige Søn og et selvstændigt medlem af Guddommen sammen med Gud Faderen og Helligånden. Jesus kom til jorden for at opleve det jordiske livs prøvelser, undervise og vidne om Gud, udføre mægtige mirakler og gennemføre sit sonoffer, som ville gøre det muligt for os at blive renset for synd og genopstå.
Han gjorde alt dette for os – for jer hver især.
Han gjorde alt dette for os – for jer hver især.
Jesu eksempel er ren kærlighed. Han viste os, hvordan vi kan elske Gud ved at stræbe efter at udføre hans vilje frem for alt. Han helbredte de syge og handicappede med barmhjertighed, gav mad til de sultne, drog omsorg for de fattige, bød de socialt udstødte velkommen og prædikede for alle, der trofast opsøgte ham.
I kan stole på, at Frelserens kærlighed og medfølelse også gælder for jer.
Som kristne stræber vi efter at være som Jesus og genspejle hans kærlighed.
I kan stole på, at Frelserens kærlighed og medfølelse også gælder for jer.
Som kristne stræber vi efter at være som Jesus og genspejle hans kærlighed.
Jesus var en læremester. I en alder af 12 år sad han sammen med anerkendte religiøse lærere i templet i Jerusalem og »alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav« (Luk 2:47 ).
Senere strømmede tusindvis af mennesker til for at høre hans prædikener – prædikener, der stadig inspirerer folk over hele verden til at leve bedre liv den dag i dag. Bibelen viser, at Jesus også tog sig tid til at henvende sig til folk individuelt med det, de personligt havde brug for at høre.Mormons Bog udvider vores kundskab om Frelseren og hans lærdomme.
I kan finde fred og lykke ved selv at efterleve Jesu lærdomme. Jeres lokale menighed af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er et godt sted at lære om hans lærdomme, og hvordan de gælder for jer.
Senere strømmede tusindvis af mennesker til for at høre hans prædikener – prædikener, der stadig inspirerer folk over hele verden til at leve bedre liv den dag i dag. Bibelen viser, at Jesus også tog sig tid til at henvende sig til folk individuelt med det, de personligt havde brug for at høre.
I kan finde fred og lykke ved selv at efterleve Jesu lærdomme. Jeres lokale menighed af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er et godt sted at lære om hans lærdomme, og hvordan de gælder for jer.
Hans offer betyder, at I kan leve med Gud
Selvom Jesus levede et fuldkomment liv, følte mange sig truet af hans indflydelse, eller de var vrede over, at han bragte deres hykleri frem i lyset. De konspirerede med hinanden for at få Jesus dræbt.
Aftenen før han blev korsfæstet, trak Jesus sig tilbage til Getsemane have for at bede. Der led han alle Guds børns smerter, herunder jeres. Han blev derefter forrådt, arresteret, slået, spottet og hængt på et kors for at dø. Alt hvad Jesus Kristus oplevede i sit liv, og under sit sonoffer, gjorde det muligt for ham at forstå hver og en af os fuldt og helt og under alle omstændigheder.

Takket være Jesus vil vi leve igen en dag
Vi kan overvinde ikke blot den åndelige død på grund af synd, men også fysisk død, gennem Jesus. Fordi han opstod fra de døde på tredjedagen efter hans korsfæstelse, kan I en dag også genopstå og leve med Gud og jeres kære i en fuldendt krop, fri for sygdom og smerte.
»Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.
Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle.«