Vejen føres an

Inden familien Calderón blev medlem af Kirken, var de bekymrede, fordi Jared og Angie havde svært ved at få moralsk og åndelig udvikling i en verden, hvor religion ikke spiller nogen stor rolle.

Familien Calderón opdagede, at evangeliet rummede løsningen på de problemer, de stod overfor. »Da vi fik en forståelse af evangeliet og begyndte at anvende dets lærdomme, ændrede den kundskab vores måde at leve på,« siger bror Calderón. »Vi lærte, hvem vi er, og hvordan vi kan vende tilbage til vor himmelske Fader. Takket være det, vi fandt, har vi fået et rigere åndeligt liv.«

Det var ikke hele tiden let at acceptere det, som de lærte af missionærerne, men da de efterprøvede evangeliets principper, opnåede de et vidnesbyrd om dem. »Da vi hørte om evangeliets standarder,« siger søster Calderón, »bestræbte vi os på at holde os inden for den værdighed, som forventedes. Jeg holdt op med at drikke kaffe. (Og jeg drak meget kaffe indtil da!) Vi satte de mål i familien, at vi ikke ville bande, at vi ville tale venligt til hinanden, og at vi ville efterleve andre gode principper.

Det største offer var vores stolthed,« fortsætter hun. »Vi skulle lære at være ydmyge, men da vi stræbte efter at lære og leve ydmygt, modtog vi mange velsignelser og oplevede større fremgang som enkeltpersoner, som par og som familie.«

Jared Calderón var den første i familien, der blev medlem af Kirken; han blev døbt i juni 2003. Angie fulgte efter i juli 2004. Deres forældre blev døbt i april 2007. Og endelig, kort tid efter at James, det yngste medlem af familien Calderón, fyldte otte i 2007, blev han døbt.

Familien begyndte så at berede sig på andre pagter og ordinancer i templet. »Vi vidste, at dåb blot var det første skridt,« siger søster Calderón. »Vi satte det mål at fortsætte udviklingen, hvilket omfattede at tage til templet og blive beseglet som familie, så vi en dag kan leve sammen med vor himmelske Fader.«

Som forberedelse til deres tempelbesegling brugte hele familien tid på bøn og faste. Jared havde også flere gange udført dåb for de døde. Og så, den 10. maj 2008, blev familien beseglet til hinanden i templet i San José i Costa Rica.

Jared mindes tydeligt, hvad han følte den dag. »Da jeg trådte ind i beseglingsværelset, var Ånden meget stærk. Det føltes så rigtigt at være der sammen med min familie,« siger han.

Hans bror, James, mindes, at han måtte vente længe, før han kunne træde ind i beseglingsværelset, men han siger, at det var ventetiden værd: »Jeg følte stor glæde og lykke. Jeg er stadig glad, fordi jeg ved, at jeg kan være sammen med min familie altid.«

Skønt familien lavede mange forandringer i deres liv, mens de beredte sig på at modtage tempelordinancerne, har de erfaret, at ordinancerne faktisk forandrer dem. For eksempel kan Angie huske, at hun, inden familien blev beseglet, havde fortalt sin mor, at hun ikke ville giftes i templet. »Dengang forstod jeg ikke løfterne,« siger hun. »Nu kan jeg se det større perspektiv, og jeg har et større mål. Jeg vil giftes i templet. Jeg vil have min egen familie en dag og leve sammen med dem for evigt.«

En anden forandring, som Angie har oplevet, er et øget ønske om at udføre slægtshistorie og tempelordinancer for sine afdøde forfædre. Hun og hendes mor besøger det slægtshistoriske bibliotek i deres lokale kirkebygning for at søge efter disse navne. Angie føler stor kærlighed til sine forfædre. Hun er altid villig til at udføre slægtsforskning.

Jared har også bemærket, at han behandler sin familie anderledes. Han forklarer: »Når man kommer i templet, ser man alt meget tydeligere. Jeg har fornemmet Ånden lede mig til at behandle mine forældre og søskende bedre og bevare et godt forhold til dem. Der har været tidspunkter, hvor jeg har været vred og overbevist om, at den anden tog fejl, men når jeg så huskede på, at vi er en evig familie, indså jeg, at det ikke er værd at skændes over småting.

Desuden,« tilføjer han med et skævt smil, »hvis jeg skal leve sammen med dem for evigt, må jeg jo hellere vænne mig til dem.«

Familien Calderón erkender, at indgåelse af pagter ikke er nok – det er også vigtigt at efterleve dem. De stræber efter at læse i skrifterne og bede sammen. De går i kirke og passer deres kaldelser og støtter hinanden. »Alt det hjælper os til at huske på, hvad vi har lovet, og det skænker os mange velsignelser, både åndeligt og timeligt,« siger søster Calderón.

Familien har holdt ud og vil fortsætte med at møde udfordringer, men pagterne har ændret på deres perspektiv. Når bror Calderón ser tilbage på de beslutninger, som hans familie har truffet, føler han stor glæde. »Da vi lærte evangeliet at kende og begyndte at efterleve det, udviklede vi en overbevisning, en vished om, at dette er Jesu Kristi evangelium, og dets vejledning hjælper os til at træffe vigtige beslutninger. Vores familie kommer Frelseren nærmere. Vi har udviklet os åndeligt, og vi har aldrig før været så lykkelige.«