2020–2024
Chedaol Teletelem me a Omerollem el mo er a Ulebongel
April 2022 el Klou el Ongdibel


14:9

Chedaol Teletelem me a Omerollem el mo er a Ulebongel

Ak siotai er a kau el rulii a klengar er kau el mo er a Jesus Kristo e bo molatk a ikel dodai er a klemerang el ngara chelsel sel moktek er a Rengeasek el Redil.

Rodos, ko mesulang el ngar tiang. Ng chetengakl el ngak a ngar tial miting er a redil er a klou el ongdibel. A lebebil er a taem eng mla er ngii a techellek el mo ngara klass er a Rengeasek el Redil. Engdi msall ek delii a bleketakl el tekoi—Ngak a diak ngeasek, e diak redil! Ak silubii, el kmo, a kumelchesiu el uai a kuldimukl a lsekum eng sebechek el melekoi er sel moktek er a Rengeasek el Redil el obengterir tirkal rengeasek el redil. A dmolech el suobel lolsisechakl er ngii er sel moktek er a Rengeasek el Redil1 a klou a ultutelel el mo er a rengeasek el redil, engdi dirrek el sebechel el mora rokui, el uldimukl er kid el diak de rengeasek el redil.

A moktek er a Rengeasek el Redil a omuchel el uase, “Ngak a mekreos el ngalek el redil el ngelekel a chedam me a chedil er a babeluades, el obang a chedaol teletael me a diak a ulebengelel omerollek.”2 Tial tekoi a ngarngii a kleuang el meklou a ultutelel el klemerang er ngii. A Kot, kemiu a mekreos el rengalek el redil. Ng diak a ngidil ngerang el moruul—a lechub eng diak moruul—el sebechel ngodechii tiang. A Dios a betik a rengul er kemiu ele kom chedaol el Ngelekel redil. A lebebil er a taem eng diak el sebeched lomelchesuar er a Beltkil a Rengul, eng di ng blechoel el ngarngii. A beltkil a rengul a Dios a cherrungel.3 Sel klisiched el mo melchesuar er tial beltik el reng a diak el ngarngii.

A Chedaol Reng a klou a ultutelel el ouchais er sel beltkil a rengul a Dios el merkid.4 Engdi, sel teletelel a Chedaol Reng a sebechel el mo “obart lokiu a mesisiich el reng, el ua ngasechereng, ouketui, … [a lechub] eng sebekreng, … el uai a omolasm el mengarm er sel chasi er a grape engdi ke mengang a jalapeño pepper. … [A chasi er a chimong] a mesisiich er ngkel chimong.”5 Ng dirrek el uaisei, a teletael el choridid er a Chedaol Reng, luldimukl er a klengit,6 a rulii el mo meringel el mo omelchesiu er a beltkil a rengul a Dios el me er kid.

Osisiu, e sel domelchesuar e ra beltkil a Rengul a Dios a mo mechititechut lokiu a meringel el omeruul me a teletael er a bedenged malechub eng secher er a btelud, el uldimukl er a bebil er a tekoi. Chelsel aikal rokui el omeruul, ea tekingir a tirkel doumerang er tir el remerredel malechub e tirkel brobesong a sebechel mo ngarngii a rellii. Ng dirrek el sebeched el melasm el ngarngii a rengud e melai er a beltkil a rengul a Dios sel dilekid el oker kid, “A beltkil a renguk el mo er a Dios ngdi osisiu er a bek el taem, a lechub ngkuk di betik a renguk er Ngii sel ungil a sils er ngak, eng di ngdiak sel mekngit a sils er ngak?”

A ongeru el klemerang a kmo ngarngii a rechad er a blid er a babeluades, el chedam me a chedil.7 Sel olisechakl er a Chedil er a Babeluades a mei lokiu a chedaol ocholt el oumerang er ngii tirkel Uriul-klebesei Santo. A President Dallin H. Oaks a silodii a belkul tial klemerang: “A omesubed a omuchel el obengkel a chedam me a chedil er a babeluades. Sel kot el ngarbab el moktek er kid a mo uai tir.”8

Ng di kekerei a mla mocholt el kirel a Chedil er a Babeluades, engdi a ikel dodengei a llechukl er a chelsel a gospel topic el debetik er ngii er a chelsel sel Gospel Library application.9 Sel omchuiu a ngarsei, e kemiu a mo medengei a rokui el kirel el di uai ngak el medengei a kirel tial tekoi. A kuureng ulekum ak mle medengei a betok. Kemiu me kom dirrek el ngarngii a keremiu e somiu el metik a betok el nger. A skel a lmuut el klemedengei a klou a belkul el telengtengil a ulekuruled er a chedaol tekoi, eng di bom kerekikl. A uchul a diak el btechir chedaol ocholt.

A di uldasou a diak lokrolau el mo ngmai a lmuut el chedaol klemedengei, ng bai sebechel mekrolau el mo er a cheleblad a lechub eng odur a moktek er kau er sel mla mocholt.10 El ua tial okesiu, a Osobel a ulsisechakl er a roltirakl er Ngii el kmo, “Bo blechoel meluluuch el mo er a Chedam loba ngklek.”11 Kede oltirakl er tial teletael e omekerael a nglunguched el mo er a Chedam er a Babeluades el ngara ngklel a Jesus Kristo e diak doluluuch el mo er a Chedil er a Babeluades.12

A Dios er a le kot el melutk er a reprofet, eng mlo er ngii a klisichir el mengedecheduch el omtechei er Ngii. Engdi ngdiak el losaod a cheleuid e lolisechakl “el [telbilel] a rengrir”13 a lechub el lolsisechakl a ikel dirkak el mocholt. Momdasu a ikel tekingel ngkel profet er a Chuodel el Renged el Balaam, el uldars a udoud el mo er ngii me bo lolbeakl er a re Israelites me bol klungiolel a Moab. Balaam a dilung, “Ma lsekum [a king er a Moab] a meskak a rokui el silber me a kolt el ngara blil, me ngak a di diak el sebechek el orrengesmengoit er a tekingel a Rubak el Dios er ngak, el mo lmuut er a kmal mekekerei el tekingel.”14 A reprofet er a Uriul-klebesei a di osisiu loba ulserechakl reng. Orimelel a chedaol ues er a Dios a bai kldidai a reng e diak el ungil omeruul. Ma leuaisei, kede mengiil er a Rubak me a sel Temel el mo olecholt a klemerang er Ngii lokiu sel teletael el Ngii a mla ochotii.15

A ongedei el klemerang er sel uchelel a omelechesel sel moktek er a Rengeasek el Redil a kmo kid a ngarngii a “chedaol teleteled.” Tiang a meral klou a ultutelel el telengtengil a olechoted. Tiang a chedaol “blebeled,” el mlengai er a demad me a delad er a babeluades,16 e diak a ngera el kired el meruul el kirel. Tiang a kot el klou a ultutelel el olengcheled, el diak el iior er sel dolilt el kirel a olechoted. Klemedengei el kirel tial dmolech el klemerang a klou a belkul el mo er a rokui el chad el tokubets el mo er a dersta el chad el chedal a cheldebechel el mla mo chemau a mekngit el teletael, ringel, malechub ete ngara chederdellir a rebebil. Molatk el kmo sel kot el ngarbab lolchotel a blebelem a melutk el kirel sel chedaol klechad er kau el ngelekel a Dios.

A ongeua el klemerang a kmo kid a ngarngii “a diak a ulebengelel el omerolled.” Ngii el omerolled a diak el bolorrimel er ngii el merkid. Uriul er a kodall, kede mo ngmai a ikel ngii a mla moterekokl el mer kid e “oldeu a rengud er [a] ikel [ngii] a ngarngii er a rengud el mo melai.”17 A klemedengei er kid el kirel a diak a ulebengelel omerolled a ultuil er a ikel dolilt el meruul. Ng kired el meruul e oltirakl a chedaol telbiil. Tial rael er a telbiil a ngii a rael el mo er a Kristo e ultuil er a mui el klemerang me a diak a ulebengelel, e diak el mengodech el llach. Ngdiak el sebeched el di kid el remuul a roled e mengerchir er a yaksok er a Dios el merkid. El mengerchir er a klengeltengat er Ngii e diak doltirakl a diak a ulebengelel llach el ngii a kirel mo tuab18 a cheleuid, el di uai sel domdasu el kmo ngsebeched el rutechii a mekeald el stove e “melilt” el kmo ngdiak bo de medul.

Kemiu a locha medengei el kmo ngak a ulureor el loungerachel er tirkel chad el mengkit a ulurir. A mle ungil lomekungil er tir sel loltirakl er a mla meruul, e ungil moktek er a omekungil. Mete medengelii tiang, ea rebebil er a rechad a melasm el mo ousbech er a kakerous el moktek er a omekungil. Te uasei, “Ngdiak el soak el melai a betok el kar” a lechub eng “Ngdiak el soak el mo melai a betok el skeng.” Nguaisei, a rechad a sebecherir el melilt er sel sorir, engdi sel lak loruul er sel meral ngii a moktek er a omekungil, e te bai mo ngara ringel. A rechad el mengkit a ulurir a diak el sebechir el ngiltii a ngodech el teletael e sola obult el oltelechakl er a toktang er tir leng dimlak el ungil loureor.

Tiang a osisiu el klemerang el merkid. A Chedam er a Babeluades a mla ochotii a rael el Ngii a omekrael el mo er sel kot el ungil diak a ulebengelel el tekoi. Kid a mimokl el mo melilt, eng di diak el sebeched el melilt er a kekka sel lak doltirakl er a rael el mla mocholt.19 A Rubak a dilung, “Ngkel tomelii a llach, e diak loltirakl a llach, e bai melilit el kmo ngeral llach a loltirakl me a diak el loltirakl, … a diak el sebechel el mesebechakl lokiu a llach, chubechub, llemalt, a lechub a kerekeriil.”20 Ngdiak el sebeched el choitii a rolel a Chedam er a Babeluades e sola obult el oltelechakl er Ngii el kirel a mengkit el kekka.

Sel ongeru el bades er sel moktek er a Rengeasek el Redil a donguiu el kmo: “Sel kultirakl er a Jesus Kristo, e ak melasm el mo uai Ngii. A kusiik e meruul a chedaol ocholt el kngai e mesiou er a rebebil loba chedaol Ngklel.” Ng sebeched el morngii a klaumera er kid er a Jesus Kristo sel doruul a teletael loba klaumerang.21 Ng sebeched el ngmai a chedaol sengk “el mo medengei el kmo a Jesus Kristo a Ngelekel a Dios, e ngii a milkerus el kirel a kengtil a beluulechad.” A lechub e kede nguu a sengk el mo oumerang a tekingir tirkel medengei,22 el dimerekmo sel dil kid el mo medengei. Ng sebeched loltirakl a osisecheklel a Osobel e olngeseu er a rebebil el mo er Ngii. Ngokiu tial teletael, e kede mo obengkel el ngara Urerel.23

A moktek er a Rengeasek el Redil a melemolem, “Ak dechor el sioning er a Dios er a bek el taem me a rokui el tekoi me a bek el basio.” A rokui el rechedal a Ikelesia a usbechall el sioning er a Dios,24 e tokuni a re Apostol me a Rokeuid a tokubets el sioning er a ngklel a Kristo.25 Ka momdasu er a klekool el soccer el ngkel goalie a di ngiltang el mengkar er a goal. A lak a ngelsuir a rebebil er a rechad er a klekool, ea goalie a diak el sal sebechel ungil mengkar er a goal, me a tim a mo blechoel el di make. Ng uaisei el dirrek, a rokui el chad a usbechall er a tim er a Rubak.26

Sel ulebengelel a tekoi er a moktek er a Rengeasek el Redil a uasei, “Sel kulasem me bol sebechek el mo suobel, e ak mo ungil lorkedii e mekreos sel sengk er a ouchel reng e mo melasem el mo ungil er a bek el sils.” Ngokiu a tngakireng er a Osobel, eng sebeched el ouchel a rengud, e suub a ikel mle cheleuid, e bai diak de bechei mel lorob er kid. A President Russell M. Nelson a ulsisechakl: “Te kmal betok el rechad a omdasu el kmo a ouchel el reng a omengelbus. … Eng di a domes er ngii el uaia lomekringel er kid el tekoi eng ngara Diabelong el mei. Ngii a melasm el melenget er kid meng diak domes el bedul a Jesus Kristo, el ngii a dechor el berrokel a chimal, loureng e semeriar el mo omekungil, ousubes, omekbeches, melisiich, mengikiid, e mengedaol er kid.”27

Sel meral ngarngii a rengud el ouchel, eng mo diak a ultil a mekngit el tekoi ra rengud, el diak el iior er a bla deruul, el kmal mle klou el uangerang, a lechub eng mla mo telal taem el domelekl er ngii.28 Sel de blechoel ouchel a rengud e olengit a klausubes el meral ngarngii ra rengud, eng sebeched el mo ngmai a klausubes.29 Ng meral ungil sengk el mla er a Osobeled, el Jesus Kristo!30 A Chedaol Reng a menglou a rengud el kmo kede mla ousubes. Sel domelchesuar a deurreng me a budech,31 ea klengit el reng a mo dibus,32 ea kengtid a modiak el lomekringel er kid.33

Ng dirrek sel uriul er a ouchel reng, e ke de, sebeched el reuebet er a klengit. A rebet er a klengit a diak el bekul a kmo ng dimlak lungil loureor a ouchel reng ngbai olechotel a chelitechetul a chad. Ng kilungii a rengud sel dodengei el kmo “a Rubak a omes ra chelitechut el ngodech ra kuk Ngii a [lomes] ra omtok.” Ngdiak el kired el lak doumerang er sel klisichel a Osobel el mo olngeseu er kid er a chelitechetud, e le “sel Rubak a melekoi a chelitechut, eng bek el taem loba chubechub.”34

Sel ulebengelel a moktek er a Rengeasek el Redil a kmo, “Ngultuil er a klaumerang, e ak mo melisiich er a delengcheklek me a telungalek er ngak, meruul e oltirakl a chedaol telbiil, e ngmai a chedaoll ruoll me a klengeltengat er a chedaol templo.” Omelisiich er a delengchokl me a telungakel a sebechel belkul a uchelel a klaumerang, melemolem a uldelid el klaumerang, malechub eng lmuut el mo er ngii a klaumerang.35 Maleuaisei, a klisiich a mo er ngii lokiu a klaumerang er a Jesus Kristo me a omrellel a chedaol telbiil.

Chelsel a templo, e kede mesuub el kmo kede techang e mla er ker. A Roman philosopher el Cicero a dilung, “A lak a klemedengei er kau er a ikel dilubech er a uchei er a omechell e ke di melemolem el kiei el uai a ngalek.”36 Ng uaisei, el ngii, a millekoi lomekesiu er a reksi er a klechad, eng di a tekingel a sebeched el dochelii. A dekiei el uai a kekerei el ngalek el diak dodengei a ikel diak a ulebengelel moktek el mengai er a templo. Ngarsei e kede mukeroul el ngara Rubak, “nguu a mui el Chedaol Reng,”37 e mo blak a rengud el oltirakl er a Osobel.38 Sel doltirakl a telbiled, e kede nguu a klisichel a Dios el mer a klengar er kid.39

Ak siotai er a kau el rulii a klengar er kau el mo er a Jesus Kristo e bo molatk a ikel klemerang el dodai el ngara chelsel sel moktek er a Rengeasek el Redil. A lsekum meng meral ngarngii ra rengmiu, ea Chedaol Reng a mo ngosukemiu. A Demad er a Babeluades a soal kemiu a bom Dikesel e ngmai a ikel rokui el Ngii a olab.40 Ng diak el sebechel lmuut el meskemiu a bebil. Ng diak el sebechel yaksok er kemiu a lmuut el bebil. Ngii a betik a rengul er kemiu ra ikel bai modengei e soal kemiu a bo lungil a rengmiu er a chelsel tial klengar me a klengar el merael mei. El ngara a ngklel a Jesus Kristo, amen.

Uleklatk

  1. Mesa Bonnie H. Cordon, “Beloved Daughters,” LiahonaNov. 2019; “Young Women Theme,” ChurchofJesusChrist.org.

  2. Mesa “ A Telungalek: Chais el mora Beluulechad,” ChurchofJesusChrist.org.

  3. Mesa Rom 8:35, 38–39.

  4. Mesa Galatia 5:22.

  5. Richard G. Scott, “To Acquire Spiritual Guidance,” Liahona, Nov. 2009, 8. A jalapeño a kal klou ma kal kekerei a klungel el meringel el ngii a delomel el Capsicum annuum.

  6. Mesa Mosiah 2:36.

  7. Mesa Gospel Topics, “Heavenly Parents,” topics.ChurchofJesusChrist.org.

  8. Dallin H. Oaks, “Apostasy and Restoration,” Ensign, May 1995, 87; dirrek mesa Doctrine and Covenants 131:1–4; 132:19. A Redil me a resechal a diak el sebechir el mo suobel a lak a ta er tir.

  9. Mesa Gospel Topics, “Heavenly Parents.” A dirrek el tara basio el obetik a llechukl el kirel tial tekoi a Gospel Topics essay “Mother in Heaven” (topics.ChurchofJesusChrist.org).

  10. Ng uldimukl er a meral ngara reng el ker el kirel a mla mocholt el tekoi a sebechel ngoikid lengelakl “er a olangch” (Jakobus 4:14). Tokuni, eng kired el mo mui lultuil “er ngike el ngii a kot el mesisiich lolsobel el ngii a” (2 Nephi 31:19), Jesus Kristo. A dolatk el melai a lmuut el betok er a ikel ngii a soal a Jesus Kristo lomeskid a choridii a klisichel a Tngakireng er Ngii. Sel bo deuaisei e kede mo cheroid er sel ngii a ngarbab el “uchul [el ngii a kired] losiik a ngbetel a [kngtid] er ngii” (2 Nephi 25:26).

  11. 3 Nephi 18:19.

  12. Mesa, uai tial okesiu, Russell M. Nelson, “Lessons from the Lord’s Prayers,” Liahona, May 2009, 47.

  13. Ulecherangel 16:28.

  14. Ulecherangel 22:18.

  15. Mesa Doctrine and Covenants 28:2–7.

  16. Mesa Gospel Topics, “Heavenly Parents.”

  17. Doctrine and Covenants 88:32.

  18. Mesa Doctrine and Covenants 130:20–21.

  19. Mesa 2 Nephi 2:5, 16, 26–27.

  20. Doctrine and Covenants 88:35.

  21. Mesa Russell M. Nelson, “Christ Is Risen; Faith in Him Will Move Mountains,” Liahona, May 2021, 101–4.

  22. Mesa Doctrine and Covenants 46:13–14.

  23. Mesa General Handbook: Serving in The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 4.1, ChurchofJesusChrist.org.

  24. Mesa Mosiah 18:9.

  25. Mesa Doctrine and Covenants 27:12; 107:23, 25; 124:138–39.

  26. Ngdiak a ngidil chad el kirel meruul a rokui el tekoi, engdi a rokui el chad el ngarngii a rengrir a sebecherir el ngarngii a rellii. Lmuut el uaisei, a Dios a sebechel rulterir tirkel sebecherir el mo meruul, engdi Ngii a diak el sebechel malechub el rulterir tirkel sebecherir el mo ngarngii a rengrir.

  27. Russell M. Nelson, “Ng Sebeched el Meruul a Ungil e Mo Ungil,” Liahona, May 2019,

  28. A Joseph Smith a ulsisechakl el kmo: “Ng dirkak a tara taem el reng a kuk kmal chuodelang er medal a Dios. A rokui a mimokl el kirel a chubechub. … Tial klebokel osisechakl, a lsekum e ngultuil er a chedaol chubechub me a blekongesenges el ngara chelsel a uldasou el kirel osebelir a rechad. Tiaikid el meang el klemrang a kirel choisisii a klemedengei er kid, e smisichii a chad el ngara ringel, mondai, me a sebekereng” (Teachings of Presidents of the Church: Joseph Smith [2007], 471). Dirrek el mesa Boyd K. Packer, “The Plan of Happiness,” Liahona, May 2015, 28.

  29. Mesa Mosiah 26:29–30; Moroni 6:8; Doctrine and Covenants 58:42–43.

  30. Mesa Moroni 7:27–28. Ng mengasireng, el Chad er a Kerkeriil a dirrek el Sebechekled.

  31. Mesa Mosiah 4:3.

  32. Mesa Enos 1:6.

  33. Mesa Alma 36:19.

  34. Richard G. Scott, “Personal Strength through the Atonement of Jesus Christ,” Liahona, Nov. 2013, 83. A lsekum a chad a omdasou el mo meruul er a mekngit e melatk el mo ouchel a rengul ruriul—el belkul a kmo, ng melatk el mo ouchel ruriul—a mekngit er a Rubak. Tirkel di tir el “lemuut el mengurusii er a Ngelekel a Dios” (mesa Hebru 6:4–6). Tial uleklatk a kired lomtab er ngii: “Le a lsekum e ngarngii er a rengud e rubet er a klengit ruriul er a bla dengai a klemedengei el kirel a klemerang, eng dikea lmuut el mo chuarm el kirel a kngtim, ng di sel dakt er a kerkeriil er a uriul taem” (Hebru 10:26–27).

  35. Mesa Isaiah 58:12–14.

  36. Marcus Tullius Cicero, Oratortrans. H. M. Hubbell, bliongel 34, section 120; er a Cicero1971), 5:395.

  37. Mesa Doctrine and Covenants 109:15.

  38. Mesa Doctrine and Covenants 109:22.

  39. Mesa Doctrine and Covenants 84:19–20.

  40. Mesa Doctrine and Covenants 84:36–38.