Seminar
1 Mosebog 39: At overvinde fristelse


»1 Mosebog 39: At overvinde fristelse«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»1 Mosebog 39: At overvinde fristelse«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

1 Mosebog 37-41: Lektion 34

1 Mosebog 39

At overvinde fristelse

Joseph telling Potiphar’s wife no

Da Josef var blevet tilsynsmand i Potifars hus, fristede Potifars hustru ham til at bryde kyskhedsloven. Josef vidste, at give efter ville være at »synde mod Gud«, så han valgte at flygte fra fristelsen (se 1 Mos 39:9, 12). Denne lektion kan hjælpe eleverne til at vise deres hengivenhed over for Gud ved at modstå fristelsen til at bryde kyskhedsloven.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at forestille sig, at de bliver bedt om at lede en drøftelse i deres søndagsskoleklasse om forskellige måder, hvorpå man kan modstå Satans fristelser. Bed eleverne om at tænke på tre måder, hvorpå de kan dele med deres klasse.

Mulige læringsaktiviteter

De fristelser, vi møder

Overvej at få klassen til at lave en liste på tavlen over de fristelser, unge står over for i dag. For at hjælpe eleverne til at tænke mere over de fristelser, de personligt står over for, og hvordan de reagerer på dem, kan I bede hver elev om at udføre følgende aktivitet på et stykke papir.

Vælg en fristelse, og skriv et kort, realistisk scenarie, hvor en teenager kan møde den fristelse.

Indsaml scenarierne, og fordel dem i klassen.

Læs jeres nye scenarie igennem. Skriv på bagsiden af papiret, hvad der kan gøre det svært at modstå den fristelse. Skriv også to ting, I kan opfordre nogen til at gøre for at hjælpe dem til at modstå eller overvinde den fristelse.

Påpeg for eleverne, at selvom de måske ikke står over for den samme fristelse, som er nævnt i scenariet, kan de anvende lignende råd i deres egen situation. Hjælp eleverne til at vurdere deres egen evne til at modstå eller overvinde fristelse.

Tænk på de fristelser, I står over for.

  • Hvad har I gjort, eller hvad kan I gøre for at få styrke fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus til at modstå disse fristelser?

I kan bede eleverne om at føje til det, de i scenariet skrev om deres egne oplevelser. Tilskynd dem til at fortsætte med at tilføje forslag til deres scenarie, når de studerer 1 Mosebog 39. Lad dem vide, at når de søger hjælp fra Helligånden, kan han inspirere dem med forslag til at modstå og endda overvinde de fristelser, de møder.

Josefs oplevelse med fristelse

Hvis I brugte billeder til at sammenfatte begivenhederne i Josefs liv i Lektion 33: »1 Mosebog 37-41«, kan I overveje at vise dem igen. Bed en elev om at sammenfatte det, de husker om, hvordan Herren velsignede Josef i Potifars hus. Hvis de har brug for hjælp, så bed dem om at læse og sammenfatte 1 Mosebog 39:1-6.

Læs 1 Mosebog 39:7-8, og se, hvad der skete med Josef, da han blev tilsynsmand i Potifars hus.

  • Hvilken fristelse stod Josef overfor?

Forklar, at Josef stod over for fristelsen til at bryde kyskhedsloven. Hjælp eleverne til at tænke over, hvad de forstår ved kyskhedsloven, ved at bede dem om at gøre følgende.

Skriv i jeres studiebog, hvordan I vil definere kyskhedsloven, og hvorfor den er vigtig.

Når eleverne er færdige med at skrive, kan I overveje at vise følgende udtalelse. Bed eleverne om at læse den for sig selv og se efter indsigt, som de kan føje til det, de skrev i deres studiebog.

Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg nævner følgende om kyskhedsloven:

Kyskhedsloven siger, at Gud kun godkender seksuel aktivitet mellem en mand og en kvinde, der er gift …

Uden for ægteskabet mellem en mand og en kvinde er det forkert at røre private, hellige dele på en anden persons legeme, selv om de har tøj på. I jeres valg om, hvad I gør, ser på, læser, lytter til, tænker over, poster eller sms’er, så undgå alt, der bevidst vækker begær hos andre eller hos jer selv. Dette omfatter pornografi i enhver form. (Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, s. 23, 25)

  • Hvorfor tror I, at vor himmelske Fader har givet os kyskhedsloven?

  • På hvilke måder frister Satan de unge til at bryde kyskhedsloven?

Mulige svar, som eleverne kan anføre, kan være at optage eller sende upassende billeder, se eller lytte til medier, der er seksuelt antydende eller ret eksplicitte, og ikke regne sex eller seksuelle følelser for hellige. Hvis eleverne har spørgsmål om tiltrækning til samme køn, kan det være nyttigt at forklare, at det »at føle sig tiltrukket af en af samme køn er ikke en synd. Hvis [nogen] har disse følelser og ikke forfølger eller handler på dem, efterlever de vor himmelske Faders hellige kyskhedslov« (Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, s. 27).

Læs 1 Mosebog 39:9-12, og se efter, hvordan Josef modstod fristelsen til at bryde kyskhedsloven.

ikon, evangelisk mesterlære 1 Mosebog 39:9 er et mesterlæreskriftsted. Overvej at bede eleverne om at markere mesterlæreskriftsteder på en særlig måde, så de let kan finde dem.

  • Hvad lærte I af Josefs eksempel?

    Eleverne kan finde frem til sandheder såsom: Vores hengivenhed over for Gud kan give os styrke til at modstå den fristelse at bryde kyskhedsloven (v. 9).

    Eleverne kan markere i deres skrifter, hvad Josefs hengivenhed for Gud gjorde ham i stand til at gøre, for eksempel i vers 8 (»han vægrede sig«), vers 10 (»han [ville] ikke opfylde hendes ønske«) og vers 12 (»flygtede ud«).

    Hjælp eleverne til at besvare følgende spørgsmål ved at give dem et scenarie, de kan bruge til at fortælle, hvordan nogen gør de tre ting, Josef gjorde. Et muligt scenarie kan være at blive inviteret til at se en film, en forestilling eller en koncert, hvor der bliver brugt umoralske billeder og ord. Et andet muligt scenarie kan være at føle sig presset til at sende upassende sms’er eller billeder til jævnaldrende.

  • Hvordan kan vi følge Josefs eksempel, når vi står over for fristelse?

Styrkelse af vores evne til at overholde kyskhedsloven

ikon, seminarHjælp eleverne til at få en dybere forståelse af denne sandhed ved at give det medfølgende uddelingsark til eleverne. Overvej at opdele eleverne to og to og give hver makker til opgave at fokusere på et af spørgsmålene på uddelingsarket.

Bed eleverne om at fortælle, hvad de har lært sammen med deres makker.

Frelseren kan hjælpe os med at overvinde fristelse

I har måske elever, der kæmper med at adlyde kyskhedsloven og har brug for at føle håb gennem omvendelse fra og overvindelse af afhængighed. Bær vidnesbyrd om vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlige, tålmodige og tilgivende væsen. Overvej at vise videoen »Temptation Fades as We Seek Christ in Every Thought« (2:57), som findes på ChurchofJesusChrist.org. Bed eleverne om at se efter, hvordan Frelseren kan give os håb.

2:58

Ældste Dale G. Renlund fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan Frelseren kan give håb til dem, der kæmper med at holde Guds befalinger.

Elder Dale G. Renlund takes an official portrait in 2021.

Uanset hvor længe vi har været væk fra stien, eller hvor langt væk vi er kommet, så hjælper Gud os med at komme tilbage i det øjeblik, hvor vi beslutter os for at ændre os. Gennem oprigtig omvendelse og ved at trænge sig frem med standhaftighed i Kristus, når vi er kommet tilbage på stien, vil det fra Guds perspektiv være, som om vi aldrig har forladt den. Frelseren betaler for vores synder og frigør os for den faretruende formindskelse af glæde og velsignelser. (»Vælg i dag«, Liahona, nov. 2018, s. 106)

  • Hvad ønsker I, at nogen, der føler, at der ikke er noget håb for dem på grund af deres tidligere valg, forstår ud fra ældste Renlunds udtalelse?

  • Hvad har hjulpet jer til at modstå fristelse, og som I kan foreslå andre mennesker?

Læg en plan for at holde kyskhedsloven

Hjælp eleverne til at lægge en plan for at handle på det, Ånden har lært dem om at holde kyskhedsloven, ved at give dem nogle få minutter til at besvare følgende spørgsmål i deres studiebog.

  • Hvad lærte I, der kan hjælpe jer til at holde kyskhedsloven eller modstå fristelser?

  • Hvad lærte I om at være Gud hengiven?

  • Hvordan vil I begynde at anvende det, I har lært og følt i dag?

Tilskynd eleverne til at involvere vor himmelske Fader og Jesus Kristus i deres bestræbelser på at modstå fristelse. Overvej at bære vidnesbyrd om Frelserens evne til at hjælpe os med at overvinde fristelse og hans kærlige barmhjertighed, som hjælper os med at omvende os.

Lær udenad

Hjælp eventuelt eleverne til at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet udenad i denne lektion og gennemgå dem i fremtidige lektioner. Nøglesætningen er: »Hvordan skulle jeg så kunne gøre noget så ondt og synde mod Gud?« Forslag til aktiviteter til udenadslære findes i tillæggets materialer under »Aktiviteter til gennemgang af evangelisk mesterlære«.