I var forberedt til konferencen, men jeres spørgsmål er endnu ikke blevet besvaret. Så hvad nu?
Hvad gør man, hvis man bevidst forberedte spørgsmål til generalkonferencen, men de ikke blev besvaret?
Vi bliver ofte opfordret til at forberede os til generalkonferencen ved at komme på dybtfølte spørgsmål, som vi gerne vil have svar på. Mange af os studerer flittigt for at finde dybe spørgsmål, så vi kan få vejledning. Generalkonferencen kan være en åbenbaringsoplevelse, og vi lærer at forvente svar og mirakler.
Men hvad sker der, når vores spørgsmål ikke bliver besvaret?
Jeg husker den første gang, jeg kom til konferencen, og virkelig havde forberedt mig og lyttede efter det svar, som jeg troede, at jeg garanteret ville modtage – blot for at nå slutningen af weekenden med endnu flere spørgsmål!
Ville Gud ikke svare mig? Havde jeg ikke været trofast nok? Virker åbenbaring ikke for mig?
Husk først og fremmest på, at Gud elsker jer.
Hvis I forlod konferencen med ubesvarede spørgsmål, så træd et skridt tilbage, og husk på en af evangeliets grundlæggende sandheder: Gud elsker jer.
Ældste Karl D. Hirst fra De Halvfjerds har sagt:
»[I] tager fejl, hvis I tror, at I er uden for Guds kærligheds rækkevidde …
Selv når vi ikke mærker den guddommelige kærligheds varme, er den ikke forsvundet.«
Uanset hvad I føler i dette øjeblik, så vid, at I er elsket. Når I går fremad med spørgsmål i hjertet, så husk, at Gud elsker jer og altid opfylder sine løfter. Find håb i den viden, mens I venter på, at der skal komme svar og yderligere indsigt.
Fortsæt dernæst med at handle.
Men hvordan kommer I videre?
Mist ikke det momentum, I fik ved at forberede jer til og lytte til generalkonferencen. Fortsæt med at handle.
Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Så fortvivl ikke, hvis I oplever, at jeres tro bliver prøvet, eller I har ubesvarede spørgsmål.
Vi bør ikke forvente at forstå alt, før vi handler … Hvis vi venter med at handle, indtil alle vores spørgsmål er blevet besvaret, begrænser vi det gode, vi kan opnå, alvorligt, og vi begrænser kraften i vores tro.«
Her er nogle forslag til at fortsætte med at handle i tro for at finde svar på jeres spørgsmål:
-
Gennemgå konferencetalerne. Måske var der svar, som I ikke hørte eller genkendte første gang.
-
Studér skrifterne bønsomt.
-
Kom i templet.
-
Sæt opnåelige mål for at anvende lærdommene fra konferencen jeres liv.
-
Bed om en vejledende og trøstende præstedømmevelsignelse.
-
Find øjeblikke, hvor I kan være stille og lade Ånden tale til jer.
Husk kraften i jeres tro.
I kan måske fristes til at tro, at jeres tro simpelthen ikke er stærk nok til at modtage åbenbaring fra Gud. Heldigvis afliver præsident Russell M. Nelson denne frygt:
»Til tider kan vi være i tvivl, om vi kan mønstre nok tro til at få de velsignelser, vi så desperat behøver …
Hvis vi har ›tro som et sennepsfrø,‹ kan vi ›sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for [os]‹ (Matt 17:20).«
Vi kan alle konstant øge vores tro, men mængden af tro, vi har, afgør ikke altid, hvornår eller hvordan Gud svarer os. Hvis I gør alt, hvad I kan, for at få åbenbaring ind i jeres liv, så husk at stole på ham og hans timing. Lige nu betyder det at stole på ham måske bare at vente på ham.
Det kan til tider være svært, men når I gør det, vil I opdage, at jeres vilje vil komme i overensstemmelse med hans. I vil udvikle tålmodighed til at modtage de svar, Gud har til jer.
Som det sidste skal I ikke »vige tilbage«.
I skrifterne beskriver Frelseren den lidelse, han oplevede i Getsemane ved at sige: »Hvilken lidelse fik mig, selv Gud, den største af alle, til at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det« (L&P 19:18).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:
»Og jeg ved, at en af jordelivets største velsignelser er ikke at vige tilbage, men at lade vores personlige vilje opsluges i Faderens (se Mosi 15:7) …
Og jeg ved, at når I går fremad med standhaftighed i troen på Kristus, vil I have kraft til ikke at vige tilbage.«
Når I går fremad i tro på Kristus, så vig ikke tilbage! I vil blive vejledt, når I lader Guds vilje få forrang over jeres egen. Han vil velsigne jer med de svar, I har brug for.