Jesus Kristus lærte os at elske hinanden

Jesus Kristus er det ultimative eksempel på kærlighed. At følge ham er at elske Gud og tjene dem omkring sig.

De to store bud

Jesus Kristus lærte os, at de to største bud er at elske Gud og at elske vores næste.


»›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹

Det er det største og det første bud.

Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹«
Missionaries helping distribute food during a service project in Hong Kong.
Frelseren gjorde det klart, at det at elske sin næste er mere end blot at være sød mod dem, der bor i nærheden. En del af hans følgeres ansvar er at vise næstekærlighed – Kristi rene kærlighed – over for alle, herunder dem, man måske betragter som sin fjende.

Sådan viser vores kirke kærlighed

Vi tror, at det at arbejde sammen om at vise kristuslignende næstekærlighed er noget af det mest helende, glædelige og forenende, en menighed kan gøre. Her er nogle måder, hvorpå vi tjener, og vi vil meget gerne have, at I deltager!

Velfærdstjenesten

Over hele Kirken opfordres medlemmerne til at faste én gang om måneden, det vil sige at undlade at spise og drikke i omkring 24 timer (hvis det er fysisk muligt for dem). Kirkens medlemmer donerer derefter de penge, de ville have brugt på disse måltider, til at hjælpe de trængende.

Med disse donationer kan lokale ledere yde økonomisk bistand til fødevarer, bolig og transport. Kirkens ledere hjælper også enkeltpersoner, der modtager bistand, med at lave en plan for at forbedre deres situation, ofte ved hjælp af yderligere ressourcer som f.eks. arbejdsformidling, rådgivning gennem Familietjenesten, selvhjulpenhedskurser med mere.

Denne bistand giver de trængende mulighed for at føle Frelserens kærlighed, samt lokalsamfundets kærlighed – især når tiderne er svære.

Nødhjælp

Når der indtræffer naturkatastrofer, krig og andre katastrofer, mobiliserer Kirken og dens medlemmer sig for at skaffe mad, medicinske forsyninger, tøj og andre fornødenheder.

Kirken samarbejder med pålidelige organisationer for at imødekomme de unikke behov, der opstår i hver situation, og bruger lokale menigheder til at gøre ting så som at indsamle og sortere donationer, rydde op efter katastrofer og sørge for mad, tøj, husly og følelsesmæssig støtte, når der er behov for det.

Humanitær hjælp

Kirken arbejder på at drage omsorg for de trængende rundt om i verden gennem en række programmer og projekter.

Dette arbejde varierer afhængigt af de specifikke behov i forskellige områder. Kirken er særligt fokuseret på at forbedre adgang til rent vand og sanitet, sundhedspleje for mødre og nyfødte, sundhedsydelser, uddannelse, fødevaresikkerhed og bistand til flygtninge.

Samarbejde med pålidelige organisationer om at iværksætte disse initiativer hjælper Kirken til at maksimere indsatsen for at tjene.

Omsorg

I vores menigheder er medlemmerne opdelt i par, som er tildelt nogle få mennesker, som de »drager omsorg« for. Omsorg handler om at skabe kristuslignende venskaber. Tænk på det som et kammeratsystem – ens omsorgspersoner er et indbygget støttesystem, som er i ens omgangskreds i gode tider, og som man kan henvende sig til, hvis der opstår et behov.



Elizabeth Edwards On Church Community
Mit kirkefællesskab viste mig, at jeg ikke var alene

Sådan kan I vise kærlighed

Hvordan ser næstekærlighed ud for jer personligt? Her er nogle forslag til, hvordan I kan elske jeres næste:
  • Hold øje med små muligheder for at vise venlighed i løbet af dagen.
  • Arbejd på at tilgive dem, I føler, har krænket jer.
  • Forsvar alle mod mobning, racisme og andre former for diskrimination.
  • Spred positive budskaber og vær venlig mod andre på de sociale medier.
  • Tag kontakt til venner, der har det svært.
  • Giv et oprigtigt kompliment.
  • Støt indsatser og organisationer for at tage sig af de trængende.
I kan også finde tjenesteprojekter i jeres område eller måder, hvorpå I kan tjene på afstand, ved at besøge JustServe.org.

Kom og tjen sammen med os!

Hvis I leder efter et fællesskab af kærlige mennesker, der ønsker at gøre verden til et bedre sted, så vil vi meget gerne have, at I slutter jer til os! I kan lære mere om vores kirke fra medlemmer, der arbejder frivilligt som missionærer i jeres område.