Kom og følg mig
11.-17.marts. Matthæus 10-12; Markus 2; Lukas 7; 11 ›Disse tolv sendte Jesus ud‹


»11.-17.marts. Matthæus 10-12; Markus 2; Lukas 11; 7: ›Disse tolv sendte Jesus ud‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente, 2019, 2019

»11.-17.marts. Matthæus 10-12; Markus 2; Lukas 7; 11«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2019

Jesus ordinerede Peter

11.-17.marts

Matthæus 10-12; Markus 2; Lukas 711

»Disse tolv sendte Jesus ud«

Når du læser Matthæus 10-12; Markus 2; Lukas 711 med dem, du underviser i tankerne, vil det hjælpe dig til at modtage inspiration fra Helligånden om det, som de har brug for. Nedskriv de åndelige indtryk, du modtager, og læs dette oplæg for at finde yderligere indsigt og undervisningsforslag.

Nedskriv dine indtryk

Deleikon

Del med hinanden

Bed nogle få om at komme forberedt på at dele de spørgsmål, de havde om Matthæus 11:28-30 (Se denne uges oplæg i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier for eksempler på spørgsmål). Hvilke svar fandt de?

Undervisningsikon

Undervis i læren

Matthæus 10

Herren giver sine tjenere kraft til at udføre sit værk.

  • Frelserens befaling til hans disciple kan hjælpe os i vores individuelle opgaver. Klassemedlemmerne kan have indsigt i dette emne gennem deres personlige studie, der er for eksempel en aktivitet om dette emne i Kom og følg mig – For enkeltpersoner og familier. Lad dem fortælle, hvad de har lært eller arbejde i små grupper for at udføre aktiviteten i klassen. Bed dem om at fortælle om en oplevelse, hvor de har følt Frelserens kraft, når de har opfyldt deres kaldelse.

  • En anden måde, de kan gennemgå Matthæus 10 på, er ved at søge i dette kapitel efter noget, som Frelseren bad apostlene om at gøre, og tegne et billede, der repræsenterer dette. De kan vise deres tegninger og fortælle, hvad de har lært om udsendelsen af de tolv apostle.

  • Hvordan kan studium af den befaling, som Kristus gav sine apostle i Matthæus 10, hjælpe dine klassemedlemmer til at forstå nutidige profeters og apostles rolle? Det kan være gavnligt at sammenligne Frelserens opgave til de tolv med opgaven givet til det første kvorum af tolv apostle i denne uddeling, der findes i »Yderligere ressourcer«. Er dine klassemedlemmer blevet påvirket af de levende apostles tjenestegerning? Bær dit vidnesbyrd om de levende profeters og apostles guddommelige kald, og bed klassemedlemmerne om at bære deres vidnesbyrd.

  • For at illustrere, at alle præstedømmebærere kan spore sin myndighed tilbage til det øjeblik, hvor Jesus ordinerede sine apostle, så bed en præstedømmebærer om at vise sin myndighedslinje.

De Tolvs Kvorum

De Tolv Apostle udfører Herrens værk i dag.

Matthæus 10:17-20

Når vi er i Herrens tjeneste, vil han inspirere os med de ord, vi skal sige.

  • Nogle gange er folk nervøse, når de underviser eller taler med andre om evangeliet. Men Herren lovede sine disciple, at han ville hjælpe dem til at vide, hvad de skulle sige. Hvad skal vi gøre for selv at modtage Herrens løfte om hjælp? Bed klassemedlemmerne om at læse Matthæus 10:19-20, Lære og Pagter 84:85 og Lære og Pagter 100:5-8 for at finde svar på dette spørgsmål. Hvornår har Helligånden hjulpet dig til at vide, hvad du skulle sige? Du kan dele dine oplevelser og bede klassens medlemmer om at dele deres.

Matthæus 12:1-13; Markus 2:23-28

Sabbatten er en dag til at gøre godt.

  • For at holde sabbatten hellig havde farisæerne indført strenge regler og menneskelavede traditioner, der i sidste ende overskyggede deres forståelse af sabbattens sande mening. Vil de, du underviser, nyde gavn af at drøfte, hvorfor Herren gav os sabbatsdagen? Du kan bede dem om at gennemgå beretningerne i Matthæus 12:1-13 og Markus 2:23-28 og fortælle, hvad Frelseren lærte os om sabbatsdagen. Hvilke yderligere indblik om sabbatten får vi af 2 Mosebog 31:16-17, Esajas 58:13-14 og Lære og Pagter 59:9-13? Hvilke traditioner eller regler kan aflede vores opmærksomhed fra sabbattens virkelige formål?

  • Mens farisæerne lagde vægt på utallige detaljerede regler for sabbatten, lærte Frelseren os et enkelt princip: »Det [er] tilladt at gøre noget godt på en sabbat« (Matt 12:12). De, der efterlever dette princip, har ofte ingen problemer med at holde sabbatsdagen hellig. Hvilke andre principper kan hjælpe klassemedlemmerne til at holde sabbatsdagen hellig? Hvorfor er det mere effektivt at undervise i principper end at sætter regler for at udvikle åndelig selvhjulpenhed? (Se udtalelsen af profeten Joseph Smith i »Yderligere ressourcer«). Er der andre principper, vi kan tænke på, der kan hjælpe os til at adlyde Guds befalinger? Hvilke principper kunne for eksempel hjælpe forældre til at inspirere deres børn til at efterleve visdomsordet eller udføre slægtsforskning?

  • Præsident Russell M. Nelsons budskab »Sabbatten er frydefuld« (Liahona, maj 2015, s. 129-132)  kan tilføje til en drøftelse om sabbatsdagen.

  • Det kan være nyttigt for dem at gennemgå »Overholdelse af sabbatsdagen« i hæftet Til styrke for de unge. De kan lave rollespil om, hvordan de vil forklare nogen, der ikke af er vores tro, hvorfor de holder sabbatsdagen hellig.

Lukas 7:36-50

Når vi bliver tilgivet for vores synder, bliver vores kærlighed til Frelseren stærkere.

  • Hvad kan vi lære af kvindens eksempel og Frelserens belæringer i Lukas 7:36-50, når vi søger tilgivelse for vores egne synder? Hvordan styrker omvendelse vores forhold til Kristus? Hvordan kan vi bruge denne beretning til at lære nogen, hvad det vil sige at søge tilgivelse?

Læreikon

Tilskynd til at lære derhjemme

Du kan udfordre klassemedlemmerne til at læse lignelserne i Matthæus 13 og Lukas 813 og forberede sig på at fortælle i næste uges klasse en indsigt i et evangelisk princip, de fik fra en af lignelserne.

ressourceikon

Yderligere ressourcer

Matthæus 10-12; Markus 2; Lukas 711

Velsignelserne ved overholdelse af sabbatsdagen.

 

En opgave til sidste dages apostle.

Da nogle af de første medlemmer af De Tolv Apostles Kvorum i denne uddeling blev kaldet, gav Oliver Cowdery dem en opgave som den, Jesus Kristus gav i Matthæus 10. Han sagde:

»›I vil komme til at kæmpe mod alle fordomme i alle nationer … Derfor varsler jeg jer til at have stor ydmyghed, for jeg kender til stolthed i menneskets hjerte. Tag jer i agt, så ikke verdens smiger løfter jer op. Tag jer i agt, så ikke jeres hengivenhed bliver betaget af verdslige genstande. Lad jeres tjeneste komme først … [Det] er nødvendigt, at I selv modtager et vidnesbyrd fra himlen, så I kan bære vidnesbyrd om sandheden …

 I skal bringe dette budskab til dem, der anser sig selv for vise. Og de vil forfølge jer; de vil forsøge at tage jeres liv. Modstanderen har altid søgt at fratage Guds tjenere livet. Vær derfor til alle tider parate til at ofre jeres liv, hvis Gud skulle kræve det for at fremme fremgangen og opbyggelsen af hans sag …‹

Han tog dem derefter hver især i hånden og sagde: ›Tager du helhjertet del i denne tjenestegerning at forkynde evangeliet med al flid med disse, dine brødre, i henhold til den mening og hensigt om den opgave, du har modtaget?‹ De svarede alle positivt« (i The Joseph Smith Papers, Documents, Volume 4: April 1834–September 1835, red. Matthew C. Godfrey et al., 2016 , s.243-244, 247; retskrivning og tegnsætning standardiseret).

Undervis i de korrekte principper.

Nogen spurgte profeten Joseph Smith, hvordan han var i stand til at lede så mange folk i Nauvoo effektivt. Profeten forklarede: »Jeg lærer dem de korrekte principper, så styrer de sig selv« (se Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 281).

Gør undervisningen bedre

Lov velsignelser. Når du indbyder dem til at handle, så bær vidnesbyrd om, at de vil modtage de velsignelser, som Gud har lovet, når de handler med tro på hans lære. Velsignelser bør ikke være vores primære motivation til lydighed, men vor himmelske Fader ønsker at velsigne alle sine børn. (Se Undervisning på Frelserens måde,  s. 35).