2020–2024
Ngara Deurreng el mora Ulebongel
October 2022 el klou el ongdibel


13:21

Ngara Deurreng el mora Ulebongel

A meral, diak a ulebengelel deurreng lobengterir a rebetik er a rengud a kmal techel a moktek er a Dios er a deurreng.

Kemiu el sechelik, rodam, me a rodos, kom dobedebekii a taem el muluumerang, a lechub eng somiu el mo oumerang, er a ngara deurreng el mora ulebongel?

E sola klengar omuchel. Kede “mo meklou el chad.” A deleuill a mo cheliseksikd. Ng klou a nglemuu, seked, orimel, lobengkel a cheleblad me a ngarbab el tekoi. Eng di, sel kmal “chelsel a rengud,”1 e kede oumerang, a lechub eng soad el mo oumerang el kmo, ng ker, e mekerang, e a deurreng el mo er a ulebongel a mo meral tekoi.

“Deurreng el mo er a ulebongel” a diak di el berrous el tekoi el ngara cheldecheduch el chelid. A meral, diak a ulebengelel deurreng lobengterir a rebetik er a rengud a kmal techel a moktek er a Dios er a deurreng. A rael el bla lekedmeklii a sebechel rulii a diak a ulebengelel lomerolled el mo deurreng el mora ulebongel.

Ng betok el tekoi a kired loldeu a rengud el kirel e mereng a saul el kirel. Eng di, diak a ta er kid el cherrungel, a lechub el cherrungel el telungalek. A deleuill er kid a uldimukl a beltikereng, deleuill el teloi er a rechad, me a blekerdeled e a lebebil eng blechoel ngarngii a uldikel, ngasechereng, me a oberaod el ringel.

“Le Adam a uchul e a rokui el chad a mo er a kodall, me a Kristo a uchul e a okiis er a kodall a mo er a rokui el chad.”2 A mo ngar el ngara Kristo a uldimukl er ngii a diak luut el kodall—el sengk er Ngii el bedenged er a tech a mekiis er a kodall. Me sel dekiei lultuil er a klaumerang me a blekongesenges, e a mo ngar lokiu a Kristo a dirrek el mo uldimukl er ngii a mui el deurreng er a diak a ulebengelel klengar lobengkel a Dios me a rebetik er a rengud.

Ng meang el teletael, el profet er a Dios olkeed er kid el mo er a Osobeled, luldimukl a chedaol ruoll me a telbiil er a templo a di olkeed el mei er kid er a chelsel a betok el basio. Ng klou a techelled el mo metik a beches el chedaol klemedengei, beltikereng, ouchel reng, me a klausubes el mo er a ta me a tang me a telungalek er kid, er chelechal mo er a ulebongel.

Ngokiu a kengei, e kuuchais eru el chedaol tekoi el dilubech luluchais a resechelei el kirel a Jesus Kristo el lulmekungil a deleuill er a telungalek el mla mo tela el telcheroll el ngara ringel.3 “Cherrungel e diak a ulebengelel,”4 “muut el mesisiich er a rengedel a kodall,”5 ea Tngakireng er a Jesus Kristo a sebechel ngosukid er a budech el kirel a tekoi er chelii me a urunguled er a klukuk.

Sera bol chedal a Ikelesia er a Jesus Kristo er a Uriul-klebesei el Santo, e ngkal sechelik me a bechil a silubii el kmo a deleuill er a telungalek a diak “el ngemed er a kodall.” Chelsel a blil a Rubak, e a telungalek a sebechel moak el mo er a ulebongel (merenged).

Eng di ngika el sechelik a dimlak el soal merenged el mo er a demal. “Ng dimlak lungil omerellel el mo er a delak. Ng dimlak lungil chedam el mo er a rengelekel,” ng millekoi. “A demak a kirel mengiil. Ng diak er a renguk a meruul a ureor er a templo el kirel e mo moak lobengkel mo er a ulebongel.”

Ng tal rak, lolsengerenger, e meluluuch, e mengedecheduch er a Rubak el kirel a demal. E sola, ngmocha keldmokl. A ureor er a templo el kirel a demal a mle mekedmokl. Uriul, eng millekoi, “Ak milchiuaiu e omerrous er a demak, el bleiull el tal chad er a becheleleu. Ng mla mengodech. Ng dilu, ‘Momes er ngak. Ak mla mo beches. Ke mesulang el mla remuul a ureor er a templo el kirek.’” A demal a liluut el kmo, “Bekiis e mluut el mo er a templo; le ochedam a mengiil el mo metecholb.”

Ngkal sechelik a melekoi el kmo, “A rebeldekek me tirkel mla mad a blak a rengrir el mengiil el kirel a ureor el kirir.”

Ng melekoi el kmo, “a denguu er ngak,” “ea templo a basio er a osumechereng, omesuub, me a odengesel a Tngakireng er a Jesus Kristo.”

Ongeru el tekoi el dilubech. A ta er a sechelik a mle blak a rengul meruul a reksi er a telungalek er ngii. Ng mle soal mo medengelii a demal a demal a demal rubak.

A tal dirk tutau, e ngika el sechelik a dilu el kmo ngulmelchesiu er a ko er a delbengel a chad el ngara delmerab er ngii. Ngika el chad a mle soal a telungalek er ngii a bo lodengelii. Ngika el chad a mla omelchesiu louchel a rengul er a ikel mekngit el riruul e mla olengit a klausubes. Ngika el chad a ngilseuir a sechelik el mo medengei el kmo ng diak a rolir el mo kauchad le ngika el sechelik a ulemdasu el kmo ng demal a demal rubak. “Ng belkul a kmo,” ngkal sechelik a millekoi, “A demal a demak el rubak el blak betik er a ngklel el ngara reksi er a telungalek er kemam a mera er ngii a diak el demal a demak el rubak.”

Ng mlo bleketakl a deleuill er a telungalek er ngii, ngika el sechelik a millekoi, “Ng mlo omelchesiu el selbechakl, e ngara budech. Ng klou a ultutelel el bo kudengei el kmo te ngera chedal a telungalek er ngak.” A sechelik a millekoi, “A telmellel a chimol chad a diak el relii a chimol telungalek el mo mekngit. A teletael er a telungalek el demechell er a chelsel a diak el sal klou a ultutelel er a bai sel bo dikrii tial beluulechad.”

A chedaol llechukl me a chedaol teletael duubech er a osumechereng me a budech, luldimukl er tirkel ngar el ngara belurir a redeleb, a meketakl a kleim el suobel.

A kot: E sel kmal moktek er a uldesuel a Dios el kirel a mo suobel me a deurreng, e a Jesus Kristo, lokiu a Tngakireng er Ngii, a yaksok el mo odekiar a reng me a tech, “el diak el luut el mo kakeakl, [me] bo denguu a mui el deureng.”6

Ongerung: A Tngakireng—tnga-ki-reng lokiu a Kristo—a mei sel dultuil er a klaumerang e douchel a rengud er a kngtid.7 Er a klengar er a chutem, me sel klengar er a diak luut el kodall. A chedaol ruoll er a templo a diak dil ngii a ngedechid a lechub e lolodech er tirkel ngara belurir a redeleb. Eng di aika el chedaol e mengikiid el telbiil lobengkel a Rubak, a sebechel meskid a klta el deleuill Lobengkel me a dirrek el deleuill er a ta me a tang.

Kede mo mui er a deurreng sel domelchesiu er a krasia er a Kristo me a klausubes er ngii. E sel dochotii a mengasireng el krasia me a klausubes er Ngii el mo er a ta me a tang, e a chubechub el denguu me a chubechub el dodersii a sebechel sumecheklii a chelbirukl.8

Ongedei: A Dios a medengelkid e kmal betik a rengul er kid. “A Dios a diak el motuub,”9a lechub el mecheblad. Ngokiu a cherrungel chubechub me a llemalt, e Ngii a ngmai Chimal mechulterir a rengariou a rengir me a rouchel a rengrir.

Chelsel a Kirkland Templo, e a Profet Joseph Smith a milsa ues el kirel obekul er a Alvin el mla suobel el ngara rengedel a celestial. Ng mlo mechas a rengul a Joseph, le Alvin a mlad ruchei er a lenguu chedaol ruoll er a techolbechelid.10 Ng mlo kellechakl a rengul, le Rubak a silodii el kmo: Ngii a “mo merritel er [kid] loltirakl a [urered] me a soal a rengud.”11 A rengud ocholt a urered me a soad el meruul.

Doureng a saul, el medengei el kmo a re ngar me a “re mla mad el tir ouchel a rengrir a sebechir el mo suobel, lokiu a blekongesenges er a chedaol ruoll er a blil a Dios”12me a Tngakireng er a Kristo. Chelsel a belurir a redeleb, e tirkel miruul a mekngit me a rirebet er a klengit a ngarngii a techelir louchel a rengrir.13

Ea kuk bitang, e tirkel mla er ngii e ra rengrir e meruul a mekngit, e ulemekeoud er a ouchel reng, a lechub e te tilbir er a rengir a lechub e te mle medengei e sola tomall a llach, e osiik er a beot el rolel ouchel reng, a mo mukerkeriil er a Dios e mo “mui el medengei aikel mekngit [lomerellir].”14 Ng diak el sebeched lungil medengei e meruul a mekngit a le Sabadong, e mengerchir er a mereched el klausubes sel bo denguu a sakrament er a Sandei. Mo er a remisionari a lechub a rebebil el kmo a doltirakl er a Chedaol Reng eng sebeched el diak doltirakl a llechul a mision a lechub a llach, a kulengit me bo modengei el kmo a otireklel a llechul a mision me a llach a siotai er a Chedaol Reng. Ng diak a ta er kid el kirel lomekeoud er a ouchel reng er ngii. A klengeltengat er a ouchel reng a omuchel sel douchel a rengud.

Ongeuang: A Rubak a meskid a chedaol techall el mo uai Ngii sel domtechei el meruul a chedaol ruoll el kirir a rebebil el diak el sebechir remuul kirir. Kede merael mo cherrungel15 sel bo “dolsobel er a rechad … er a Mount Zion.”16 Me sel dosiou er a rebebil, e a Chedaol Reng er a Telbiil a sebechel kongei aika el chedaol ruoll e mengikiid er ngike el meruul me ngike el melai. Ngike el meruul me a ngike el melai a sebechir el soiseb er a telbiil, e a cherengel a taem e te ngmai a ikel klengeltengat el miltib el mo er a Abraham, Isaac, me a Jacob.

Ea ulebongel, e ongeim: A uai sel Ngarbab el Llach17 lolisechakl, el kirel a omengikiid er a ouchel reng me a klausubes a siotai er kid el rokui el mo mesterir a rebebil sel ngii a kmal usbechall e soad.

Bebil er a taem e a blakereng er kid el mo ousubes er a tang a rulterir me kid el mo oumerang el kmo ng sebeched el mo ouchel a rengud e mo mousubes. Ea bebil er a taeam e a blakereng er kid el mo ouchel a rengud me a techelled lousubes a mei er a kakerous el taem. A Osobeled a ngii a Mesebechakl er kid er medal a Dios, eng di Ngii a dirrek el ngosukid el mo tang kid me ea rebebil sel dultuil er Ngii. Oumesingd sel sekum a ongarm me a ringel a kmal obereod, me a semecheklel a deluill me a osumechereng a meringel, el diak el sebechel di kid. Eng di a babeluades a sebechel meskid a klisiich me a llomes lengelakl er a di uldesued el mo medengei el kmo kede outekangel, a lechub e kede mechei.

Kid a diak desal cheloit sel bo dodengei el kmo ng diak decheloit. A Osobeled a blechoel ungil medengei.18 Ngultuil er a ngelseuil Osobel, eng sebeched el ngmai a kldidai el reng, ringel, me a kngtid el msa Dios. E sel domuchel e kede locha mo omelchesiu, el merael mo cherrungel sel dultuil er Ngii el remuul a deleuill er kid el mo cherrungel.

A Rubak, el ngii a mes e medengei rokui el tekoi, a ousubes er ngike el Ngii ousubes er ngii; e kid el (diak decherrungel) a ousubes er a rokui el chad. Sel dolkeed el mo er a Osobel, eng mo diak desal di omdasu el kired. Ng diak de sal merritel e bai mo mui er a klausubes. A bo dultuil er a klaumerang, chubechub, me a krasia19 er Ngii eng sebechel oridid er a ultok, ngasechereng, mekngit lomeruul, klauketui, diak el melemalt, me a ringel er a tech me a uldasu el bebil er a taem e ngobengkel tial bedenged el mei er tial klengar er a chutem. A deureng el mo er a ulebongel a diak el belkul a kmo a bek el deleuill a di mo ngara deureng el mo er a ulebongel. Eng di sel tal telael rak el Diablong a rrengodel20a locha mo meskid a taem el mo oubeltikereng er a ngodech el teletal, e mo ungil medengei, e mo sumechokl a tekoi, sel dongedmokl er kid el kirel a ulebongel.

Kede mo metik er a deleuill er babeluades er a ta me a tang.21 A urerel me a klebkellel a Dios a uldimukl er ngii a deurreng el mo er a ulebongel.22 A diak a ulebengelel klengar me a mo suobel a sel mo medengelii a Dios me a Jesus Kristo me ngokiu, a klisichel a kledios, e sel Tir a ngarngii a de bo er ngii.23

Kemiu el rodam me a rodos, a Dios el Demad er a Babeluades me a Betik er a Rengul Ngelekel a ngar. Te meskid a budech, deurreng, e omekungil er a rokui el chad me a omelekoi, me a dersta er kid. A profet er a Rubak oba medal omerael. A chedaol ocholt er a Uriul-klebesei a melemolem. Bo dolekeed el mo er a Osobel er a chelsel chedaol Blil, e Ngii bo lolekeed er kid el mo er a Dios me a ta me a tang sel dodak a rengud el mo tang loba chubechub er a Kristo, klemerang, me a krasia er a chelsel a rokui el telcheroll—er chelechal taem el mo cherechar, el ngara deureng el mora ulebongel. A dengara Jesus Kristo, eng sebechel; me a dengara Jesus Kristo, eng klemerang. Ak sioning, loba Chedaol ngklel, a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. William Butler Yeats, “The Lake Isle of Innisfree,” in The Norton Anthology of English Literature, 5th ed. (1986), 1936.

  2. 1 Korinth 15:22.

  3. Ng kmal betok a chedaol teletael er a urunguled me a yaksok sel sekum e kid me a rebetik er a rengud a olkeed el mo er ra Jesus Kristo lokiu chedaol ruoll me a telbiil er a templo er a ikal erul beluu.

  4. Alma 34:10

  5. Doctrine and Covenants 121:44

  6. Doctrine and Covenants 138:17

  7. Mesa Mateus 3:8 (or Joseph Smith Translation, Mateus 3:35 [er a Bible appendix]); Lukas 3:8; Alma 5:15; 12:15; 13:11–13; 34:30–33; Moroni 6:1–4; 7:25; 8:25.

  8. Mesa Alma 42:13–15; dirrek el mesa Robert Frost, “A Masque of Mercy,” Complete Poems of Robert Frost, ed. er a Edward Connery Lathem (1969), 521, ea Frost a meluches, “Diak a sebchel rulii a mekngit el mo ungil di tal chubechub.”

  9. Galatia 6:7

  10. Mesa Doctrine and Covenants 137:1–6

  11. Doctrine and Covenants 137:9; dirrek mesa bades 7–8, 10. E uaisei, “a rokui el mla mad e dimlak a klemedengei er tir er tial ebangkelio, e mle sebechir el nguu omko te kiliei, a mo nguu a rengedel a Dios er a celestial.” Osisiu, e a Rubak a melemolem el kmo, “A rokui el mad er chelechal mong el diak a klemedengei er tir er ngii, el omko te kiliei e te ngiluu loba rengrir rokir, a mo nguu a osisiu el renged.”

  12. Doctrine and Covenants 138:58

  13. Mesa Doctrine and Covenants 138:32

  14. Alma 11:43

  15. Mesa Doctrine and Covenants 128:15 me a footnote ber a Mateus 5:48, lochotii oidel a tekoi er a Greek el perfectel “cherrungel, mla momerek, mui el cherrungel.”

  16. Obadiah 1:21

  17. Mesa Mateus 7:12

  18. “Ngii [a mlo] cheloit e ulketui er ngii a rechad; el mlara klengitelreng, el mle medengelii a ringel” (Isaia 53:3), eng di ng dirrek el Chad el milngideb er a rengalek e lilangel er a mui el deurreng (mesa 3 Nephi 17:20–24).

  19. Mesa 2 Nephi 2:8.

  20. Mesa Doctrine and Covenants 43:30–31,. 1 Nephi 22:26a mekletkid el kmo a klisichel a Diablong a mo diak er a taem er a Millenium “le rechedal a [Rubak] a mo mui er a llemalt.”

  21. Mesa Doctrine and Covenants 130:2.

  22. Mesa Moses 1:39.

  23. Mesa Doctrine and Covenants 132:23–24; dirrek el mesa Doctrine and Covenants 29:29, el kmo, “Le sel kngar ngii a diak el sebechir el morngii, leng diak a klisichir.”