Se fremad mod templet

Templet er Herrens hus eller hjem. Hvis Herren besøgte jorden, ville han vise sig i sit tempel. Vi tilhører Herrens familie. Vi er hans børn, som blev født i vores førjordiske liv. Ligesom en jordisk far og mor og deres familie samles i familiens hjem, samles også værdige medlemmer af Herrens familie, som vi gør det i Herrens hus.

Templet er et sted for undervisning. Her bliver evangeliets principper gennemgået og Guds riges dybsindige sandheder forklaret. Hvis vi træder ind i templet i den rette ånd og er opmærksomme, beriges vi med evangelisk kundskab og visdom.

Templet er et fredfyldt sted. Her kan vi lægge den ydre, turbulente verdens sorger og bekymringer til side. Her bør vores sind være fokuseret på åndelige realiteter, eftersom vi her kun er optaget af det, der hører ånden til.

Templet er et sted, hvor vi indgår pagter, som hjælper os til at leve retskaffent. Her erklærer vi, at vi vil adlyde Guds love og afgiver løfte om at anvende den dyrebare kundskab om evangeliet til vores egen velsignelse og til menneskehedens bedste. De enkle ceremonier hjælper os til at forlade templet med en stærkere beslutning om at føre et liv, der er evangeliets gaver værdigt.

Templet er et sted for velsignelser. Vi modtager løfter, som er betinget af vores trofasthed, og som strækker sig fra tid til evighed. De hjælper os til at forstå vor himmelske forældres nærhed. Således gives præstedømmets magt os i nyt og større mål.

Templet er et sted, hvor ceremonier, der har med guddommelighed at gøre, fremføres. Livets store mysterier med alle menneskets ubesvarede spørgsmål udlægges her: (1) Hvor kom jeg fra? (2) Hvorfor er jeg her? (3) Hvor skal jeg hen, når dette liv er forbi? Her betragtes åndens behov, som alt andet i livet udgår fra, som det vigtigste af alt.

Templet er et sted for åbenbaring. Herren kan skænke åbenbaring her, og enhver kan modtage åbenbaring som en hjælp i livet. Al kundskab, al hjælp kommer fra Herren, direkte eller indirekte. Skønt han måske ikke personligt er til stede, så er han der ved sin Hellige Ånd og ved dødelige mænd, som bærer præstedømmet. Ved den Ånd leder de Herrens værk her på jorden. Enhver, der træder ind i dette hellige hus i tro og bøn, finder hjælp til løsninger på livets problemer.

Det er godt at være i tem-plet, Herrens hus, et sted for præstedømmeundervisning, fred, pagter, velsignelser og åbenbaring. Vores hjerte burde strømme over af taknemlighed for dette privilegium og et ivrigt ønske om at besidde den ånd, som passer sig til lejligheden.

Templet med alle dets gaver og velsignelser er åbent for enhver, som følger Jesu Kristi evangeliums krav. Enhver, som er værdig, kan anmode sin biskop om en anbefaling til at komme i templet.

De ordinancer, som udføres der, er hellige; de er ikke mystiske. Alle, som tager imod og efterlever evangeliet og holder sig selv ren, kan tage del i dem. Ja, faktisk er alle trofaste medlemmer af Kirken indbudt og opfordret til at gøre brug af templet og nyde dets privilegier. Det er et helligt sted, hvor hellige ordinancer tilbydes alle, der har vist sig værdige til at tage del i dets velsignelser.

Alt det, som evangeliet tilbyder, kan udføres i templet. Dåb [for de døde], ordinationer til præstedømmet [for døde], ægteskaber og beseglinger for tid og al evighed for de levende og døde, begavelse af de levende og døde … evangelisk undervisning, råd om Kirkens virke og alt andet, der hører til evangeliet, udføres her. Faktisk er templet selve indbegrebet af hele evangeliet …

Man må ikke tro, at man kan forstå tempelceremonierne fuldt ud, den første gang man »går gennem« templet. Derfor har Herren sørget for gentagelser. Tempelordinancerne skal først udføres af vedkommende selv; derefter kan det udføres for ens afdøde forfædre eller venner, så ofte som omstændighederne tillader det. Denne tjeneste åbner frelsens port for de døde og er med til at fæstne begavelsens natur, betydning og forpligtelser i de levendes sind. Ved at holde begavelsen i frisk erindring bliver vi bedre i stand til at udføre vore pligter i livet under indflydelse af evige velsignelser.

Templets ceremonier er omfattende beskrevet i den åbenbaring, der kendes som afsnit 124, versene 39-41, i Lære og Pagter:

»Derfor, sandelig siger jeg jer, at jeres salvelser og jeres tvætninger og jeres dåbshandlinger for de døde og jeres højtidelige forsamlinger og jeres minderitualer for jeres ofre ved Levis sønner og for jeres orakler på jeres helligste steder, gennem hvilke I modtager budskaber og jeres lovbud og retsregler, som skal tjene til påbegyndelse af åbenbaringerne om og grundlæggelsen af Zion og til herlighed, ære og begavelse for alle hendes indbyggere, er indstiftet ved den ordinance, der hører til mit hellige hus, som mit folk altid er blevet befalet at bygge til mit hellige navn.

Og sandelig siger jeg jer: Lad dette hus blive bygget til mit navn, så jeg deri kan åbenbare mine ordinancer for mit folk.

For jeg anser det for hensigtsmæssigt at åbenbare min kirke det, som har været skjult fra før verdens grundlæggelse, det, som vedrører tidernes fyldes uddeling.«

I templet er alle klædt ens i hvidt. Hvidt er symbol på renhed. Ingen uren person har ret til at komme ind i Guds hus. Desuden symboliserer det ensartede tøj, at for Gud vor himmelske Fader er alle lige. Tiggeren og bankmanden, den lærde og den ulærde, prinsen og fattiglemmet sidder side om side i templet og er lige betydningsfulde, hvis de lever retfærdigt for Gud Herren, deres ånds Fader. Det er åndelig sundhed og forståelse, som man modtager i templet. Alle sådanne har lige status i Herrens øjne …

Fra begyndelsen til enden er det en vidunderlig oplevelse at gå gennem templet. Det er opbyggende og informativt. Det indgyder mod. Kandidaten sendes videre med øget forståelse for og kraft til sit virke.

Templets love og begavelsens pagter er smukke, nyttige, enkle og lette at forstå. Det er lige så let at efterleve dem. Men det er forunderligt, at profeten Joseph Smith, som var uskolet i verdens lærdom, kunne anbringe dem i rigtig rækkefølge, så de danner grundlaget for menneskets åndelige fremgang. Det alene retfærdiggør vores tro på, at Joseph Smith var ledet af stærkere kræfter end almindelige dødelige.

For de, der indtræder til tempeltjenesten i tro og fuld overgivelse til Herrens vilje, bliver dagen en herlig oplevelse. Lys og kraft strømmer til dem …

Hvor man end vender sig hen i Herren Jesu Kristi åbenbarede evangelium, og i særdeleshed i templet, styrkes ens overbevisning om, at Guds værk er genoprettet i hans vise øjemed i de sidste dage. Tempeltjeneste skal bistå og hjælpe os med at kvalificere os til dette mægtige værk: »At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).