2020–2024
Ngara Rael er a Ikel Ngerchelir
October 2023 el klou el ongdibel


14:29

Ngara Rael er a Ikel Ngerchelir

Kemiu er chelechang el blak a rengmiu el melemolem el bedul uchei er a ikel rael er a ngercheliu a klisichel a mla moluut el Ikelesia er a Kristo.

Ak kmal meluluuch lolengit a ngesou er a Chedaol Reng er chelechal kuchotii a beltkil a renguk, e chemat er kemiu, e mereng a sulir a rchedal a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo er a beluulechad el rokir.

Tirkel mlar sel Uriul el Kareta

A rak ra 1947 a mlo meng dart el rak er sel sils er a re kot el Uriul-klebesei el Santo lekerd er a Salt Lake Valley. Betok el ungil klebesei a mla er ngii er seikid el rak, me a betok el omereng el saul a mildung el kirir tirkel oltirakl er a Jesus Kristo el millibech a rael, omekedechor a blai, millalem a dellomel er a ked, e milengedmokl a delengchokl.

A President J. Reuben Clark, el mle Kot el Counselor er a First Presiency, a dilli a tara kot el ungil cheldecheduch el kirir tirkal uchelel a Ikelesia er sera October 1947 el klou el ongdibel.

Chelsel a klemechel, e a President Clark a chilat ra re mle mengeteklel tial omerael, er a Brigham Young, Heber C. Kimball, Wilford Woodruff, Parley P. Pratt, ma lmuut el bebil. Eng di,a kmal mle moktek er ngii a diak dil chilat a le riruul tirkal chad. Ng bai, mle moktek er ngii a millekoi el kirir tirkel chad el ngklir a diak dodengei malechub el llechukl ra reksi er a Ikelesia. A suobel el dai ra klmechel a kmo, “Tirkel mla er sel Uriul Kareta.”1

A President Clark a mlo komakai el smodii a teletael me a ringel el blol chau tirkal chad el mla er sel uriul kareta ra ikel bek el mekemanget lomerael el lokiu a ked. Ng mle chemat er tirkaikid el chad, el bek el sils, bek el sandei, bek el buil, e mengard er a hokori ra ikal kareta el ngara mederir—e mlo chemau a betok lolibesongel ra omerollir.

President Clark a dilung, “Tirkel mlara uriul kareta a millemolem, e mlo skareter, ulebodes ocherir, ea bebil e te mlo mesaul a rengrir, e uleba mesisiich el klaumerang el kmo a Dios a betik a rengul er tir, e a mla moluut el ebangkelio a klemerang, e a Rubak a ulemekrael er a Rodam er tir luleba medal omerael.”2

Ng mlo mengesimer er tial tekingel lobal tial subechii ra rengud el tekoi: “Tirkal ngariou a rengrir el chad, mesisiich a klaumera er tir, e mesisiich loureor, e melemalt a klengar tir, mesisiich el mengereomel ra dikesed, e a kuchotii a beltkil a renguk, omengull, me a omelengmes el kirir.”3

Diak a Kekerei el Omesiou

Sera 1990, e a President Howard W. Hunter, el sel taem eng Merredel ra Chelechad er a teruich me a terung el Apostol, a dilii a klemechel el kirir a rebetok el chedal a Ikelesia el blak a rengrir el mesiou e kmal kekerei a lechub eng diak a chetengakl lengai.

A President Hunter a silodii:

“Ng dilii a [ngeasek e mesisiich a rengul el Captain Moroni]:

“‘Omko a rokui el chad el mle sebechir, e sebechir, e mo sebechir el mo uaia Moroni, e mesang, le a klisichel a beluu er a ngau a mo omritel; oi, a diablong a mo diak a klisichel mengetikaik ra rengelekel a chad’ (Alma 48:17).

“Ng meral ungil tekoi el mora merael chisel e mesisiich el chad. … Ngara erul bades ruriul a tekoi el kirel a Helaman me a rodam er ngii, el kuk diak el sal kmal uaia Moroni, me a donguiu er ngii eng kmo:

“‘Chelecha, e a Helaman me a rodam er ngii a dirrek el chiloit a omesiungir el mora rechad el uaia Moroni’ (Alma 48:19).”

A President Hunter a millemolem, “Ng belkul a kmo, ng uaisei el Helaman a kuk dimlak el sal uaia Moroni, eng di ngmle mesiou; el mle, klou a ultutelel el uaia Moroni.”4

A President Hunter a milellach er kid el rokui el kirel a diak el cheloit el omsiunged. Ng dilu el kmo: “A lsekum e komelchesiu er kau er chelechal rak ma ikal merael mei el rak el omoruul tekoi a diak el rellau el mo merael chisem, e bol klou a rengum. Betok el chad el mla kiei a dirrek el dimlak bo lorael chisir. Mosiou e mukreoul, el blak a rengum e berrotel.”5

Ngara Rael er a Ikel Ngerchelir

Ak mereng a sulir a remilion el chedal a Ikelesia el chelechal sils el te mei ra Osobel6 e melemolem el ngara rolel a telbiil lokiu uriul—e meral diak di lemechoit omesiungir. A mesisiich el klaumera er kemiu er a Chedam er a Babeluades me a Rubak el Jesus Kristo me a blak el reng lodars a klengar kemiu a rullak el mo ungil chad e ungil loltirakl.

Ng betik a renguk er kemiu. Ak chemat er kemiu. Ak mereng a suliu. E oldanges er kemiu.

A tekoi el ngara Babier er a Mormon ledilii a Samuel Lamanite a smodii a kumelchesiu er ngii el kiriu.

“Le oumesingd er tir a ngara rolel aikel ngerchelir, e ngara omengull el mora Dios, e kerekikl loltirakl a llechul me a teletelel. …

“Oi, ak dmu er kemiu, el kmo oumesingd er tir a meruul el uaisei, e te melasm loba blakereng me luchul e lngiteterir a rebebil er a rodam er tir el mo medengelii a klemerang.”7

A kuumerang el kmo a tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk el kirir a rodam me a rodos losiik el mo dengchokl er a bita er a rechad el tir a dengchokl el di tiltang er a ikel temel a miting er a ikelesia me a lmuut el bebil er a teletael. Te melemolem el melasm el “mengelaod er tirkel lousbech ongelaod,”8 e diak longerchir a chetengakl.

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk el kirir a rebechiil me a rengalek lolngeseu er a re kldemir, rechad er a blirir, a lechub eng ngalek el mesiou er a chelsel a mla moluut el Ikelesia er a Rubak. Te kerekikl, cheklemuk, e a diak deues el blekerdelir a blechoel uchul a klengeltengat el mora rebetok el chad me a telungalek el di mochu chemolt er sel diak a ulebengelel klengar.

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk el kirir a rechad el tir, a mla mo cheroid er a Dios, eng di a klengariou el reng er tir a,rulterir-lobult el muut el mo er Ngii,9 el mo ouchel a rengrir ra kngterir, e osiik er sel mengikiid e omekungil el klisichel a Tngakireng er a Osobel. A mei er a Kristo10 lokiu a bult el mora rolel a telbiil el mo cheroid er a mekngit me a “ngodech el rael”11 a kmal klou a belkul chedaol e melemalt el teletael. Me sel lolemolem loba klaumerang e diak bol mesaul er a ungil lomeruul, e tir a meleketek er a dodai er a klou el ureor er a klengar tir,12 “er a rokui el telcheroll el mo er a ulebongel.”13

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk er a remelemalt el chad el tir a sorir el mo rrengodel er a Osobel lokiu a chedaol telbiil me a ruoll er a ebangkelio er Ngii—eng di locha mo diak el sebechir leng kuk bebil er a tekoi el ngii englakl er sel telkelir. Ak yaksok er kemiu el kmo a ringel a mo kebekakl e a blekongesenges ma blakereng er kemiu loutekangel mengiil er sel soal a Dios a di mo ungil besul “toltirakl er sel temel a Rubak.”14 “A langel a di nga er ngii se el kesus, eng di a deurreng a mei se el bo el tutau.”15

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk el kirir a roleiuiid a tekoi el chad er a beluuelchad el rokir el mesiou er a Rubak lokiu a ngesou er tir el mora resechelirir me a rechedal a ikelesia el mo “rongesii a cherrengelel a ebangkelio lokiu a {tekingir], me a [omelkingir].”16 A oto er a ngerir, ngemedecheduch lolab chimorir, me a oidel a llechukl a olecholt a diak a ulebengelel klemerang, e uaisei el mekesai er kid a medengei a ngklir a lechub e doureng a sulir. Ngokiu a sengk er a oidel a tekoi el tir a ngeltengat el kirel, e a roleuiid a tekoi a blak a rengrir el mesiou, e oumesingd, er tir, a olngeseu er a rechad el mo nguu a sengk er a klaumerang lokiu omenguiu me a orngesel a tekingel a Dios.17

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk er a blak a rengrir el bechiil el sechal me a redil el oltirakl a telbilir ma ngerchelir el mo omdois e omekeek er a beluulechad, e mukngeltengat er a klisiich me a duchelreng el mo omtebechel er a rengelekir er a temel a miting er a sakrament. Tial di merael mo cheliseksikd el beluuelchad el betok a ringel me a ngodech el teletael, e tirkal mesisiich a rengrir el chad a diak lorrenges a teletael er a beluulechad, te bai orrenges er a klikiid e klou a belkul ra klengar ra moktek er a Chedam er a Babeluades el kirel a deureng er a Rengelekel.

Betok el bechiil lobekel a dirrek lultuil er a Dios sel sekum a melemalt el rengrir a diak lodengelii el kmo ng mekerang a lechub eng oingerang eng mo ungil aikel urungulir. Te “mengiil er a Rubak”18 e diak longerchir Ngii el mo oltirakl er sel sorir el taem. “Le sera uchelel a beluulechad el mei ea chad a dirkak el ues a lechub el renges, a lechub eng mad el mla mes, Kau el Dios, el mla remuul, e kudmokl a kmal meklou el tekoi el [kirir] tirkel mengiil er kau.”19

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk el kirir a retelael loungerachel er a rengara nursery me a resensei er a primary el tir a betik a rengrir e olisechakl er a rengalek er a Ikelesia er a bek el Chedaol Sils.

Ka momtab er a diak a ulebengelel teletael er a omesiou er tirkal blak a rengrir loltirakl—me a klebokel klengeltengat el mo er tirkel mesiou er a rengalek.

“Ma [Jesus] a ngiluu a ngalek, el medengcheklii er a delongelir: e urekedii a chimal, e dilu er tir el kmo,

“Ngike el nguu a ta er tirkang el ngalek el ngara ngklek, a ngoikak: e ngike el ngoikak, a nguu ngike, el ngii a uldureklak.”20

A tekoi el “ngara rolel aikel ngerchelir” a melutk el kirir a rengalek el mengedmokl er a remechuodel, a diak lungil a cheliuel chedil el mengelaod er a medekta el ngalek el “mengkar er a chesmerel” a blai,21 rechedal a Ikelesia el mereched el mong me te mengedmokl a ruoll er a rua kingall, me a rechad el siotai er a telungalek, sechelirir me a lekaodengei el chad el mei e leues, lemei e lolngeseu, e lemei el kiei.22

Ak mla smaod a bebil er a okesiu er tirkel loltirakl-a telbiil el blak a rengrir loltirakl er a Jesus Kristo el uai kemiu lomakes el bedul uchei el “ngara rolel aikel [ngercheliu].” Betok er a lmuut el bebil er a okesiu er a re Uriul-klebesei el Santo a odars a “rengrir el rokir”23 el mora Dios a debetik er a ikel blai lultuil er a Kristo me a chelsel a Ikelesia er a beluulechad el rokir.

Ko moubeltikereng e mesiou, orrenges e mesuub, omekerreu e mengelaod, e olisechakl e ouchais lokiu a klisichel Chedaol Reng. Ko blechoel lolsengerenger e meluluuch, e merael mo mesisiich a klengariou el reng er kemiu, e merael mo mesisiich a klaumera er kemiu er a Kristo, “el mo mui a [rengmiu] er a deureng, oi, el mo mengikiid a [rengmiu], el ngii el klikiid el reng a mei le kemiu … lotilii a [rengmiu] el mo er a Dios.”24

Yaksok me a Klaumerang

Tirkel mla ruriul kareta, rokui el diak el mechoit omesiungir, me kemiu el chelechal sils e ko melemolem el ngara rolel aikel ngercheliu a klisichel a mla moluut el Ikelesia er a Osobel. El uaia telbilel a Rubak, “rokui el kingall me a omengedereder, blechebechel a omerreder me a klisiich, a kirel mo mocholt e mo melemolem el mo er tirke el tir a mla outekangel el oba blekeu el kirel a ebangkelio er a Jesus Kristo.”25

A kuba deureng e sioning el kmo a Chedam er a Babeluades ma Betik er a rengul Ngelekel a ngar, e a yaksok er Tir a kmal klemerang, el ngara chedaol ngklel a Rubak el Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. J. Reuben Clark, “They of the Last Wagon,” Improvement Era, Nov. 1947, 704–5, 747–48; dirrek el mesa J. Reuben Clark, in Conference Report, Oct. 1947, 154–60; “To Them of the Last Wagon,” Ensign, July 1997, 34–39.

  2. J. Reuben Clark, “They of the Last Wagon,” 705.

  3. J. Reuben Clark, “They of the Last Wagon,” 748.

  4. Howard W. Hunter, “No Less Serviceable” (Brigham Young University devotional, Sept. 2, 1990), 1–2, speeches.byu.edu.

  5. Howard W. Hunter, “No Less Serviceable,” 6.

  6. Mesa Moroni 10:32–33.

  7. Helaman 15:5–6; smisichii a belkul.

  8. Mosiah 18:9

  9. Mesa Helaman 7:17.

  10. Mesa Moroni 10:30, 32.

  11. 1 Nephi 8:28.

  12. Mesa Doctrine and Covenants 64:33.

  13. Doctrine and Covenants 109:24.

  14. 1 Nephi 10:3; dirrek el mesa 3 Nephi 5:25; 20:29.

  15. Psalm 30:5.

  16. Doctrine and Covenants 90:11.

  17. Mesa Romans 10:17.

  18. Isaia 40:31.

  19. Doctrine and Covenants 133:45.

  20. Markus 9:36–37.

  21. Julie B. Beck, “Choose Ye This Day to Serve the Lord” (Brigham Young University Women’s Conference, Apr. 29, 2010), 4, womensconference.byu.edu.

  22. Mesa Dieter F. Uchtdorf, “Missionary Work: Sharing What Is in Your Heart,” Liahona, May 2019, 15–18.

  23. Omni 1:26.

  24. Helaman 3:35.

  25. Mesa Doctrine and Covenants 121:29