Seminar
Salmernes Bog 136: »Tak Herren«


»Salmernes Bog 136: ›Tak Herren‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Salmernes Bog 136: ›Tak Herren‹«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Salmernes Bog 102-3; 110; 116-19; 127-28; 135-39; 146-50: Lektion 108

Salmernes Bog 136

»Tak Herren«

Woman and angels praying.

Ligesom mange andre salmer minder Salmernes Bog os om at takke for alt. At udtrykke oprigtig taknemlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus kan åbne vores øjne og hjerte for deres kærlighed og barmhjertighed og lade vores kærlighed til dem vokse. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed, når de udtrykker taknemlighed for dem.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at bede en bøn og takke vor himmelske Fader uden at bede om noget til gengæld. Eleverne kan forberede sig på at dele deres indtryk fra oplevelsen med klassen.

Mulige læringsaktiviteter

Hvordan kan jeg føle Guds kærlighed?

Indled timen ved at hjælpe eleverne til at tænke over, hvordan de kan føle Guds kærlighed. En måde at gøre dette på er at bede dem om at forestille sig følgende scenarie.

En dag siger en ven til jer: »Nogle gange taler folk i kirken og til seminar om at føle Guds kærlighed. Jeg er ikke sikker på, at jeg føler det. Hvad kan jeg gøre for at føle hans kærlighed i mit liv?«

  • Hvordan ville I svare jeres ven?

Eleverne har måske forskellige svar, eller de ved måske ikke, hvad de skal sige. Når eleverne har svaret, kan du dele følgende udtalelse.

Præsident Thomas S. Monson (1927-2018) forklarede noget, vi kan gøre for at føle Guds kærlighed:

Official portrait of President Thomas S. Monson, 2008.

Mine brødre og søstre, husker vi at sige tak for de velsignelser, vi modtager? Oprigtig taksigelse hjælper os ikke alene til at påskønne vore velsignelser, men det åbner også himlens porte og lader os mærke Guds kærlighed. (»Taknemlighed – den guddommelige gave«, Liahona, nov. 2010, s. 87)

  • Hvordan vil I sammenfatte det, præsident Monson belærte om?

Mens eleverne svarer, skriver du følgende sandhed på tavlen: Når vi udtrykker taknemlighed for vores velsignelser, hjælper det os til at føle Guds kærlighed.

Læs Salmerne 136:1-3, 26, og se efter, hvorfor salmisten udtrykker taknemlighed for Gud.

  • Hvad lægger I mærke til?

    Du kan eventuelt bede eleverne om at markere vendingen »hans trofasthed varer til evig tid«. Du kan påpege, at hver gang salmisten udtrykker taknemlighed, anerkender han Guds kærlighed. Du kan forklare, at i disse vers er det hebraiske ord for barmhjertighed Chesed, hvilket er »en særlig form for kærlighed og barmhjertighed, som Gud føler for og rækker ud til dem, der har indgået en pagt med ham« (Russell M. Nelson, »Den evigtvarende pagt«, Liahona, okt. 2022, s. 6).

  • Hvorfor tror I, at det hjælper os til at føle Guds kærlighed, at vi udtrykker taknemlighed for vores velsignelser?

Genkend Guds velsignelser

For at hjælpe eleverne til at vurdere, hvordan det går for dem med at udtrykke taknemlighed over for Herren, kan du udføre følgende aktivitet. Mind eleverne om, at Helligånden kan hjælpe os med at huske, så vi kan lære og forbedre os. Bed eleverne om at lytte efter indtryk fra Helligånden, mens de overvejer deres svar.

Tænk på jeres oplevelser den sidste uge. Besvar følgende spørgsmål i jeres studiebog med sætningerne aldrig, en eller to gange, nogle gange eller mange gange.

  • Hvor ofte genkendte I en bestemt velsignelse fra Herren i jeres liv?

  • Hvor ofte udtrykte I taknemlighed over for Herren for jeres velsignelser?

  • Hvor ofte følte I hans kærlighed?

Idet eleverne overvejer deres svar, kan de tænke på velsignelser, Herren har givet dem, som de ikke har genkendt eller udtrykt taknemlighed for.

ikon, seminarHjælp eleverne til at genkende deres velsignelser ved at bruge uddelingsarket »Salmernes Bog 136: Taknemmelighed over for Herren«.

Eleverne kan selv arbejde på uddelingsarket, eller du kan lade eleverne udfylde det første felt på uddelingsarket og derefter give det videre til en anden klassekammerat, som færdiggør det næste felt. Eleverne fortsætter med at give det videre, indtil alle felter er udfyldt. Uddelingsarket kan derefter gives tilbage til den oprindelige elev, som kan se, hvad klassekammeraterne skrev. Giv eleverne tid nok til at give eftertænksomme svar i hvert afsnit.

Efter aktiviteten kan I tale om, hvad eleverne har lært eller følt i forhold til at udtrykke taknemlighed over for Gud. Som en del af drøftelsen kan du eventuelt understrege, hvordan det at føle og udtrykke taknemlighed kan hjælpe os til at føle kærlighed til og fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Når eleverne har haft tid nok til at drøfte, kan du vise følgende video, som findes på ChurchofJesusChrist.org:

2:33

Udtryk taknemlighed over for Gud

For at hjælpe eleverne til at øve sig i at udtrykke taknemlighed over for Gud kan du bede dem om at udføre en af følgende aktiviteter.

Vælg en af følgende muligheder for at udtrykke jeres taknemlighed for vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Vær opmærksom på den kærlighed, I kan føle fra dem, når I gør dette.

  • Udtryk jeres taknemlighed for vor himmelske Fader og Jesus Kristus i et opslag på de sociale medier eller ved at skrive i jeres dagbog.

  • Lav en liste over ting, som I er taknemlige for. Husk at medtage disse ting i jeres næste bøn.

Afslutningsvis kan du fortælle, hvordan det at udtrykke taknemlighed over for vor himmelske Fader og Jesus Kristus hjælper os til at føle deres kærlighed og lader vores kærlighed til dem vokse.