Seminar
Zakarias 1-8: »Vend om til mig!«


»Zakarias 1-8: ›Vend om til mig!‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Zakarias 1-8: ›Vend om til mig!‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Haggaj 1-2; Zakarias 1-4; 10-14: Lektion 156

Zakarias 1-8

»Vend om til mig!«

A young man walks with the good shepherd, Jesus, away from the thorns that had held him bound.

Efter 50 års fangenskab i Babylon og Persien var en rest af Israels hus fysisk vendt tilbage til deres hellige land, men åndeligt var de stadig langt fra Herren. Gennem profeten Zakarias gentog Frelseren sin invitation: »Vend om til mig!« (Zak 1:3) med løftet om, at han »tager bolig hos [sit folk]« (Zak 2:14). Denne lektion kan hjælpe eleverne til at forstå, hvordan de kan vende sig til Herren.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de ville sige til en ven, der føler sig langt væk fra Herrens kærlighed. Eleverne kan forberede sig på at dele deres råd med klassen. Eleverne kan spørge en betroet ven eller forælder, hvilke råd de ville give i denne situation.

Mulige læringsaktiviteter

Hvorfor vender nogle mennesker sig væk fra Jesus Kristus?

Overvej at indlede lektionen ved at vise et billede af Frelseren ved siden af en tændstikfigur med en pil, der peger væk fra ham.

  • Hvilke årsager kan der være til, at teenagere vender sig fra Herren?

Mind eleverne om, at profeterne i Det Gamle Testamente fremsatte Frelserens opfordring til at vende om eller vende tilbage til ham, uanset hvad årsagen var til, at de havde vendt sig bort (se 5 Mos 4:30-31; Nehemias 1:9). Nogle gange vender vi os bort uden at opdage, at vi glider væk.

Bed eleverne om at tænke over, om de eller nogen, de elsker, måske vender sig væk fra Herren. I kan bede eleverne om at evaluere, hvor de står.

Hvilken af de følgende udtalelser føler I gælder jer?

  • Jeg ønsker at hjælpe mennesker, jeg holder af, som vender sig væk fra Herren.

  • Jeg har ikke rigtig tænkt over, hvor tæt jeg er på Herren.

  • Jeg føler mig fristet til at vende mig væk fra Herren.

  • Jeg gør mit bedste for at holde mig tæt på Herren og håber, at jeg kan forblive stærk.

Når I studerer Zakarias, så søg inspiration fra Helligånden som hjælp i jeres personlige omstændigheder.

Vende sig til Herren

Efter 50 års fangenskab vendte mange israelitter endelig tilbage til Jerusalem og omegn. De genopbyggede byen og begyndte at genopbygge Herrens tempel (se Ezra 5:1-2; 6:14). Men selvom de fysisk var vendt tilbage til Jerusalem, var mange mennesker stadig åndeligt langt fra Herren. Han sendte profeten Zakarias for at hjælpe folket til at vende om til ham, så han kunne tage »bolig hos [dem]« (Zak 2:14).

Læs Zakarias 1:1-3, og se efter, hvad Herren opfordrede sit folk til at gøre.

Tegn fire kolonner på tavlen. Skriv eller lad en elev skrive følgende ufuldstændige sandhed på tavlen over kolonnerne: Vi vender os til Herren ved at …

I kan skrive følgende skriftsteder på tavlen, et i hver kolonne. Del eleverne op i grupper på fire, og bed hvert gruppemedlem om at studere et af skriftstederne. Eleverne kan derefter færdiggøre sandhedsudsagnet ved at bruge deres skriftsted.

  1. Zakarias 1:4

  2. Zakarias 3:7 (»Jeg giver dig adgang til at færdes blandt dem, der står her« kan henvise til at føle sig ren og værdig i himmelske budbringeres nærhed.)

  3. Zakarias 7:9-10

  4. Zakarias 8:16-17 (bemærk vendingen »redelige domme, der skaber tryghed«)

Eleverne kommer måske med forskellige formuleringer, men hjælp dem til at færdiggøre den fremhævede sandhed med udsagn som:

… vende sig bort fra det onde (Zak 1:4).

… vandre ad Herrens veje (Zak 3:7).

… vise godhed og barmhjertighed imod hinanden (Zak 7:9-10).

… handle som fredsstiftere (Zak 8:16-17).

Overvej at skrive hver sætning på tavlen i de rigtige kolonner.

seminarikonFølgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at få en dybere forståelse af de sandheder, de finder frem til hos Zakarias. Giv hver gruppe en kopi af uddelingsarket: »Vi kan vende os til Herren ved at …« Bed eleverne om at arbejde to og to eller i små grupper for at færdiggøre uddelingsarket. Alternativt kan I tildele forskellige scenarier til forskellige makkerpar og få dem til at forberede sig på at dele med makkerpar, der arbejdede på et andet scenarie.

Del det, I har lært

Bed grupperne om at fortælle, hvad de har lært. En måde at gøre det på er at bede hver gruppe om at skrive deres svar på spørgsmål 2 eller 3 for et af scenarierne i den rigtige kolonne på tavlen.

Når eleverne er færdige med at fortælle, så få dem til at tænke over, hvad de har lært, ved at bede dem om at gøre følgende.

Skriv i jeres studiebog en eller to ting, som I føler kan hjælpe jer til at vende jer til Herren. Bed bønsomt jeres himmelske Fader om at hjælpe jer med jeres indsats.

I kan afslutte med jeres vidnesbyrd om den kærlighed, vor himmelske Fader og Jesus Kristus har til os, og deres konstante kærlige opfordring til at vende sig mod dem.