Mormons Bog og Bibelen er Guds ord

Mormons Bog og Bibelen fortæller os om Guds plan og vidner om Jesus Kristus.

Mormons Bog er Guds ord

I Det Nye Testamente fortalte apostlen Paulus: »På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres« (2 Kor 13:1). Medlemmerne af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige værdsætter Bibelen som et af disse vidner og Mormons Bog som endnu et vidne om Jesus Kristus.

Ligesom Bibelen er Mormons Bog en guddommelig inspireret optegnelse udarbejdet af fordums profeter. Den optegner Guds ord til sine børn på det amerikanske kontinent. I kan modtage klargørende inspiration, indsigt og vejledning ved at læse begge skrifter sammen.
En kort oversigt over Mormons Bog

Kristi kirke eksisterede på det amerikanske kontinent

Mormons Bog indledes med historien om en profet ved navn Lehi, som i omkring år 600 f.Kr. blev advaret af Gud om, at Jerusalem ville blive ødelagt. Lehi og hans kone, Sarija, blev ledt af Guds Ånd og bragte deres familie over havet, hvor deres efterkommere til sidst udviklede sig til to nationer, kendt som nefitterne og lamanitterne. Deres historier om tro på Gud og forberedelse til Jesu Kristi komme indeholder inspirerende eksempler, vi kan følge, mens andre beretninger i Mormons Bog understreger Guds barmhjertighed over for alle hans børn eller formaner mod synd.

Den vigtigste begivenhed i Mormons Bog er, da Jesus kommer til sine følgere på det amerikanske kontinent efter sin død og opstandelse. Dette besøg opfyldte hans lære i Jerusalem:
Jeg har også andre får, som ikke hører til denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst.
Efter Jesus viderebragte sin lære og etablerede sin kirke på det amerikanske kontinent, levede folkene der i fred og retfærdighed i flere generationer.

Til sidst udbrød der krig og der opstod ugudelighed, og nefitterne blev tilintetgjort. En af de sidste overlevende nefitter, Mormon, indsamlede deres optegnelser til det, der den dag i dag er kendt som Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus.

En fordums optegnelse oversat i vore dage

Gud valgte Joseph Smith som profet til at genoprette sin kirke i vore dage og forberedte vejen for Joseph Smith til at finde fordums optegnelser, der blev indsamlet af Mormon, og oversætte dem gennem guddommelig åbenbaring. Siden da har Mormons Bog inspireret millioner af mennesker over hele verden til at ændre sig til det bedre og blive mere hengivne tilhængere af Jesus Kristus. Den kan også inspirere jer.
Series of images of people studying in groups, individually, in families sitting in Congo

Bibelen er Guds ord

Bibelen er en bog med hellig skrift, som Gud har givet os – hans børn – til vores gavn. Dens lærdomme kan give jer en kilde til styrke, inspiration og vejledning.

I Det Gamle Testamente kan I:
  • Lære mere om Gud og meningen med livet ved at læse om skabelsen af jorden og åbenbaringen til fordums profeter, såsom Esajas, om en Frelsers komme.
  • Find stærke eksempler på tro, som f.eks. dronning Ester.
  • Find trøst i den smukke poesi i Salmerne og Ordsprogenes Bog.
I Det Nye Testamente kan I:
  • Lære mere om jeres Frelser, Jesus Kristus, når I læser om hans jordiske tjenestegerning. I vil læse om hans liv, mirakler og fuldkomne eksempel.
  • Finde vejen, gennem Jesu lærdomme, til et mere meningsfuldt og fredeligt liv og til evig frelse.
  • Og, som det allervigtigste, lære om Jesu offer for jer og hans opstandelse. På grund af ham, kan I udvikle jer til at nå jeres guddommelige potentiale som Guds barn og forberede jer til at leve med Gud og jeres kære for evigt.
    Photograph of a person reading scripture. We can see the words “Philemon” from the new testament on the page.

Mormons Bog og Bibelen vidner om Kristus

Mormons Bog og Bibelen vidner om Jesus Kristus og underviser om Guds plan for vores lykke. Den ene kan ikke erstatte den anden, men derimod supplerer de hinandens lærdomme, på samme måde som Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannesevangelierne i Det Nye Testamente giver forskellige perspektiver for at danne et mere fuldstændigt billede af den samme lære eller historie.


Ved at studere Mormons Bog og Bibelen sammen kan I få en større forståelse af Gud og jeres forhold til ham. For at komme i gang, kan I se, hvad begge bøger siger om disse emner:
»Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget.

Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt« (Es 53:3-5; Bibelen).

»Og han skal gå omkring og lide smerter og trængsler og fristelser af enhver art; og dette for at det ord må blive opfyldt, som lyder: Han vil påtage sig sit folks smerter og sygdomme.

Og han vil påtage sig døden, så han kan løse dødens bånd, som binder hans folk; og han vil påtage sig deres skrøbeligheder, så hans indre kan fyldes med barmhjertighed, hvad angår kødet, så han, hvad angår kødet, kan vide, hvorledes han kan bistå sit folk, hvad angår deres skrøbeligheder« (Alma 7:11-12; Mormons Bog).
»Men søg I først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift« (Matt 6:33; Bibelen).

»For se, dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud, ja, se dette livs dag er dagen for menneskene at udføre deres arbejde …

eftersom I har fået så mange vidnesbyrd, bønfalder jeg jer derfor om, at I ikke udsætter jeres omvendelses dag indtil enden; for efter denne livets dag, som er os givet til at berede os til evigheden, se, hvis vi ikke gør bedre brug af vor tid, mens vi er i dette liv, da kommer den mørke nat, hvori intet arbejde kan udføres« (Alma 34:32-33; Mormons Bog).
»Jesus sagde til hende: ›Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør.

Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø‹« (Joh 11:25-26; Bibelen).

»Og da skal det ske, at de retfærdiges ånder bliver modtaget i en tilstand af lykke, som kaldes paradis, en tilstand af hvile, en tilstand af fred, hvori de skal hvile fra alle deres besværligheder og fra al bekymring og sorg.

Sjælen skal blive bragt tilbage til legemet og legemet til sjælen, ja, og hvert lem og led skal blive bragt tilbage til sit legeme, ja, end ikke et hår på hovedet skal gå tabt, men alt skal blive bragt tilbage til dets rette og fuldkomne skikkelse.

Og da skal de retfærdige stråle i Guds rige« (Alma 40:12, 23, 25; Mormons Bog).
»Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40; Biblen).

»Og se, jeg fortæller jer dette, så I kan lære visdom; så I kan lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17; Mormons Bog).

Få hele historien

Ganske vist er Mormons Bog og Bibelen separate bøger, men de er en del af den samme historie. Få en introduktion til Mormons Bog, og læs begge hellige skrifter sammen med missionærer.