Referat fra kvindekonferencen i Aarhus den 2. september 2021

Mødet blev ledet af Rikke Rosenkilde, præsident for stavens Hjælpeforening. Rikke gav udtryk for sin glæde over, at vi igen kunne mødes, og hvor dejligt det var at se os alle.

Vi indledte med sangen »Nu falmer skoven trindt om land«. Pianist var Savannah Wormack og bønnen blev bedt af Helena Bornemann fra Fredericia.

Indledende taler var søster Anne Marie Lindberg, som er kaldet til organisationsvejleder i området. Dette er en hel nye kaldelse. En dag blev hun ringet op fra områdepræsidentskabet, der ønskede at kalde hende til denne stilling, som indebærer at styrke alle kvinder – både i de nordiske lande men også på tværs af alle lande. Vi er, som kvinder, meget betydningsfulde. Lige meget hvor vi tjener, så vil vores opgave altid være at hjælpe mennesker til at komme tilbage til Kristus. Pionerkvinderne blev kaldet her til jorden på et bestemt tidspunkt. Det samme gjorde vi, så der er et formål med, at vi er kaldet i netop denne tidsperiode. Vi er kaldet til at hjælpe med til at få mange andre kvinder til Kristus. Der er brug for os – først og fremmest til vores egen frelse – men også for at hjælpe andre til frelse. Også til at tale med kraft, så andre kan høre os. At modtage personlig åbenbaring er en af de største ting, vi kan få. Vi må arbejde for det. Det kommer ikke bare svævende til os, Amber Seidel, som kommer fra USA, var den næste taler. Amber fortalte, at hun som ganske ung var i Danmark som udvekslingsstudent, og senere kom hun hertil som missionær. Hun er til daglig professor i Human Development and Family Studies. Bor nu i Aarhus i et år sammen med sine to teenagebørn, hvor hun forsker på universitetet. Amber fortalte om forskellige kvinder, som havde gjort sig specielt positiv bemærket med deres forskelligheder.

Hun nævnte bl.a. Abigail, som var meget klog, Rut som var hengiven, en god leder som Ester, Maria, som var tålmodig, Hanna, som kunne bede, Marthas tjenestegerning og Miriam, som kunne danse.

Hun talte også om værdien af at vide, at vi har en himmelsk moder, og om vi havde tænkt på, hvilket forhold vi har til hende.

Derefter var der et fælles vidnesbyrdsmøde, hvor alle søstre blev opfordret til at bære deres vidnesbyrd. Der var 13 søstre, der bar vidnesbyrd, og Ånden var meget, meget stærk. Der blev båret mange stærke og åndelige vidnesbyrd, bl.a. blev der sagt, at vi kvinder er her i de sidste dage, så vi kan være med til at gøre en forskel. Personlig åbenbaring er meget vigtig for os, og vi skal huske at bruge den. Vi skal holde os nær til Herren, så vil han vejlede os. Vor himmelske Fader ønsker ikke at vores liv skal være vanskeligt, men sommetider må det være sådan, for at vi kan udvikle os. Han ønsker, vi skal være lykkelige.

En søster gav udtryk for sin taknemmelighed for sit handicappede barn, som giver så megen glæde – både til familien og til omgivelserne. Husk også, når vi føler, vi står meget alene med vores udfordringer, så er Herren ved vores side. Nogle gange er vi dog nødt til at klare det selv.

En anden søster fortalte om, hvordan hendes far i hendes tidlige barndom havde været meget fraværende. Efter hun havde fået evangeliet ind i sit liv, følte hun glæden, og at livet var blevet godt.

Endnu en søster fortalte om, hvor taknemmelig hun var for evangeliet i sit liv. Mange udfordringer i livet ville hun ikke have kunnet klare, hvis ikke hun havde haft evangeliet som hjælp. Hver gang, der havde været udfordringer, så havde hun bedt og bedt.

Der blev givet mange skønne vidnesbyrd og ånden var meget stærk.

Slutsang var »Der er solskin i min sjæl i dag«, og søster Anette Jacobsen fra Horsens sluttede med bøn.

Nu havde vi fået så meget åndelig føde, og sidste del af dagens program var den fysiske føde. Et stort og lækkert ostebord, som alle nød, og sluttelig en lækker frugtkage.

På alle måder en hel vidunderlig dag for de 92 søstre, der deltog.