2020–2024
Kaukledem el obengkel a Rubak
October 2022 el klou el ongdibel


12:58

Kaukledem el obengkel a Rubak

A mla moluut el ebangkelio er a Jesus Kristo ouchais er a osisichakl er a mesisiich el klaukledem er a delongelel a sechal me a redil, er tial klengar er a chutem me a mo er a ulebongel.

Chelsel aikel buil er a kim kot el mo bechiil, e a bechik a ulechotii a rengul soal el mesuub a tekoi er a chelitakl. Ng mle soak el rulii a rengul mo ungil, me ak mlo rulii a tekoi el bol mechas a rengul er kirel. Ak mlo er a stouang er a klekedelel a chelitakl, e milcherar a piano el beresent el mor er ngii. Ak mal mle semeriar mak ngiluu a risit lotungii er a chelsel a tomobako e rongedii ra klebokel el buroski, e mlengiil er ngii loureng a sulel a betikerarengul el rubak er ngii.

Me tia era lebekengii tia el tomobako e leues a ngara chelsel, eng omes er ngak e dilu el kimo, “A chedil, e kau, ke meral ungil! E hall e kuker er kau: tiang beresent ma lechub eng blals?” Uriul er a kimdak el mesaod er tia el beresent, e a ki tilbiir el mo olutii. Aki mengeriomel le ki mle ngalk er a skuul, ngosisiu el klengar er a rebetok el dirk mlo bechiil el rengeask . Tia el okesiu a ngilsukak el mo omtab ra klou el ututelel a mesisiich el kaukledem er a rebechiil el chad e dirrek el ngara omeruul ng sebechel ngesuir a bechik me a ngak el mo oba ta reng me a ta uldasu.1

A olluut er a ebangkelio er a Jesus Kristo ouchais er a osisichakl er a mesisiich el klaukledem er a delongelel a sechal me a redil, ngara klengar er a chutem me a mo er a ulebongel. Te locha kakerous er a blekeradel me a ngerachel, eng di a redil me a sechal a osisiu el edaol el a urelir er a Uldesuel a Dios el kirel a dueureng er a Rengelekel.2 Tia bleketakl sebeched el mesang er a uchelel er a Rubak a ledul kmo “diak lungil a sechal a le dil ngii el tang; ma kemesang [Ngii a mo] rulii a keldemel el mo ngosuir.”3

Ngara udesuel a Rubak, a “kldemel” a mo chelmengel er a rokui el tekoi lobekel a Adam el mesisiich el klaukledem.4 Ng meral tekoi, a Eve a mle klou el klengeltengat el mora klengar er a Adam. Ngultuil er a aikel chedaol el blekerdelel ma teletellel a Eve, eng milerkii a osengel a Adam el mo kaukledem el lobengkel el mo kudmeklii a udesuel a Rubak el Dios me a rokui ngelekel a mo nguu a dueureng.5

Ka mei e domtab aikel teblo el meklou a ututelel osisichakl el smisichii a klaukledem er a delongelel a sechal me a redil. Sel kot el osischakl a kid a rokui el di osisiu er a medal a Dios.6 Ngokiu tia el osisichakl ra ebangkelio, a kle kekerous ra redil me a sechal a diak el bol terbengii a ikel diak a ulebengelel telbelil er a Dios el mora Rengelekel el sechal me a redil. Diak a tara chad el diak el ngarbab a techellel el mo nguu a sel kot el ngarbab el renged er a diak ulebengelel klengar.7 Ngii el Osobel a mengemedaol er kid el rokui, el ngelekel a Dios, “mei er Ngak e mngai a rokui el klungiaol el lolab; e Ngii a diak el kotouar er a ngii dil chad el mei er Ngii.”8 Ng uaisei, lokiu tial cheldecheduch, e kid el rokui a diosisiu er a medal a Dios.

Sel sekum a rebechiil el chad a medengelii e otutii tia el osisechakl, e diak bol kaiueribech el kmo techa kot el merredel me a techa ongerung el merredel er a telungalk. Ng diak el ngarngii a ngarbab me a ngariou er a chelsel a chebechiil, e dirrek el diak merael ruchei me a lechub a okiu uriul er a tara chad. Te obekel el merael er a bitang me a bitang, di osisiu, el chedaol ngelekel a Dios. A robekl a merael mo ta udesuir, me a rengrir, me a moktek er tir lobengekel a Chedam er a Babeluades me a Jesus Kristo,el,9 el omekrael e mengudel er a telungalk.

Ngara tabesul el klaukledem, “e a beltikelreng a diak di doutekoi er ngii kede bai meruul er ngii, … lokiu a reteru lomeoab ra ngalk el ngii a tara chedaol ngerchelel a chad.”10 “Ngokiu tai el mera el omeruul, ea obekel a mo dmak el di mo tang er sel klisiich er a ‘diak ulebengelel deluil’ e ‘diak el bol morimerl’ el melmolmel el mora chedaol el klengar er tir me a rengelekir a rengelekir el ‘diak a ulebengelel.’”11

Sel ongerung el osisechakl er a Golden Rule, osisecheklel a Osobel er a le ngara bebul a bukl: “Moruul el mora re chad aikel somiu a loruul el ekor kemiu.”12 Tia el osischakl a ochotii a blekeradel er a kaukerreu, kaukuak, kltalreng, e kaiuesirs el mo tmaut er sel ongerung el klou el llach: “Bo le betik a rengum er a ngar bitar kau el ua le betik a rengum er kau.”13 Ng kmal di mo uldak ngii ma ikel bebil er a blekerdelel a Klekristiano el ngargii a ulserechakl reng, delmedemk, klengariou el reng, me a blekerurau.

A mo ngosukid el mo metebengii a otutel tial osisechakl, eng sebeched lomes er a aikel chedaol el diak a ulebengelel deleongel el Dios a ulemekdubech er a delongelel a rekot el mle demad ma delad, el Adam me a Eve. Mete mlo tal chelechad,14 el mekdebechii a deleuill lomak er a tir el dmak el merael kakull e kaukerreu e kaubeltikelreng, diak lomdasu er a kuk di soal e bai osiik er a mo klungiolir er tial omerrolir el mora diak a ulebengel el klengar.

A ika kid el osisiu el teletael a dolasem lomak er a chebechiil er a chelechal taem. Ngokiu a chebechiil el moak er a templo, a redil me a sechal a mo soisb er a chedaol ureor er a chelbechiil er sel sebechs e diak a ulebengelel telbiil. Ngokiu tial ureor el urelel a priesthood, ea rubekl a ngmai a chedaol klengeltengat me a chedaol klisiich el mo mengeluolu er a tekingel a telungalek alsekum te oltirakl aikel ruoel er a chedaol telbiil. Ng omuchel er tiakid el taem, ea rubekl omakes el bedul uchei e karuruul e kaiuesirs e dirrek el mesisiich el kaukledem lobengkel a Rubak, tokubets a aikel chedaol urrerir el omecheliu el bdelul e menguteling er a telungalk.15 A omecheliu me a omenguteling a mo kmeed el osisisiu el ngerachl, tia belkul a kmo a edil me a edam a “kirir el kaukledem e kaingeseu el tabesul a ngerchelir”16 e dirrek el ngarngii a tabesul klaingeseu er a omengedereder ra telungalek.

“A omekerreu a belkul a kmo omekerroul, olsisechakl, me a olngeseu” er a rechedal a telungalk, tia meketmokel lokiu a osisecheklel a ebangkelio er a klemerang el ngii a omekdubech er a klaumerang er kid er a Chedam ra Babeluades me a Jesus Kristo” el ngara ungil mauori e ra osisechakl. A bdelul me a lechub omenguteling a belkul a kmo “olengeseu e omekrael er a rechadal a telungalk el mo kiei er a rengedel a Dios. Tia meketmokl lokiu a omesiou me a osisechakl lobengkel a delmekemek, klengariou el reng, me a klikiid el belktikelreng.” Ng uldimukl er ngii a “mengideb a telungalk er a nglunguuch er a bekl sils, omesuub er a ebangkelio me a bebir er a teletelel a omesiou.” A rechedam ma a rechedil a klaukledem el oureor, “el oltirakl er a okesiul a Jesus Kristo, “el mo kudmokl aikal [erul meklou] el ngerachel.”17

Ng kmal kou a ututellel a bododengei el kmo a kaberment er a telungalk a oltirakl er a omengederer el ngara chedam, e ngargii a kekerous er ngii me a orretel a chedaol priesthood er a Igeleisa.18 Tial omngededered el mlara chedam a melultk el mora kaubuch el sechal ma e redil el mo dechor e mo mukerkeriil er a medal a Dios er a otutel a aikal ngerchelir er a telungalk. Tia ngar ngii a mesisiich el klaukledem—e kongei lotirakl a bek el telengtengil a kldung—el ngii a mesa techellel lomekerou er tial klaukledem el ngara cheltel a beltikerreng me a klaingeseu.19 A aika el tokubets el ngerachel a diak el ngarngii a terebel er a dereder e kmal diak el uldimukl er ngii a ngidil omecheracheb me a klisiich.

Sel klengar er a Adam me Eve, ruriul er a Sers er a Eden, a kmal ungil lochotii tia el klaukledem er a chedil me a chedam el kaingeseu lomekerreu e btelul a omenguteling er a telungalk. Ngara osisechakl er a hong er a Moses, e tirka el obekl a mle dmak el meringel loureor e mlo kesib el omekdubech a siungel a a telungalk er tir; 20 te ulmechell er rengelelkir el mei er a beluulechad;21 te mle dmak lomekedong er a ngklel a Rubak e rirengesii a oto er a Ngerel “el ngara mobedul a Sers er a Eden”;22 te kilngei a llechul a Rubak el bilsterir e millasm el dmak lolngesenges.23 Tir a mle “olecholt a [ika] el osisechakl el mora rengelekir el sechal me a redil”24 e dirrek el “millemolm el dmak loleker er a ngklel a Rubak” er a rokui el ngesengesir.25

Rodam me a rudos er ngak, a omekerreu me a omengutling a techall er a omesuub, eng diak el lolibesongel. A tara chad a sebechel ngarngii a ngerchelel eng di diak el di ngii el tang a meruul er ngii. A mekedung el obekl sel lungil lomtab a ika el eru el me klou el osisechakl, e te mo dmak loreor el mengkar e omecheliu er a klebechel el klechad me a ungil reng er a rengelelkir. Te dirrek el ngosuterir a rengelelkir el mo otngakl a mengkit er a reng er chelechal taem lokiu a ulekerreu er a ungil tekingel a Rubak el mla mocholt er a profet er Ngii.

Ng uasei el rechedam me a rechedil a kaukledem e kaingeseu er aikakid el chedaol el ngerachel, eng di “a lebor ngii a chelitechut, kodall malechub eng kuk di ngodelch el teletael eng kirel kuk mo mengodech a teletelel aikal ngerachel.”26 A lebebil er a taem e a chad el bechiil a mo meruul a ngerchelel a chedam me a chedil er a diosisiu el taem el sebechel di kedeb el taem me a lechub eng di merko el uaisei.

Ak dirk mlo merek el mesa tara redil mesobil me a sechal mesobil. Te di diul mesobil, er a chelsel a telungalk er tir, eng di te klaukledem lobengkel a Rubak, e mla obult a klengar er tir rokir el omekeroul er a rengelekir e mui el mesterir aikel lousbech er a bedengir er a reng me a bedengir er a tech. Chelsel a meringel taem el mo diak le bechiil, el tirka dimlak el bol mikou osengir el kirel a chedaol telbiil er a templo lobengkel a Rubak me aikel diak ulebengelel yaksok er Ngii el me er tir. Tedi diul mle osiik er chimal a Rubak el mo ngosuterir er a rokui el tekoi era lolasm el lotekangel a ringel e lorael er a rolel a telbiil. Te oumerang er a Rubak el mo ngosuterir ra ikel lousbech, e diak dil chelechal klengar ng dirrek el mo cherechar. Te di diul ulmekerreu er a rengelekir lokiu a ungil osisechakl lobengkel a delmedemek, me a ngariou el reng, me a klikiid el beltkilreng, er a osisiu el taem el ngarngii a ongarm er a chelsel a klengar er tir. Ngokiu a klemedengei er ngak, e terikal teru el mesobil loungalk a diak loltelechakl era Dios er a aikel kerior el mlo er tir. Te bai, e omes el bedul ruchei loba cherrungel el llomes er a urungulir e klou a rengrir er a ikel klengeltengat el Rubak a mo mesterir. 27

Rodam me a rodos, a Osobel a meskid a cherrungel el okesiul a uldekial a reng me a kltalreng er a a moktek er a osisechakl lobengkel a Chedam er a Babeluades. Ng miluluuch el kirir a re oltirakl er ngii, el kmo, “Me bol tal chad; el uai kau, e Chedam, el ngar ngak, me ngak el ngar kau, me tir el dirrek bol tang el ngar kid: … me bol tal chad, el uaikid el tang.”28

Rodam me a rodos, ak sioning el mor kau el kmo alsekum e kid—el redil me a resechal—a dmak loureor el ngara meral tabesul klaukledem, e kede mo melchesuar sel kltalreng losisecheklel a Osobel sel de kedmokl aikel chedaol ngerachel ma ureor er a deleuill er a chebechiil. Ak yaksok er kau, el ngara ngklel a Kristo, a rengud a rechad “a mo dmak el di mo tang er a beltikelreng el mo er a tang me a tang,”29 e kid a mo ngmai a mui el deuerreng er tia lomerael el mora diak ulebengelel klengar, e dirrek el kmal mo klou a techelled el mo olengeseu er a ta me a tang el dmak lobengkel a ta me a tang el ngii a kmal di merael el mo mekudem.29 A kulecholt er a klaumerang er ngak el kirel aika el klemerang loba chedaol el ngklel a Osobel Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Moses 7:18.

  2. Mesa “A Telungalek: Chais el mora BeluulechadChurchofJesusChrist.org.

  3. Moses 3:18; dirrek el mesa Genesis 2:18.

  4. “A Rubak a mle soal a redil a bo lolngeseu er a sechal(olngeseu a belkul a kmo ng di ta deruchellir)—tiang, a ombil el di ua deruchellel e ulsbechall er a mui el deleuill” (Teachings of Presidents of the Church: Howard W. Hunter [2015], 224).

  5. Mesa Moses 3:18–24; 4:12; 5:10–12.

  6. Mesa Romans 2:11; 1 Nephi 17:35; 2 Nephi 26:33.

  7. Mesa Mosiah 2:41

  8. 2 Nephi 26:33

  9. Mesa Guide to the Scriptures, “Unity,” scriptures.ChurchofJesusChrist.org.

  10. Madeleine L’Engle, The Irrational Season (1977), 48.

  11. Bruce C. Hafen and Marie K. Hafen, “Crossing Thresholds and Becoming Equal Partners,” Liahona, Aug. 2007, 30; dirrek el mesaDoctrine and Covenants 121:45–46.

  12. Lukas 6:31; dirrek el mesa Mateus 7:12.

  13. Markus 12:31.

  14. Mesang Genesis 2:23–24.

  15. Mesa “A Telungalek: Chais el mora BeluulechadChurchofJesusChrist.org.

  16. Telungalek: Chais el mo er a BeluulechadChurchofJesusChrist.org.

  17. Mesa General Handbook: Serving in The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 2.1.3, ChurchofJesusChrist.org.

  18. Mesa Doctrine and Covenants 107:21–26; dirrek el mesaGeneral Handbook, 4.2.4.

  19. Mesa Dallin H. Oaks, “Priesthood Authority in the Family and the Church,” Liahona, Nov. 2005, 24–27; Ezra Taft Benson, “What I Hope You Will Teach Your Children about the Temple,” Tambuli, AprMay 1986, 1–6.

  20. Mesa Moses 5:1–12.

  21. Mesa Moses 5:2.

  22. Moses 5:4

  23. Mesa Moses 5:5.

  24. Moses 5:12.

  25. Moses 5:16

  26. Telungalek: Chais el mo er a Beluulechad,” ChurchofJesusChrist.org.

  27. Mesa 2 Nephi 31:20.

  28. Johanes 17:21–22.

  29. Mosiah 18:21

  30. Mesa Henry B. Eyring, “Our Hearts Knit as One,” Liahona, Nov. 2008, 68–71.